18 år: mit sexliv: Er nede og har brug for råd og vejledning
: 1. dec 2008 22:37
Hej Per.
Jeg tror jeg lider af præstationsangst. I hvert fald er jeg i den situation at jeg ikke kan få den op og stå når jeg skal til at trænge op i hende. Men sagten kan alene og også ved forspil.
Når jeg nu skriver et meget langt indlæg til dig, er det ikke for at kede dig med ligegyldige detaljer, men fordi jeg har svært ved at vurdere, hvad du har brug for at vide.
Jeg er 18 år. Glad for mit liv, stolt og ikke genert af hverken min krop eller min penis. Jeg har gode venner og føler mig ressourcestærk. Her får du hele min seksuelle karrierer:
Jeg begyndte min seksuelle karrierer, da jeg var 17 år, da jeg blev utroligt forelsket i min første kæreste nogensinde. Jeg havde være forelsket i hende i næsten 2 år, men var for forelsket og genert til at gøre noget ved det. Da hun pludselig tog initiativet, var jeg lykkelig – lige indtil jeg rent faktisk skulle i seng med hende. Vi var begge uerfarende og tog det stille og roligt, forspil og oralsex, og var i seng sammen 3-4 gange uden at have ”rigtig” sex eller forsøge på det. Men da vi endelig kom til det kunne jeg ikke. Hun tog det helt fint, og jeg tænkte faktisk ikke nærmere over det. Weekenden efter var jeg til fest med hende, drak mig fuld og kom til at kysse en af hendes veninder. Derefter gik vores forhold langsomt og pinefuldt i stykker.
Jeg har aldrig haft det så skidt, havde en måned hvor jeg næsten ikke kunne stå op om morgenen, sad bare derhjemme med mig selv. Mit humør begyndte at svinge op og ned, så slemt at jeg til sidst opsøgte min læge, da jeg kunne finde på at skifte imellem at græde og være glad og fornøjet inden for et kvarters tid. Han bad mig dyrke motion, dagligt. Jeg begyndte at løbe og efter nogle uger, havde jeg det fint igen. Samtidig begyndte jeg at ses og flirte med veninden, jeg havde kysset, hvilket også hjalp.
Hun var sexuelt erfaren, og da jeg heller ikke kunne for rejsning med hende, skred hun. Jeg tænkte, at jeg bare havde været nervøs og tænkte ikke videre over mit problem.
Inden for meget kort tid begyndte jeg at flirte med flere piger, endte i sengen med en pige jeg mødte tilfældigt til en fest, kunne heller ikke præsterer med hende. Jeg tænkte, det var fordi jeg var for fuld, og snakkede ikke mere med hende.
Da jeg ikke er vant til at have nogle psykiske eller fysiske skavanker, tænkte jeg slet ikke over, at jeg kunne have den slags problemer.
Jeg fortalte ikke mine venner om mine problemer, og når de spurgte ind til mine forhold og til og jeg havde sex eller ej sagde jeg, at jeg ikke gad snakke om det. De antog, at jeg var i seng med den ene pige efter den anden.
Så skete der det, at jeg og en ny pige drak os fulde til en fest. Vi forsøgte at have sex men jeg kunne igen ikke. Aftenen efter forsøgte vi igen, og havde oralsex. Nogle dage efter var vi sammen igen – og ENDELIG lykkedes det mig at været sammen med en pige. Jeg kom lynhurtigt. Vi forsøgte igen lige bagefter, og jeg kom igen hurtigt.
Nogle dage efter var vi sammen igen, denne gang lykkedes det mig at holde igen, og jeg kunne gennemføre et længerevarende samleje.
Dette gentog sig 4-5 gange ugerne efter til min store glæde.
Min problem var blot jeg hverken var forelsket eller fandt hende specielt tiltrækkende. Hun var meget sød men ikke ligeså smuk som nogle af de andre piger jeg var sammen med. Jeg følte mig flov over at se en pige mine venner ikke synes var pæn og blev smådeprimeret. Jeg holdt op med at se hende.
Der gik et par måneder, og fornylig mødte jeg en utrolig smuk og sød pige. Vi kyssede og gik i byen sammen et par uger. Indtil vi skulle have sex – så havde jeg præcis samme problem. Havde en fin rejsning ved forspillet, ligeindtil jeg skulle til at trænge op i hende. Hun tog det okay. Vi forsøgte igen ugen efter med samme resultat. Jeg kunne ikke holde det ud, og da hun også var ked af situationen blev vi enige om bare at være venner.
Og her står jeg nu.
Jeg føler jeg har to muligheder. At opsøge min læge med min problem og høre hvad han har at sige. Jeg har ikke lyst til at få en pakke Viagra i hånden, og ville også have utroligt svært ved en mundtlig samtale om et så intimt emne. Jeg kunne også forsøge at være sammen med den pige, som jeg rent faktisk kunne fuldføre et samleje med. Jeg tror jeg har muligheden for at få hende igen, men har dårlig samvittighed over kun at være sammen med hende for at træne min seksuelle kunnen.
