Forvirret på et større plan
: 14. maj 2012 09:55
Jeg vil her prøve at skitsere "udfordringen"
Min kæreste og jeg har været sammen i 1 år og 7 måneder - alle måneder i højt gear og for fuld udblæsning desværre....
Vi blev kærester og 2 måneder efter flyttede han ind til mig. Han forlod sin partner gennem 18 år som er mor til hans børn. De to havde absolut intet sammen, andet end at de delte adresse og han var far til hendes børn. De sidste 8 år de var sammen, var der ingen former for kys, kærtegn, sex eller andet mellem dem. De nåede at være gift de sidste 7 år.
Ekskonen så sig ond på mig fra start og brugte de fælles børn til at skabe problemer - fik børnene til af loyalitet at hade mig og behandle mig og mine 2 børn skidt. Ærgerligt synes jeg selv.
Jeg har selv 2 børn med min eksmand. Vi har en fin kontakt, eksmanden kommer i vores hjem og vi kommer hos ham og der er intet der. Min kæreste er ligefrem ham der taler mest med eksmanden når vi afleverer børn....
Men med hensyn til min kæreste og hans ekskone er det noget helt andet. Hun elsker kontakt med min kæreste, de har stort set kontakt hver dag over telefon, mail, sms eller fysisk. Det rør mig egentlig ikke. Der hvor jeg har problemer er at min kæreste ønsker at holde det hemmeligt?
Jeg har fra start af vores forhold været ærlig omkring eks'er - jeg har tilkendegivet at jeg mener det er vigtigt vi har en god kontakt til børnenes forældre - hvilket vi jo så også har til mine børns far.
Det der generer mig er at det er så vigtigt for ham at have daglig og hemmelig kontakt med ekskonen. I min verden er det nemlig sådan at laver man intet forkert og er kontakten der pga børn - hvorfor så gøre så meget ud af at hemmeligholde det ?? Så er der da først noget i gærde???
Det har jeg op til flere gange prøvet på en pæn måde at formulere for min kæreste - men han går amok....
I hans verden har han EN familie - mor, far og børn..... Han kan ikke slippe denne ide, måske kan han slet ikke slippe ekskonen???
Jeg bliver virkelig ked af at det er som det er - et eks. Her til morgen tager han ud af døren, efter han er taget af sted kommer jeg i tanke om at jeg ikke fik spurgt ham omkring alm. aftaler for senere i aften - jeg skal til skolehjem samtale med min datter i dag - så helt alm. omkring hvordan gør vi lige med aftensmad... (mine børn bor hos deres far - ligesom hans børn bor hos deres mor)
Først var telefonen optaget, så gik den på telefonsvarer og til sidst gik den igennem... underligt... tænkte jeg - da han tog den spurgte jeg - Hvad laver du... Han gik fuldstændig amok - jeg havde rodet i hans telefon, jeg overvågede ham osv osv.... jeg blev helt paf og spurgte hvad der foregik. For mig at se laver man et eller andet helt gal, når man reagerer således.... (det plejer han kun at gøre i forbindelse med kontakt til ekskonen)
Ganske rigtig - først siger han at han er på vej på arbejde, hvad han ellers skulle lave - det ved jeg ikke sagde jeg, men jeg tror du lyver ellers reagerer du ikke sådan. Så fortalte han at han havde været hjemme ved ekskonen fordi hans datter havde glemt sin skoletaske her i weekenden.... sikke et postyr for ingenting...
Nej jeg havde ikke været i hans telefon - det har jeg ikke brug for !!!!!!
Han kunne i min verden da bare have sagt her til morgen, nå ja, eks'en har sms mig - jeg skal lige over med skoletasken inden jeg tager på job.
I stedet føler han sig forfulgt fordi jeg jo åbenbart kom til at ringe til ham i forbindelse med han skulle over til eks'en eller havde været der???
Jeg mener ikke jeg har gjort noget som helst galt. Jeg mener det er hans attitude den er gal med. Jeg må ikke kontakte ham når han er på job, men ekskonen ringer han gerne sammen med i løbet af dagen??
Han kan tale, skrive, sms, fysisk være sammen med eks'en i længere tid og de hygger sig fint - men er jeg i nærheden taler han ikke med hende ikke engang når vi er til fælles arrangement med børnene? De taler kun sammen når de er alene?
Mon han nogen sinde kommer videre - eller vil ekskonen altid have den 1. plads i hans liv. Det værste er vel at han på den måde skal holde alt skjult og hemmeligt? Underligt synes jeg hvis der ikke er noget i det.
Er så frustreret og der er selvfølgelig meget mere i det end jeg lige skriver her...
