PSYKE & SEX DEBAT

Hej Per
Jeg skriver hovedsageligt for at tale ud til en.
For tiden går jeg rundt og synes at mit liv har taget en masse forandringer og det har jeg det egentlig rigtig dårligt med. Eksempler på det er at jeg efter at være startet i 1.g her til sommer er gledet ud af min gamle vennekreds. Jeg er dog faldet rigtig godt til i min klasse på mit gymnasium, men jeg ser ikke andre end lige dem der går i min klasse, hvor jeg tidligere har syntes at jeg havde en rigtig stor vennekreds.

Noget andet er at jeg tidligere har været enormt glad for mit udseende, men det er jeg bare ikke længere. Det er det værste simpelthen. Jeg tager ofte mig selv i at blive enormt nervøs når fokus er på mig, og sådan har jeg slet ikke været tidligere. Dette gælder også overfor piger, hvor jeg førhen synes at det har gået "godt" for mig, men nu føler jeg bare at der ikke er nogle piger som lægger mærke til mig, og det har der været tidligere. Dette er ikke et råb om, hvordan jeg "får en pige i nettet". For det er ikke, hvad det drejer sig om. Derimod drejer det sig om at jeg ikke rigtig bliver set og bekræftiget af nogle piger, hvor jeg ellers tidligere synes at mange synes jeg var en rimelig fyr.

Jeg oplever altså at have en masse ambitioner omkring en masse ting som jeg bare ikke formår at nå overhovedet. Jeg føler mig utilstrækkelig og jeg føler mig deprimeret. Jeg føler at jeg har mistet status og min identitet.

Hej Frygtløs

Der er jo mange rimelige grunde til, at du har oplevelsen af, at din identitet og status har ændret sig, det har den jo sikkert osse i og med, at du er i en ny klasse og er sammen med nye mennesker og er i nye rammer. Sådan får mange det sikkert ved skiftet til gymnasiet. Det tager tid at vænne sig til det nye sted, de nye mennesker osv. Deltag i de sociale aktiviteter, så vil det komme efterhånden.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej endnu engang

Jeg er meget i tvivl om hvad jeg vil skrive, men mine bekymringer bliver ved. Jeg synes jeg har svært ved at overskue tingene og jeg har svært ved at håndtere mine problemer hvis man kan kalde dem det. Jeg har indtil for 4 måneder siden haft en rigtig god ven, selvom det vist er en underdrivelse, for vi var de bedste venner, og var det i et års tid. Han fyldte en stor del i min tilværelse i det år og har haft en meget stor indflydelse på den person jeg er i dag. Men han eksisterer ikke længere, i hvert fald ikke efter han flyttede på efterskole. Der skete en masse ting mellem mig og ham og vores tidligere fælles vennekreds og vi er meget uvenner nu. Det er brandærgeligt at det skulle gå sådan, men vi voksede fra hinanden, og for ca. 4 måneder siden sagde han at han ikke ville lade som om han kunne lide mig længere, han ville ikke se mig, og jeg havde det egentlig på samme måde. En uges tid siden skrev jeg til ham og sagde at jeg savnede ham, men fik aldrig noget svar.

Siden den tid har jeg haft en kæmpe plads som ingen rigtig formår at udfylde. Jeg kommer skam fint nok ud af det med mine venner fra klassen, men jeg føler mig stadigvæk meget ensom. Egentlig tror jeg en kæreste ville gøre rigtig godt for mig og der er også en bestemt pige fra min klasse som virkelig skubber benene væk under mig. Jeg tror ikke hun ser mig som andet end en ven, men jeg har helt klart tænkt mig at fortælle hende hvordan jeg har det med hende.

Jeg græder nu, og jeg synes jeg græder alt for ofte, men jeg har svært ved at sætte ord på, hvorfor jeg græder.

Hej Frygtløs

De store forandringer der sker i én, når man er i puberteten kan nemt gøre, at man får stemningsudsving. Og det er selvfølgelig trist at miste en god ven. Du kan måske betragte det tomme sted i dig efter din gamle ven som en tom byggeplads, hvor der nu kan bygges et andet og nyt venskab op - noget du har til gode og som vil komme. Måske skal det være en kæreste - og venner er nu osse godt at have. Det kan jo være, at du har plads til begge dele.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Tak for svaret, det er dejligt at have nogle at støtte sig op af.
Jeg har det godt i dag!