Skinsyg? Har mine følelser et navn?
: 6. jan 2010 22:36
Hej Per.
Du lyder skideklog, og håber meget du kan give mig nogle værktøjer at arbejde med.
Kort og godt:
Jeg er 20 år, skilsmissebarn, mistet kontakten med min åbenbart alkoholiske far, da jeg var omkring 12 år. Min første lange forhold på 2 år, fra jeg var 13-15, var ikke helt godt. Jeg blev taget kvælertag på engang, slået et par gange og han var mig utro utallige gange.
Siden dét forhold, hvor jeg var utrolig pinligt dum og naiv, har jeg været sygeligt jaloux. Jeg stoler ikke på en mand, der kommer tæt ind på mig, hvis han når så langt. Jeg ved jo nok egentlig godt hvor problemet stammer fra, er bange for at blive svigtet igen. Og jeg regner med det sker. Ville blive mere overrasket hvis min fyr ikke var mig utro, end hvis han var. Sørgelig tanke.
Jeg har så for anden gang, fundet en normal-fungerende fyr. Han er helt fantastisk og har det naturligvis rigtig svært med, at jeg ikke stoler på ham.
Min manglende tillid, kan føre til jeg får lyst til at bryde sammen i gråd, bare ved tanken om at han skal på intro-tur med sin (ja, jeg er også god til dansk) nye klasse. Jeg er virkelig af den opfattelse, at alle mænd har indbygget et idiot-gen, som gør at de gør hvad det passer dem, når situationen byder sig og ikke har i sinde at fortælle det.
Jeg ved samtidig godt, at min nuværende skønhed ikke er en idiot, som fx. min første kæreste. Men stadigvæk bliver jeg vildt ked af det over ingenting, går i panik når han er i byen og hvis jeg skulle kunne slappe af, ville han være lænket til mig 24/7. Da man ikke kan leve sådan, søger jeg virkelig råd! Det gør dagligt ondt på mig, at være så bange og bekymret og har overvejet om jeg skulle droppe det med nogensinde at få et forhold, fordi det er så smertefuldt. Og det er selvfølgelig også skidetræls for ham, når han ikk har gjort andet end at være fantastisk.
Spørg endelig ind, hvis du mangler info for at kunne hjælpe. Har virkelig brug for et godt råd til, hvordan jeg kan give mig hen og stole på ham og ikke være så skidebange.
På forhånd tak
Kærlig hilsen den sindssyge - som fik 12 i dansk
Øv, der var mange stavefejl, på trods af mit pral.
Du lyder skideklog, og håber meget du kan give mig nogle værktøjer at arbejde med.
Kort og godt:
Jeg er 20 år, skilsmissebarn, mistet kontakten med min åbenbart alkoholiske far, da jeg var omkring 12 år. Min første lange forhold på 2 år, fra jeg var 13-15, var ikke helt godt. Jeg blev taget kvælertag på engang, slået et par gange og han var mig utro utallige gange.
Siden dét forhold, hvor jeg var utrolig pinligt dum og naiv, har jeg været sygeligt jaloux. Jeg stoler ikke på en mand, der kommer tæt ind på mig, hvis han når så langt. Jeg ved jo nok egentlig godt hvor problemet stammer fra, er bange for at blive svigtet igen. Og jeg regner med det sker. Ville blive mere overrasket hvis min fyr ikke var mig utro, end hvis han var. Sørgelig tanke.
Jeg har så for anden gang, fundet en normal-fungerende fyr. Han er helt fantastisk og har det naturligvis rigtig svært med, at jeg ikke stoler på ham.
Min manglende tillid, kan føre til jeg får lyst til at bryde sammen i gråd, bare ved tanken om at han skal på intro-tur med sin (ja, jeg er også god til dansk) nye klasse. Jeg er virkelig af den opfattelse, at alle mænd har indbygget et idiot-gen, som gør at de gør hvad det passer dem, når situationen byder sig og ikke har i sinde at fortælle det.
Jeg ved samtidig godt, at min nuværende skønhed ikke er en idiot, som fx. min første kæreste. Men stadigvæk bliver jeg vildt ked af det over ingenting, går i panik når han er i byen og hvis jeg skulle kunne slappe af, ville han være lænket til mig 24/7. Da man ikke kan leve sådan, søger jeg virkelig råd! Det gør dagligt ondt på mig, at være så bange og bekymret og har overvejet om jeg skulle droppe det med nogensinde at få et forhold, fordi det er så smertefuldt. Og det er selvfølgelig også skidetræls for ham, når han ikk har gjort andet end at være fantastisk.
Spørg endelig ind, hvis du mangler info for at kunne hjælpe. Har virkelig brug for et godt råd til, hvordan jeg kan give mig hen og stole på ham og ikke være så skidebange.
På forhånd tak
Kærlig hilsen den sindssyge - som fik 12 i dansk
Øv, der var mange stavefejl, på trods af mit pral.
)