PSYKE & SEX DEBAT

Som altid en fantastisk indsats, du tydeligvis yder her! Tusind tak!

Min baggrund: ung kvinde opvokset med en alkoholiseret far og med min psykologs udsagn er jeg lidt et antennebarn, der er vant til at tage forskellige masker på i forskellige situationer og forsøge at stille andre folks behov. Og så har jeg i øvrigt undertrykt følelser som aggression, sorg og vrede, så dem skal jeg forsøge at integrere og lære at dosere.
Jeg føler angst og tristhed, når jeg bliver stillet overfor ligegyldige valgsituationer. Vigtige valg om f.eks. uddannelse har jeg dog god selvstændighed og sikkerhed i.

Derudover har jeg en tendens til at udvikle jalousi til potentielle kæresteemner for min egen kæreste... særligt hans to gode veninder (også lidt mine veninder), som viser en "håbløst" ubevidst interesse for ham. Det kan jeg ikke håndtere! Bare deres tilstedeværelse lammer mig, lyner min mund, klargør mit alarmberedskab.
Jeg kan heller ikke håndtere antydninger af en afvisning, selvom det måske bare handler om, at min kæreste er træt.

Jeg bliver fyldt op med følelser af jalousi, mindreværd, desperation, rastløshed, usikkerhed... jeg tror på, at han er interesseret i mig, men jeg føler alt muligt andet.
Og så er jeg så dum at have fortalt ham alt det her. Mine psykiske problemer og mine tanker om pigerne (ikke lige ubegrundede), men jeg tvivler på, at det sætter mig i et godt lys. Mænd vil jo have selvstændige og selvbevidste kvinder.....
I starten havde jeg svært ved at blive forelsket i ham, og nu hvor jeg har åbnet op, delt min fortid og omsider er blevet følelsesmæssigt involveret, er jeg overdrevet bange for at træde forkert...

De her følelser ligger dybt i mig, så det er egentlig ikke pjat.

Hej Velkommen

Ja det er velkendte kontaktvanskeligheder hos børn af alkoholikere, som du beskriver. Da kontakten med en alkoholiker ofte mangler - eller optræder i en forgiftet (af alkohol) form, så ved barnet ikke rigtig, hvor forælderen er kontaktmæssigt. Siden hen giver det så angst i forhold til kontakt til nære personlige relationer. Og bag det ligger en masse sorg og vrede over tabet af forælderkontakten. Angst/frygt for endnu et tab af nærende kontakt - og mange gamle følelser vælder op og projiceres nemt over på den aktuelle nære person.

Måske kunne det være en god ide med en kognitiv tilgang (erkendelsesmæssig tilgang). Noget af det, du beskriver (og oplever) som "følelser" f.eks. mindreværd, usikkerhed, "alt muligt andet", er i grunden ikke følelser, men derimod tanker, og de tanker giver dig følelser som sorg og vrede. Følelser kommer til os, og dem kan vi ikke gøre meget ved, tanker derimod kan vi gøre noget ved, vi kan tænke anderledes. Hvis du tænker, jeg er ikke noget eller meget værd, så kunne du f.eks. tænke, hvor har jeg det fra? Hvad får mig til at tænke sådan om mig selv lige NU?

Du har jo i forvejen fat i, at det handler om tanker, så øv dig i at analysere dine tanker, så de ikke bare ender i følge-følelser (sorg og vrede).

F.eks. din angst "for at træde forkert", hvad vil det sige at træde forkert? Handler det om, hvad du tænker - eller handler det om, hvad han tænker? Handler det om at leve ydrestyret? (Andres syn på livet.) Eller handler det om at leve indrestyret? (Dit syn på livet.)

Du skriver som overskrift: "Mærker igen konsekvensen af at føle..." - til gengæld mærker du tydeligt konsekvensen af din tanker!

Du skal være velkommen til at skrive igen.