Side 1 af 1

Min mand er passiv og har svært ved at komme

: 13. maj 2010 18:04
af ninanina
Hej Per

Jeg er i tvivl om, hvor jeg skal stille mit spørgsmål. Jeg har en mand, der tænder på mig. Når vi går i seng sammen, er det mig, der laver alt arbejdet. Heldigvis er det ok nogle gange, især hvis jeg selv er meget tændt. Men efter nogen tid tager det hårdt på mig, at han ikke deltager særlig meget. Han kan kunne have rejsning, når han ligger på ryggen og jeg sidder ovenpå. Begynder vi med andre stillinger, falder han. Han kan slet ikke, hvis han skal ligge ovenpå mig. Tit ender det med, at jeg bruger hånden og forinden da min mund temmelig meget. Han giver ikke igen og bruger ikke sin mund på mig. Han kysser heller ikke meget. Og hvis ikke jeg kommer af mig selv ovenpå ham, gør han mig færdig med hånden. Sådan har det været i mange år. Vi har endda været fra hinanden i 4 år, men intet har ændret sig. Hvad foregår der? Det går mig meget på og jeg føler mig brugt og kan lige så godt tage penge for det. Han rører heller ikke meget. Det sårer mig og kører mig ned.

kærlig hilsen

bm

Svar: Min mand er passiv og har svært ved at komme

: 18. maj 2010 09:20
af PER HOLM KNUDSEN
Hej ninanina

Ja, det er jo noget svært for mig at vide, hvad der foregår i din mand. Har han et alkoholproblem?

Noget helt andet er, hvad foregår der i dig, siden du trods alt accepterer at være sammen med en mand, der giver dig så lidt, som sårer dig og får dig til at køre ned?

Det er meget vanskeligt at ændre andre, men man kan ofte ændre sig selv, og den situation man er i. Det kan kræve drastiske beslutninger, men dem er man trods alt selv ansvarlig for.

Du skal være velkommen til at skrive igen.