Min kæreste har haft rejsningsproblemer siden dag 1
: 19. feb 2009 12:05
Hej...
Er en kvinde på 48 som har fundet mig en ny kæreste. Jeg er meget glad for sex og er meget åben overfor mange måder at dyrke sex på. Har haft nogen partnere i mit liv, og været alene i andre perioder. Har haft gode og dårlige oplevelser hen ad vejen, men lært at et godt sexliv handler om åbenhed, villighed og tillid og det er ikke noget man bare kan gå ud fra er til stede fra dag 1, men noget man skal arbejde for at opnå og holde vedlige.
Og nu mit "problem"
For et halvt års tid siden fandt jeg en ny kæreste, som jeg er meget glad for og vi har faktisk et udmærket sexliv, men han kan ikke holde sin rejsning længe nok til at gennemføre et samleje. I starten kunne han overhovedet ikke få rejsning, men det kan han nu dog kun kortvarigt. Vi har snakket om det og arbejder med det ved brug af forskellige stimuleringer og hjælpemidler/legetøj. Han kan få udløsning når han onanerer og et par gange er det lykkedes mig at bringe ham til udløsning ved at bruge hånden. Han kan efterhånden godt onanere sammen med mig og får da af og til udløsning.
Han er åben og villig til at bruge alle mulige metoder for, at jeg skal få orgasme og er faktisk rigtig god til det
Han er ikke genert, har ikke manglende lyst, tager faktisk rigtig tit selv initiativ, så han prøver ikke at gemme sig fordi han mangler rejsningen.
Jeg synes vi har fået opbygget et rigtig godt tillidsforhold og har haft tro på at det nok skulle blive bedre som tiden går. Men nu er der gået flere måneder og jeg er blevet lidt bange for om der kommer for meget ubalance i forholdet hvis det varer ved, og det bygger jeg på at han nogen gange i det sidste har sagt tak for min forståelse ... og det blev jeg lidt betænkelig ved. Det er jo ikke meningen han skal føle taknemlighed, men ha et ligeværdigt forhold. Jeg har prøvet at vise ham at skal jeg undvære noget i mit sexliv, er en stiv penis det jeg lettest kan undvære. Det er vilje, opmærksomhed og vilje til at glæde hinanden der er vigtigst for mig. Kan jeg være for forstående?
Det hører med til historien at han ikke har haft nogen kæreste i 10 år og heller ikke dyrket sex i de år. Han har været noget overvægtig, men er nu i god form, træner dagligt og har tabt sig meget. Jeg har antaget at hans potensproblem hang sammen med de mange års cølibat og overvægten, og da han begyndte at få rejsning ved stimulering tog jeg det til indtægt for at jeg havde ret.
Men som sagt er jeg blevet bange for enten at tage fejl eller at han pludselig føler sig underlegen fordi det tager tid..
Hvad gør jeg både for at hjælpe ham med potensproblemet, og for at opretholde ligeværdigheden undervejs???
Ende
Er en kvinde på 48 som har fundet mig en ny kæreste. Jeg er meget glad for sex og er meget åben overfor mange måder at dyrke sex på. Har haft nogen partnere i mit liv, og været alene i andre perioder. Har haft gode og dårlige oplevelser hen ad vejen, men lært at et godt sexliv handler om åbenhed, villighed og tillid og det er ikke noget man bare kan gå ud fra er til stede fra dag 1, men noget man skal arbejde for at opnå og holde vedlige.
Og nu mit "problem"
For et halvt års tid siden fandt jeg en ny kæreste, som jeg er meget glad for og vi har faktisk et udmærket sexliv, men han kan ikke holde sin rejsning længe nok til at gennemføre et samleje. I starten kunne han overhovedet ikke få rejsning, men det kan han nu dog kun kortvarigt. Vi har snakket om det og arbejder med det ved brug af forskellige stimuleringer og hjælpemidler/legetøj. Han kan få udløsning når han onanerer og et par gange er det lykkedes mig at bringe ham til udløsning ved at bruge hånden. Han kan efterhånden godt onanere sammen med mig og får da af og til udløsning.
Han er åben og villig til at bruge alle mulige metoder for, at jeg skal få orgasme og er faktisk rigtig god til det
Han er ikke genert, har ikke manglende lyst, tager faktisk rigtig tit selv initiativ, så han prøver ikke at gemme sig fordi han mangler rejsningen. Jeg synes vi har fået opbygget et rigtig godt tillidsforhold og har haft tro på at det nok skulle blive bedre som tiden går. Men nu er der gået flere måneder og jeg er blevet lidt bange for om der kommer for meget ubalance i forholdet hvis det varer ved, og det bygger jeg på at han nogen gange i det sidste har sagt tak for min forståelse ... og det blev jeg lidt betænkelig ved. Det er jo ikke meningen han skal føle taknemlighed, men ha et ligeværdigt forhold. Jeg har prøvet at vise ham at skal jeg undvære noget i mit sexliv, er en stiv penis det jeg lettest kan undvære. Det er vilje, opmærksomhed og vilje til at glæde hinanden der er vigtigst for mig. Kan jeg være for forstående?
Det hører med til historien at han ikke har haft nogen kæreste i 10 år og heller ikke dyrket sex i de år. Han har været noget overvægtig, men er nu i god form, træner dagligt og har tabt sig meget. Jeg har antaget at hans potensproblem hang sammen med de mange års cølibat og overvægten, og da han begyndte at få rejsning ved stimulering tog jeg det til indtægt for at jeg havde ret.
Men som sagt er jeg blevet bange for enten at tage fejl eller at han pludselig føler sig underlegen fordi det tager tid..
Hvad gør jeg både for at hjælpe ham med potensproblemet, og for at opretholde ligeværdigheden undervejs???
Ende
Vær opmærksom på dette