Er jeg blevet aseksuel?
: 3. jun 2009 21:28
Jeg er er 21 år gammel (kvinde) og har været i et fast forhold i 3 år. Vi elsker hinanden højt, bor sammen og har et vidunderligt forhold. MEN vores sexliv har det slet ikke godt pga. mig. Jeg har mistet mit sexlyst TOTALT; jeg tænker ALDRIG på sex og jeg føler mig aldrig den mindste smule tændt eller ophidset. Min kæreste er klar over min situation og har prøvet at være forstående, men nu har det efterhånden stået på i over et år og han (og jeg) er meget frustrerede. Jeg bliver irriteret og en smule væmmet når jeg ser (fx.i tv) eller hører noget sexrelateret. Ligeledes vil jeg helst ikke berøres på nogen seksuel måde fx. på brysterne og slet ikke ved klitoris, da jeg finder det irriterende. Vi har dog alligevel sex. (dvs. samleje uden berøring, idet jeg som sagt finder berøring irriterende) ca. én gang om ugen hvilket jeg ikke har så meget imod, jeg er faktisk ligeglad. Det gør hverken til eller fra. Jeg har altså ikke noget direkte imod selve akten, det er for mig lige så ligegyldigt som at blive kløet på knæet! Jeg gør det for min kærestes skyld, men det er jo heller ikke tilfredsstillende for ham at ligge oven på én, som kigger op i loftet og er fløjtende lige glad! Jeg har bare INGEN lyst.
Jeg har aldrig nogen sinde fået en orgasme hverken alene eller med andre. Jeg har tidligere, inden jeg mistede min sexlyst, forsøgt mig med alle råd om onani og "undersøge sin krop" osv., men jeg har aldrig fundet det interessant og har således aldrig kunnet stimulere mig selv. Til gengæld kunne min kæreste en gang imellem få mig ekstremt ophidset, når han "legede" med mig, og jeg nød sex med ham selv om, jeg ikke kunne få orgasme. Jeg har dog altid haft problemer med at finde glæde ved at blive rørt på brysterne og på klitoris osv., men det kunne trods alt lade sig gøre en gang imellem.
Da jeg havde sexlyst og følte mig som et seksuelt væsen, var jeg optaget af at forsøge at få en orgasme, men nu er dette problem blevet overskygget af, at jeg slet ikke har noget seksualitet længere! Kan det skyldes p-piller? Hvad kan jeg gøre for at blive et seksuelt væsen igen? Hvis jeg bare i et lille øjeblik kunne blive tændt på det ene eller andet, ville jeg være tilfreds! Håber virkelig nogen kan hjælpe.
Venlig hilsen Amalie Rose