Hjæææælp - hvad sker der i hans hoved.
Min kæreste og jeg har været sammen i 1 år og 7 måneder - alle måneder i højt gear og for fuld udblæsning desværre....
Vi blev kærester og 2 måneder efter flyttede han ind til mig. Han forlod sin partner gennem 18 år som er mor til hans børn. De to havde absolut intet sammen, andet end at de delte adresse og han var far til hendes børn. De sidste 8 år de var sammen, var der ingen former for kys, kærtegn, sex eller andet mellem dem. De nåede at være gift de sidste 7 år.
Ekskonen så sig ond på mig fra start og brugte de fælles børn til at skabe problemer - fik børnene til af loyalitet at hade mig og behandle mig og mine 2 børn skidt. Ærgerligt synes jeg selv.
Jeg har selv 2 børn med min eksmand. Vi har en fin kontakt, eksmanden kommer i vores hjem og vi kommer hos ham og der er intet der. Min kæreste er ligefrem ham der taler mest med eksmanden når vi afleverer børn....
Men med hensyn til min kæreste og hans ekskone er det noget helt andet. Hun elsker kontakt med min kæreste, de har stort set kontakt hver dag over telefon, mail, sms eller fysisk. Det rør mig egentlig ikke. Der hvor jeg har problemer er at min kæreste ønsker at holde det hemmeligt?
Jeg har fra start af vores forhold været ærlig omkring eks'er - jeg har tilkendegivet at jeg mener det er vigtigt vi har en god kontakt til børnenes forældre - hvilket vi jo så også har til mine børns far.
Det der generer mig er at det er så vigtigt for ham at have daglig og hemmelig kontakt med ekskonen. I min verden er det nemlig sådan at laver man intet forkert og er kontakten der pga børn - hvorfor så gøre så meget ud af at hemmeligholde det ?? Så er der da først noget i gærde???
Det har jeg op til flere gange prøvet på en pæn måde at formulere for min kæreste - men han går amok....
I hans verden har han EN familie - mor, far og børn..... Han kan ikke slippe denne ide, måske kan han slet ikke slippe ekskonen???
Jeg bliver virkelig ked af at det er som det er - et eks. Her til morgen tager han ud af døren, efter han er taget af sted kommer jeg i tanke om at jeg ikke fik spurgt ham omkring alm. aftaler for senere i aften - jeg skal til skolehjem samtale med min datter i dag - så helt alm. omkring hvordan gør vi lige med aftensmad... (mine børn bor hos deres far - ligesom hans børn bor hos deres mor)
Først var telefonen optaget, så gik den på telefonsvarer og til sidst gik den igennem... underligt... tænkte jeg - da han tog den spurgte jeg - Hvad laver du... Han gik fuldstændig amok - jeg havde rodet i hans telefon, jeg overvågede ham osv osv.... jeg blev helt paf og spurgte hvad der foregik. For mig at se laver man et eller andet helt gal, når man reagerer således.... (det plejer han kun at gøre i forbindelse med kontakt til ekskonen)
Ganske rigtig - først siger han at han er på vej på arbejde, hvad han ellers skulle lave - det ved jeg ikke sagde jeg, men jeg tror du lyver ellers reagerer du ikke sådan. Så fortalte han at han havde været hjemme ved ekskonen fordi hans datter havde glemt sin skoletaske her i weekenden.... sikke et postyr for ingenting...
Nej jeg havde ikke været i hans telefon - det har jeg ikke brug for !!!!!!
Han kunne i min verden da bare have sagt her til morgen, nå ja, eks'en har sms mig - jeg skal lige over med skoletasken inden jeg tager på job.
I stedet føler han sig forfulgt fordi jeg jo åbenbart kom til at ringe til ham i forbindelse med han skulle over til eks'en eller havde været der???
Jeg mener ikke jeg har gjort noget som helst galt. Jeg mener det er hans attitude den er gal med. Jeg må ikke kontakte ham når han er på job, men ekskonen ringer han gerne sammen med i løbet af dagen??
Han kan tale, skrive, sms, fysisk være sammen med eks'en i længere tid og de hygger sig fint - men er jeg i nærheden taler han ikke med hende ikke engang når vi er til fælles arrangement med børnene? De taler kun sammen når de er alene?
Mon han nogen sinde kommer videre - eller vil ekskonen altid have den 1. plads i hans liv. Det værste er vel at han på den måde skal holde alt skjult og hemmeligt? Underligt synes jeg hvis der ikke er noget i det.
Er så frustreret og der er selvfølgelig meget mere i det end jeg lige skriver her...
Hjæææælp - hvad sker der i hans hoved.
.