Side 1 af 1
Muligt at ændre sin seksualitet?
: 31. okt 2010 23:10
af Gæst
Hej
Jeg føler mig ikke tilpas med min fetich.. Jeg synes det er rart nok at se på, på nettet, lige ind til jeg får udløsning, men derefter føler jeg mig unormal, bliver ked af det, og føler skam over for mig selv.
Bare rolig det er ikke noget ulovligt, men jeg vil faktisk gerne af med min fetich. Man kan selvfølgelig argumentere for, at jeg bare er mig selv, og det nok bare er andres fordømmelse, der påvirker mig. Men jeg synes, det er lidt underordnet. Mit spørgsmål er bare om man kan ændre sin fetich, eller komme af med den, og hvad der skal til for at komme af med den?
Har du nogle råd?
Venlig Hilsen en Gæst
Svar: Muligt at ændre sin seksualitet?
: 2. nov 2010 07:42
af PER HOLM KNUDSEN
Hej
Det er noget svært at svare på, det handler om mange sider ved den måde, hvorpå man har opnået sin lyst. Ofte kan det være svært ikke at have interessen, men lige som man kan holde op med at ryge ved at bruge sin vilje, ja så kan nogle afholde sig fra sin fetichisme med viljens kraft.
Måske skulle du lære at skelne mellem din forestilling om andres fordømmelse og så din egen fordømmelse. Du kan jo vælge, om du vil lade dig styre af andres meninger.
Hvordan har du fundet frem til din fetich? Hvor længe har du fornøjet dig med den?
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Re: Svar: Muligt at ændre sin seksualitet?
: 4. nov 2010 11:26
af Gæst
Jeg har haft den i over et år måske to år, og den har udviklet sig via nettet. Jeg tror jeg har presset mig selv, ved at se noget vildere og vildere hele tiden.
Men på samme måde føler jeg bare at det ikke er mig. Der er ret underligt at tale om, og jeg tror heller ikke der er tale om selvfordømmelse.
Jeg står bare i et dilemma hver gang lysten kommer frem.
Svar 2: Muligt at ændre sin seksualitet?
: 4. nov 2010 14:35
af PER HOLM KNUDSEN
Hej
Dilemmaet opstår mellem to sider af dig (blandt mange). Nemlig den side, der gerne vil opleve fetichen, og den side, der hævder/tænker (ikke føler), at den første side ikke er dig, og tænker (ikke føler), at din fetich er unormal. Og faktisk er begge sider, sider af dig. Kunne de to sider af dig måske komme til et kompromis?
Du skal være velkommen til at skrive igen.
Re: Svar 2: Muligt at ændre sin seksualitet?
: 15. nov 2010 22:51
af Gæst
Nej, det kan de ikke.. Jeg vil gerne af med min fetish. Hvad kan man gøre?
Svar 3: Muligt at ændre sin seksualitet?
: 16. nov 2010 06:43
af PER HOLM KNUDSEN
Hej
Den helt enkle løsning - lige som med rygning - lad være med at opsøge det. Hvis trangen opstår, så gør noget andet. Smid din pc ud. Gør alt det, der gør, at du ikke opsøger det igen.
Du skal være velkommen til at skrive igen.