Hvad skal jeg gøre. Jeg er dybt fortvivlet.
Jeg tror jeg lider af præstationsangst. I hvert fald er jeg i den situation at jeg ikke kan få den op og stå når jeg skal til at trænge op i hende. Men sagten kan alene og også ved forspil.
Når jeg nu skriver et meget langt indlæg til dig, er det ikke for at kede dig med ligegyldige detaljer, men fordi jeg har svært ved at vurdere, hvad du har brug for at vide.
Jeg er 18 år. Glad for mit liv, stolt og ikke genert af hverken min krop eller min penis. Jeg har gode venner og føler mig ressourcestærk. Her får du hele min seksuelle karrierer:
Jeg begyndte min seksuelle karrierer, da jeg var 17 år, da jeg blev utroligt forelsket i min første kæreste nogensinde. Jeg havde være forelsket i hende i næsten 2 år, men var for forelsket og genert til at gøre noget ved det. Da hun pludselig tog initiativet, var jeg lykkelig – lige indtil jeg rent faktisk skulle i seng med hende. Vi var begge uerfarende og tog det stille og roligt, forspil og oralsex, og var i seng sammen 3-4 gange uden at have ”rigtig” sex eller forsøge på det. Men da vi endelig kom til det kunne jeg ikke. Hun tog det helt fint, og jeg tænkte faktisk ikke nærmere over det. Weekenden efter var jeg til fest med hende, drak mig fuld og kom til at kysse en af hendes veninder. Derefter gik vores forhold langsomt og pinefuldt i stykker.
Jeg har aldrig haft det så skidt, havde en måned hvor jeg næsten ikke kunne stå op om morgenen, sad bare derhjemme med mig selv. Mit humør begyndte at svinge op og ned, så slemt at jeg til sidst opsøgte min læge, da jeg kunne finde på at skifte imellem at græde og være glad og fornøjet inden for et kvarters tid. Han bad mig dyrke motion, dagligt. Jeg begyndte at løbe og efter nogle uger, havde jeg det fint igen. Samtidig begyndte jeg at ses og flirte med veninden, jeg havde kysset, hvilket også hjalp.
Hun var sexuelt erfaren, og da jeg heller ikke kunne for rejsning med hende, skred hun. Jeg tænkte, at jeg bare havde været nervøs og tænkte ikke videre over mit problem.
Inden for meget kort tid begyndte jeg at flirte med flere piger, endte i sengen med en pige jeg mødte tilfældigt til en fest, kunne heller ikke præsterer med hende. Jeg tænkte, det var fordi jeg var for fuld, og snakkede ikke mere med hende.
Da jeg ikke er vant til at have nogle psykiske eller fysiske skavanker, tænkte jeg slet ikke over, at jeg kunne have den slags problemer.
Jeg fortalte ikke mine venner om mine problemer, og når de spurgte ind til mine forhold og til og jeg havde sex eller ej sagde jeg, at jeg ikke gad snakke om det. De antog, at jeg var i seng med den ene pige efter den anden.
Så skete der det, at jeg og en ny pige drak os fulde til en fest. Vi forsøgte at have sex men jeg kunne igen ikke. Aftenen efter forsøgte vi igen, og havde oralsex. Nogle dage efter var vi sammen igen – og ENDELIG lykkedes det mig at været sammen med en pige. Jeg kom lynhurtigt. Vi forsøgte igen lige bagefter, og jeg kom igen hurtigt.
Nogle dage efter var vi sammen igen, denne gang lykkedes det mig at holde igen, og jeg kunne gennemføre et længerevarende samleje.
Dette gentog sig 4-5 gange ugerne efter til min store glæde.
Min problem var blot jeg hverken var forelsket eller fandt hende specielt tiltrækkende. Hun var meget sød men ikke ligeså smuk som nogle af de andre piger jeg var sammen med. Jeg følte mig flov over at se en pige mine venner ikke synes var pæn og blev smådeprimeret. Jeg holdt op med at se hende.
Der gik et par måneder, og fornylig mødte jeg en utrolig smuk og sød pige. Vi kyssede og gik i byen sammen et par uger. Indtil vi skulle have sex – så havde jeg præcis samme problem. Havde en fin rejsning ved forspillet, ligeindtil jeg skulle til at trænge op i hende. Hun tog det okay. Vi forsøgte igen ugen efter med samme resultat. Jeg kunne ikke holde det ud, og da hun også var ked af situationen blev vi enige om bare at være venner.
Og her står jeg nu.
Jeg føler jeg har to muligheder. At opsøge min læge med min problem og høre hvad han har at sige. Jeg har ikke lyst til at få en pakke Viagra i hånden, og ville også have utroligt svært ved en mundtlig samtale om et så intimt emne. Jeg kunne også forsøge at være sammen med den pige, som jeg rent faktisk kunne fuldføre et samleje med. Jeg tror jeg har muligheden for at få hende igen, men har dårlig samvittighed over kun at være sammen med hende for at træne min seksuelle kunnen.
Hvad skal jeg gøre. Jeg er dybt fortvivlet.