Jeg er en 30 årig kvinde, som altid har været ret begejstret for mænd der er en del ældre end mig selv. Det har aldrig været noget der har generet mig før, men da jeg for et par år siden fik en depression, var der mange spørgsmål jeg gik rundt med i hovedet. Jeg kom til psykolog og har det igen rigtig godt.
Jeg står dog stadig med et par ubesvarede spørgsmål - Hvordan kan det være jeg tænder så meget på modne mænd? Og hvorfor har jeg de sexuelle fantasier jeg har?
Til information, havde jeg generelt en tryg barndom. Begge mine forældre var tilstede og jeg har aldrig følt mangel på omsorg eller modsat.Hvis Freud altså skulle være relevant.

Jeg har haft kortere forhold til mænd på min egen alder, som er fungeret fint, men jeg nærer aldrig så intense følelser for dem, som jeg gør over for de lidt mere modne mænd.
Da jeg gik i folkeskolen og alle mine venner, forelskede sig i hinanden, var jeg mere interesseret i min lærer, eller en af mine venners fædre. Fælles for alle de interessante emner var, at de alle var omkring 30 år ældre end mig. Mange har selvfølgelig prøvet at være lidt smålun på en voksen i teenagealderen, men for mig vare det altså ved.
Præcis en uge efter jeg fyldte 16 år, mødte jeg en mand på 30 - Det sagde han i hvert fald at han var, men når jeg tænker over det, har han vel nok nærmere været omkring 40. Han drak mig fuld, forførte mig -sagde alle de ting jeg gerne ville høre, og dette endte i min sexuelle debut. Dagen efter lod han som om intet var sket. Da jeg et par dage efter kontaktede ham, bad han mig om ikke at kontakte ham igen. Jeg var knust, men forsøgte at fortrænge det. Jeg bliver faktisk helt ked af det nu hvor jeg sidder og skriver det ned.
Mine sexuelle fantasier bære ofte præg af at, jeg drømmer mig lidt tilbage til midten af teenagealderen og bliver forført af den modne mand der manipulerer med mig og får mig til at gøre ting jeg egentlig ikke har lyst til, og det er jo vanvittigt - Det giver jo ingen mening at man tænder på tanken om at blive "misbrugt" Men det gør jeg. Og hvorfor skal det altid foregå i fortiden?
Det blev vist til et par spørgsmål, men jeg håber at du kan hjælpe med at kaste lidt lys over, hvorfor jeg vælger og tænker som jeg gør.
Hej fra
Mig
