Føler mig altid uvelkommen
: 5. aug 2010 20:47
Kære Per, kæmpekæmpekæmpekæmpe ros for dit FRIVILLIGE arbejde her! Det er så meget, du gør for os alle, at du burde få et eller andet mere end vores taknemmelighed 
Mit problem... jeg føler mig ALTID uvelkommen - selv i selskab med min famlie. Jeg føler, at jeg er et til overs og et problem. Jeg føler virkelig, at jeg er til fare for stemningen og, at jeg er ansvarlig - har stemningen i mine hænder (ret egocentreret tanke - og belastende).
Når jeg bliver inviteret med til noget, bliver jeg mistroisk og føler, at de gør det af tvang. Jeg føler mig ganske enkelt uvelkommen.
Et andet problem, som jeg føler, er relateret, er... når jeg har en fyr på krogen, som lader til at ville gøre et godt indtryk og er dejlig aktiv og initiativrig, og som jeg bliver interesseret i, føler jeg mistro og lyst til at tjekke og kontrollere - selv de mindste og mest uskyldige ting kan gøre mig mistroisk. Jeg har fået ødelagt det et par gange, og mine veninder plejer at være ærlige: "Du ved godt, at du leger med ilden, ikke?".
Jeg kunne godt slette min facebook og smide min mobil væk og på den måde eliminere mine muligheder for at blive mistroisk. Men jeg er mere interesseret i, hvorfor jeg er afhængig af idéen om at blive afvist og om ikke at være velkommen og om at være "i vejen" hos min egen familie. Jeg har endda fortalt det til min kloge mor for længe siden og fortsat. Min følelse er der endnu.
Kan det hænge sammen med, at der gik nogle år, hvor jeg ikke så min far, efter mine forældres skilsmisse? Han havde et alkoholproblem under deres 11 års ægteskab.
Ja jeg ved det virkelig ikke...
På forhånd stort kram og tusind tak!

Mit problem... jeg føler mig ALTID uvelkommen - selv i selskab med min famlie. Jeg føler, at jeg er et til overs og et problem. Jeg føler virkelig, at jeg er til fare for stemningen og, at jeg er ansvarlig - har stemningen i mine hænder (ret egocentreret tanke - og belastende).
Når jeg bliver inviteret med til noget, bliver jeg mistroisk og føler, at de gør det af tvang. Jeg føler mig ganske enkelt uvelkommen.
Et andet problem, som jeg føler, er relateret, er... når jeg har en fyr på krogen, som lader til at ville gøre et godt indtryk og er dejlig aktiv og initiativrig, og som jeg bliver interesseret i, føler jeg mistro og lyst til at tjekke og kontrollere - selv de mindste og mest uskyldige ting kan gøre mig mistroisk. Jeg har fået ødelagt det et par gange, og mine veninder plejer at være ærlige: "Du ved godt, at du leger med ilden, ikke?".
Jeg kunne godt slette min facebook og smide min mobil væk og på den måde eliminere mine muligheder for at blive mistroisk. Men jeg er mere interesseret i, hvorfor jeg er afhængig af idéen om at blive afvist og om ikke at være velkommen og om at være "i vejen" hos min egen familie. Jeg har endda fortalt det til min kloge mor for længe siden og fortsat. Min følelse er der endnu.
Kan det hænge sammen med, at der gik nogle år, hvor jeg ikke så min far, efter mine forældres skilsmisse? Han havde et alkoholproblem under deres 11 års ægteskab.
Ja jeg ved det virkelig ikke...
På forhånd stort kram og tusind tak!