Lidt nedtrykt
: 1. mar 2011 22:30
Hej, jeg har et lille problem, synes jeg selv, håber sådan lidt du kan komme med nogle gode råd til at tackle det med.
Det store af det hele er faktisk bare, at jeg føler mig tvunget til at undertrykke mine egne følelser, alle omkring mig føler selv stort pres, og sådan som jeg nu er prøver jeg kun at få dem op af køre igen.
Det kan jeg så godt mærke nu, hvor min skolegang bliver sløvere og mine kræfter til bare at stå op om morgenen bliver svagere, selvfølgelig kan man jo bare sige (få styr på dig selv) eller sådan noget, men det er lige det jeg har så svært ved, for der kommer hele tiden folk til mig, som har deres problemer og jeg kan ikke bare afvise en person, når han eller hun står og truer med selvmord eller noget lignende, sådan er jeg simpelthen ikke skabt.
Det skal siges jeg bliver 17 år i marts, så er selvfølgelig 16 år.
Det store af det hele er faktisk bare, at jeg føler mig tvunget til at undertrykke mine egne følelser, alle omkring mig føler selv stort pres, og sådan som jeg nu er prøver jeg kun at få dem op af køre igen.
Det kan jeg så godt mærke nu, hvor min skolegang bliver sløvere og mine kræfter til bare at stå op om morgenen bliver svagere, selvfølgelig kan man jo bare sige (få styr på dig selv) eller sådan noget, men det er lige det jeg har så svært ved, for der kommer hele tiden folk til mig, som har deres problemer og jeg kan ikke bare afvise en person, når han eller hun står og truer med selvmord eller noget lignende, sådan er jeg simpelthen ikke skabt.
Det skal siges jeg bliver 17 år i marts, så er selvfølgelig 16 år.