PSYKE & SEX DEBAT

Hej

Jeg er en en fyr på 18 år, og jeg føler mig rigtig klam. Jeg tænder på en masse underlige ting. Jeg tænder på fisting (også analt) på kvinder, jeg tænder på noget sm, jeg tænder på "Humiliation" og jeg tænder på extreme deep throats (nogle gang med bræk) helst, hvor pigerne savler eller er ved at kaste op (bare det er rigtig vådt og slimet)+ mange andre ting... Jeg er nok også emetofil. Hver gang jeg har onaneret, føler jeg skam og jeg føler jeg er rigtig klam.. Kan blive helt ked af det bagefter... Jeg er helt sikker på at det er pornoen fra nettet, der har trukket min seksualitet så langt ud som den er. Men jeg føler stadig lyst til det. Jeg ved, at hvis andre ser, hvad jeg tænder på, så vil de løbe langt væk og aldrig se mig igen.

Så jeg vil gerne hører hvordan jeg kan skubbe min seksualitet tilbage i tiden til det stadie, hvor man bare tænkte på store patter og store røve og ikke extreme perversiteter?

Vh Anonym

Hej Anonym

Det ser jo ud til at hovedtemaet i, hvad du tænder på handler om at ydmyge/blive ydmyget. Det er er der sikkert mange mennesker, der i varierende grad leger seksuelt med, det er blot ikke noget, vi sidder og snakker om ved middagsbordet i venners lag.

Fisting = føre hænder, arm, fødder ind i kussen eller i endetarmen.
Deep throat = at slikke pik til roden
Humiliation = engelsk for ydmygelse
Emetofil = tænde på at spytte på/blive spyttet på
Så fik vi lige klaret fremmedordene .

Skam er jo i grunden selvfordømmelse, en forventning om, at andre vil fordømme én, og så kan man lige så godt være med i "det gode selskab" og fordømme sig selv .

Mennesker har jo mange forskellige fantasier, og det er jo grunden til, at du kan finde en masse pornografiske sider om netop det, som du tænder på for tiden. I stedet for at fordømme dig selv, så kunne du jo starte med at tænke på, at du kunne have glæde af udvide dine tændningsområder, så du osse kan tænde på bryster og røve - uanset størrelse. Og det er jo ikke alle fantasier, vi nødvendigvis skal leve ud i virkeligheden.

Og måske kunne du jo overveje, hvad det i grunden er, der tænder dig ved ydmygelse - er du den der ydmyger, eller er du den ydmygede?

Har du en kæreste for tiden?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Jeg er den der ydmyger eller den person, der kigge på at en anden bliver ydmyget.. Jeg har aldrig rigtig tænkt på hvorfor jeg tænder på det.
Men jeg har ingen kæreste og det er over et halvt år siden sidst jeg har fået sex, og det var bare en engangs knald...

Jeg føler selv jeg er klogere eller meget moden end de fleste så det påvirker mig f.eks. hver gang jeg er i byen.. Jeg tænker næsten altid at alle er nogle idioter, og har ikke rigtig lyst til at give folk en chance fordi jeg altid har gennemskuet hvilken slags person de er..

Jeg føler selv at jeg er i fred i mig selv. F.eks. hvis jeg strandede på en øde Ø ville jeg helst være der alene.. Jeg kan godt chit-chatte med folk og være glad, høflig og snakkesaglig men det er meget få (for ikke at sige ingen) mennesker der interessere mig.

Det er faktisk ikke noget menneske jeg kan betro mig 100% til udover min mor. Selvfølgelig ville hun ikke få at vide hvad jeg tænder på, men det jeg mener er at man kan snakke om alt med hende og det er en kvalitet jeg savner og mennesker generelt, også hos de nærmeste venner.

vh Anonym

Hej Anonym

Har du altid haft et nært forhold til din mor? Forguder hun dig? Hvordan har du det med din far? Har du søskende?

Det kunne jo godt lyde som en skjult vrede, som du så udlever i dine ydmygelsesfantasier(?). Som du beskriver dit liv, så forekommer det mig, at det må være lidt ensomt? Har du det sådan?

Har du nogensinde haft en længerevarende kæreste (Jeg ved godt, at du kun er 18 år )?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Min mor forguder mig overhovedet ikke. Hun har bare altid været der for mig. Udover det er hun en meget klog person som man bla. kan snakke med filosofi om. Min far har ikke været "en rigtig far" som altid er der, men mere som en slags ven. Jeg bliver nogen gange gal på min far, fordi at han er mere typen der hører radio og ser forbold ligesom alle andre drenge/mænd gør, Men jeg bliver også gal på min mor nogen gange.. Altså mit forhold til mine forældre er vel normalt, jeg bliver ikke forgudet men jeg ved de elsker mig og jeg elsker dem. Jeg har 3 søskende hvor jeg er den største. Jeg tror ikke det har noget med min familie at gøre.. men det er jo heller ikke mig der skal analysere denne her chat.

