PSYKE & SEX DEBAT

Min kone og jeg har været gift i otte år, er begge midt i fyrrerne og har to børn på 5 og 7 år.
Vi har de sidste to-tre år haft flere perioder, hvor vores forhold har fungeret dårligt. Dårlig/ingen dialog, dårligt/sjældent sexliv, lille glæde af livet sammen. En sådan periode er vi igen inde i nu. Den har foreløbig varet 5-6 uger. Min kone viser mig ingen opmærksomhed, mens hun samtidig overøser børnene med kærtegn og opmærksomhed. Jeg tager forskellige initiativer for at løse knuden op - inviterer min kone ud at spise, forkæler hende med morgenmad på sengen, lægger op til intimitet og samvær. Hun afviser invitationen med henvisning til at hun har for travlt på arbejde, spiser den serverede morgenmad uden noget særligt tegn på glæde og værger nærmest fysisk for sig, når jeg siger, at jeg trænger til hende og lægger op til samvær.

Jeg er ved at være der, hvor jeg ikke kan finde på mere. Fra min kone kommer der ingen initiativer for at bedre tingenes tilstand mellem os. Det gælder ikke blot i forhold til mig, at hun er dårlig til at klinke skår og få ting, der er kørt skævt, på ret køl igen - sådan er det også i hendes arbejdsmæssige og venskabelige relationer. Men det er ingen stor trøst. Det hjælper heller ikke meget, at hun ikke bare har afvist parterapi, men generelt ikke vil tale med terapeuter/psykologer, fordi "ingen skal blande sig".

Jeg er god til at bide tænderne sammen og kan bære store byrder - og gør det gerne, for min familie gør mit liv meningsfyldt. Uden børnene ville jeg ikke se en mening i at leve. Og jeg vil helst leve livet med min kone, som er en spændende, dygtig og smuk kvinde. Det var jo derfor, at jeg giftede mig med hende.

Men hvad pokker skal jeg stille op ? Jeg kan ikke finde på mere - men VIL gerne. Bare der er en chance for at det hjælper.

Venlig hilsen
Kuldslået

Hej Kuldslået

Man kan vise hesten hvor vandet er, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Din kone ønsker åbenbart ikke at ændre sin adfærd/indsats, og det kan du næppe ændre meget på. Når hun ikke vil gå i PARTERAPI, så er der jo den mulighed, at du selv gik i noget terapi for at få afklaret, hvad du kan/vil med hensyn til dit forhold til din kone. Nogen gange sker der jo det, at når den ene part ændrer sig, så vil den anden indirekte følge med. Du skal ikke gøre det for jeres skyld, men for din egen skyld.

Jeg forstår godt, at det kan være en vanskelig tanke ikke at være sammen med sine børn hver dag, jeg kender det. Det er svært i starten, og efter et stykke tid opdager man, at der jo osse er fordele ved det. Mange børn bor i dag uden far og mor samtidigt, og det går jo helt fint i de allerfleste familier.

Selv om du har placeret dit spørgsmål under SKILSMISSE, så kunne du jo prøve, om der var noget, du kunne anvende i denne bog:
Phillip C. McGraw: FØRSTEHJÆLP TIL PARFORHOLD - Sådan genfinder I kærligheden, Borgen



Inden du evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Du skal være velkommen til at skrive igen.