Side 1 af 1

Er asexualitet en reel sexualitet?

: 10. mar 2010 15:03
af Hvilketbenskaljegståpå?
Hej Per.

I virkeligheden kunne jeg skrive en længere roman lige nu - men i første omgang vil det være rart at få følgende afklaret:

- "Findes" asexualitet?
- Er asexualitet en reel sexualitet, som er "videnskabeligt" dokumenteret, som fx homo- eller bisexualitet?
- Er asexualitet en sexualitet, man kan sammenligne lidt med homo- og bissexualitet?
- Er asexualitet en sexualitet, man er nødt til at acceptere og som man ikke kan "gøre noget ved" - fx via terapi/sexolog eller medicin?

Jeg er noget rådvild, så jeg håber meget du kan afklare mine spørgsmål!

Med venlig hilsen

Hvilketbenskaljegståpå

Svar: Er asexualitet en reel sexualitet?

: 17. mar 2010 16:36
af PER HOLM KNUDSEN
Hej Hvilketbenskaljegståpå?

Aseksuel betyder jo ikke-seksuel, så derfor kunne man nok snarere sige, at det er det modsatte af en seksualitet. Og ja, der findes i høj grad mennesker, der oplever sig som aseksuelle, eller som det osse kan hedde non-seksuelle.

Det er værd at undersøge om ens aseksualitet har rod i en fysisk tilstand og altså ikke er psykologisk betinget f.eks. gennem opdragelse, religion, kultur.
Hvis den er psykologisk betinget, kan man godt arbejde med det, hvis man ønsker tilstanden ændret. Hvis den er fysisk betinget, kan man f.eks. blive undersøgt for ens hormonelle spejl.

:idea: Asexuality (Wikipedia - eng.)

Du skal være velkommen til at skrive igen.