Jeg har haft en kæreste da jeg lige var fyldt 16 år, og jeg var sammen med hende i halvandet år. Ret lang tid på trods af min alder. Udover det har jeg haft et engangsknald, som jeg egentlig ikke bryder mig om.
og det er det

Jeg er ret ensom. Filosofere meget over hvad meningen med livet er, men kan ikke rigtigt finde en mening.. Det er det samme hvis jeg laver et eller andet kreativt så tænker jeg allerede at det jeg laver ikke har nogen gavn for andre og vil blive glemt (betydningsløst).

Udover det er jeg ret sikker på at jeg tænker mere over tingene end andre.. og jeg tror det måske er en af grundene til at jeg føler mig ensom.
Tror simpelthen at jeg er meget moden af min alder. Sidst men ikke mindst, er der en smule depression rundt omkring i min familie.

Sidste Bemærkning:

Jeg er gal over at verden er som den er.. Jeg ved godt jeg ikke kan rede den. Men Der er hele den måde vi gør os smarte på, "Husk nu at få i
implantater i dine bryster", "Med Gucci tøj, vil du blive smartere bland andre og dine venner", "Du vil blive lykkelig hvis du får et kæmpe wide-screen tv" de slags kampagner hader jeg og det er dem hele verden følger. Vi prøver hele tiden på at blive smukkere og mere ens, vi tillader ingen fejl. Det er som om at alle i denne verden lever på et stort fup nummer som de kalder livet.. Det er ikke et liv, de kan ikke slappe af og være sig selv, og det gør så at jeg ikke kan slappe af for jeg bliver bla. irriteret over at mennesket ikke er mere end det flok dyr vi var for flere tusind år siden.. Er jeg hel galt på den? Hjælp

Vh Anonym

Kan jeg få lidt respons?

Hej

Ja du skal nok få en respons - når jeg har tid! Det er jo en helt gratis service det her .

Nu er du jo i en alder med store ændringer, ofte med dybe eksistentielle tanker om, hvad livet er for noget, og hvad man skal med det.

For mig lyder det lidt som om, at du er landet på en helt forkert planet, hvor du har svært ved at finde dig til rette. En planet, hvor vi på mange måder ikke er i stand til at løfte os ud over vores flok/gruppetilhørsforhold. Det har du ret i - og jo mere vi forsker, jo mere bliver vi klar over, hvor meget vi ligner de andre pattedyr på kloden. Det er selvfølgelig ærgerligt at opdage, at man blot er en nøgen abe med tøj.


Evolution

Og ud fra det skal man så danne sig en mening med livet. Har livet en mening? Nogen mener, at det forholder sig sådan og bliver f.eks. religiøse og lægger meningen ud til en eller flere guder. Andre som jeg mener, at meningen med sit liv, den må man skabe selv, den får man ikke forærende andre steder fra. Den betydning, man som voksen har i livet, er den man giver sig selv.

Et af de valg, man kan træffe - det har jeg i stor udstrækning truffet - er ikke at lade sig trække rundt ved næsen af reklamer og mode. Det er - som du skriver - falsk "lykke". At andre har det godt med reklamer og mode generer ikke mig - det er jo frivilligt, om man vil være med. Måske er det nemmere i min alder end i din - og det kan du lære - uden at du behøver at anvende foragten som redskab. Glem ikke, at foragten for andre mennesker var en dyb eksistentiel kerne i både nazismen og fascismen.

Når du tænker dybt over tingene, så kunne du måske læse den franske filosof Jean-Paul Satres bog Kvalme. Jeg tror, at han havde det som dig som ung. Jeg læste den, da jeg var omkring din alder.

Hvad laver du, når du er kreativ?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Jeg vil helt klart læse den bog som du har anbefalet mig..
Men tror du så at hele min livsholdning har noget med min seksualitet at gøre? Er det grunden til jeg er ekstrem i mine feticher?

Hej

Der er jo nok en sammenhæng, men jeg kender dig for lidt til at kunne vurdere det mere eksakt. Ved du noget om, hvordan det var for dig at være foster og noget om din fødsel? Måske kan noget føres tilbage til meget tidligt i dit liv.

En måde at klare det at opleve sig/tænke sig uden for fællesskabet, kunne være at se ned på det, de andre har. Forestille sig dem i ydmygende situationer. En måde at håndtere vreden over ensomheden/udenforheden på.

Når det er sagt, så handler mange såkaldt "ekstreme" seksuelle lege med ydmygelse, dominans, underkastelse, magt osv., jo om aftalte roller, hvor hver især har glæde af spillet om ansvar for lyst og seksualitet. Seksualitet er osse en aggressiv kraft, som det kan være sjovt at lege med.

Alt hvad du ser på nettet er jo aftalt rollespil, som mennesker frivilligt deltager i.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Mange tak for din tid.. Det har været rart at kunne sige det jeg føler..
Jeg ved ikke noget om da jeg var et foster, men har du nogen endelig konklusion eller nogle råd du kan give mig?

Hvis ikke så mange tak for din tid.

Hej

Nej jeg har ikke nogen konklusioner, men slå dig til tåls med, at du er i en naturlig brydningstid, og at meget vil ændre sig for dig med alderen.

Hvis du er nysgerrig efter psykologiske teorier om den meget tidlige barndom, så kunne du prøve at læse Tove Hvid: Kroppens fortællinger (Afsnittene om Eksistensfasen og Behovsfasen).

Du skal være velkommen til at skrive igen.