jeg er en mand på 23 år som bøvler rigtig meget med et problem. Jeg er i et forhold på 3. år.
Jeg føler mig tit tynget af nogle tanker, som jeg ikke helt kan løse eller forstå mig på. Jeg kan heller ikke fortælle mig selv at de er dumme og smide dem væk. Jeg bliver ved med at prøve at slå dem hen, ved f.eks at foretage mig noget, men de kommer igen.
Inden jeg beskriver de problemer/tanker jeg tror jeg har, vil jeg sige at jeg personligt tror det bunder ud i selvtillid eller mangel på samme. Folk ser mig slet ikke som værende usikker på nogen måde, men jeg føler det indeni. Det bunder nok ud i min selvopfattelse som blev formet i min opvækst, men også især, tror jeg, i selve de problemer jeg vil beskrive nedenfor.
1. Min sexuelle debut var som 20 årig. Det gik skidt, jeg kunne ikke få rejsning. Sådan gik det et par gange, indtil jeg løste det med viagra. Det gav vist en form for selvtillid til at jeg kunne gøre det igen, men ja.
Problemet er som sådan ikke eksisterende nu her da jeg har fået fast kæreste, men det må alligevel ligge i mit hoved, for vi har haft perioder hvor problemet genopstod. Det er som sådan kun et problem hvis jeg tænker at det er problem, så typisk i perioder hvor jeg f.eks. er ked af det.
2. Jeg tænker rigtig rigtig ofte på min kærestes tidligere partnere, og visualiserer faktisk at de tager hende. Jeg ved slet ikke hvorfor jeg gør det, men det kan gøre mig utrolig ked af det. Samtidig tænker jeg også på at hun debuterede som 16 årig, og har haft sex både flere gange end mig, og med flere partnere end mig. Det faktum i sig selv er også et problem for mig ofte. Jeg ved godt man ikke kan ændre fortiden, men det er altså et problem i min nutid

3. Jeg har fået en større større mistillid til min egen pik siden jeg fik den kæreste jeg har nu. Vi snakker meget om at jeg kommer for tidligt. Jeg har helt klart tendenser til at komme for tidligt af og til, og jeg arbejder også imod det med knibeøvelser osv., men samtidig har hun aldrig nogensinde fået en orgasme under samleje. Så det der sker er, at jeg skal blive ved og ved med at tage hende indtil hun kommer, og hvis ikke.. så kom jeg for tidligt. Sådan føles det for mig, men hun siger at hun ikke bebrejder det fordi hun har svært ved at komme.
Ovenstående er nok de 3 primære tanker jeg går og bøvler meget med i mit hoved. Faktisk har jeg en eller anden lyst/trang til at være sammen med nogle andre kvinder. Ved ikke om det er fordi jeg føler jeg er gået glip af en masse sex med min ret sene debut, eller om det er for at teste om min pik kunne håndtere presset af at være sammen med fremmed kvinde. Jeg tror ikke det ville virke, men jeg er ikke sikker.
Bottom line er.. jeg bruger sindssyg meget energi, og fjerne utrolig meget livsglæde ved disse tanker, og jeg søger en snak om det herinde.
PS..jeg synes også jeg er tyk på maven selvom alle siger jeg er slank. Min dumme storebror har altid drillet mig, og det sætter sig vist også i selvtilliden. ØV

Håber det giver mening,
Absalon.