Er jeg bange for forhold?

[Pipiline]

Jeg er en kvinde på 34 der er begyndt at overveje om jeg reelt set er bange for forhold.
Jeg har igennem mit liv haft nogen stykker men de har ofte været kortere (under 10 mdr), men i de sidste mange år har jeg opdaget, at de mænd jeg indlader mig med viser sig at være utilgængelige. Enten gifte eller med klare udmeldinger om at de ikke ønsker faste forhold. Typisk mænd der lever deres liv som de vil.
Jeg VED jo godt at begge typer mænd er dårlige for mig ... hvorfor søren er det så dem jeg falder for og indlader mig med? Der er jo kun en til at betale den pris desværre.

Hvad sker der for mig ? Prøver min underbevidsthed at fortælle mig noget ??

På forhånd tak for dit svar som er meget efterlyst

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Pipiline

Det er jo meget få oplysninger at besvare dine spørgsmål ud fra . Men du kan jo prøve at sige disse to udsagn højt:

A) Jeg er bange for et fast forhold!

(Pause)

B) Jeg er ikke bange for et fast forhold!

Og så mærke efter, hvad der føles mest rigtig.

Hvad er der fælles for de pågældende mænd, altså ud over, at de ikke vil binde sig til dig?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[pipiline]

Hej Per,

Tak for dit svar, vel afprøvet.
Desværre er jeg på nippet til at syntes at der ikke var den store forskel !
Men må dog prøve igen.

De mænd jeg har kendt de sidste par år ...fællestræk, hmm hvad jeg umiddelbart selv kan se, så er de alle fra midt 30erne til start 40erne. De forholder sig til deres livs realiteter og prøver umiddelbart ikke at gøre det rosenrødt eller undskylde noget. Dem af dem som har været single, claimer ikke at være til faste forhold, og har mest været interesseret i bare at have sex med mig (efter deres eget udsagn) men det er endt med at de også har været interesseret i mig som menneske efterfølgende. De som er i forhold, melder klart ud at det er de, og de ønsker ikke at forlade deres koner/kærester, men det ender med at vi får talt uhyggeligt godt og intimt (typisk ikke sex) sammen og selvom det ikke er meningen, kontakter flere af dem mig efterfølgende.

Jeg tænker tilsyneladende er der nogen som ser noget rart og fordomsfrit i mig som de kan bruge, en god samtalepartner, men det er de forkerte mænd der 'vender tilbage'.

Det skal så lige siges at jeg ikke er på datingsider osv, fordi jeg syntes det er for overfladisk.
Dem jeg møder møder jeg 'ude i livet' typisk igennem mine interesser. MC/Dykning.

..og tak fordi du tager dig tid

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej pipiline

Måske handler det om de steder, hvor du får kontakt med de pågældende mænd. Jeg kan godt forestille mig, at mænd, der er til MC og dykning, måske er mere til eventyr og et frit liv uden snærende bånd end mænd i almindelighed, frie fugle. Du kunne jo overveje hvilken slags mand, du gerne vil have, og så gå mere målrettet gå efter ham.

Du skal være velkommen til at skrive igen.