Hej Gift med bi

Tak for statussen. Den slags kræver en del forsøg, dels er det helt nyt for jer, dels skyldes det en slags ubalance i jeres forhold, dels er det jo sin sag at mødes med en ukendt og så straks få det til at fungere.

Alt i alt lyder det som om du klarer det ret pænt. Denne gang gav det afstand


Klik på billedet for at se det større

og måske lykkes det bedre næste gang



Du skal være velkommen til at skrive igen.

Nå en lille status.

Vi fandt en 3. mand. Han virkede sød og vi var begge enige om at det sku være ham.
Men men men.... det var en underlig aften... overskred alle mine grænser.

Den 3. mand var ok sød og han var meget forstående.
Jeg fungerede bare slet ikke, gik fuldstændig kold.

Havde en ide om at min mand var på (bagefter fandt jeg ud af at han ikke var ok med det) og jeg prøvede at sige til mig selv at jeg lige måtte give det en chance.

Men det føltes så forkert at kysse med en anden og hans berøringer gjorde næsten ondt. (Ikke fordi han var voldsom...bare fordi jeg ikke var ok med det)

Jeg kunne ikke fornemme noget ..... og inden det gik for vidt... ja så skete der "heldigvis" det at min mand mistede begejstringen..... og den kom ikke igen!!

Nå vi fik sagt pænt farvel til mand nr 3...... og så gik der et par uger med anklager fra min mand.

Ja han gik helt i sort og overfaldt mig med alle mulige beskyldninger..... i det store og det hele ku han ikke rumme at se mig kysse med en anden. Og han var nede over at jeg ku lide det(Det var han overbevist om) og selvfølgelig over at han på ingen måde ku få rejsning.

Nu har vi fået snakket det godt igennem og vi kan begge konkluderer at ingen af os ku mærke den anden, den pågældende aften.

En virkelig mærkelig oplevelse... som har gjort at vi ikke søger en 3. mand...... i hvert fald ikke foreløbig.

Jeg sidder tilbage og kan stadig undres over at jeg ikke sagde stop noget før og hvorfor ku jeg ikke fornemme min mand der virkelig havde det dårligt.
Men den aften er måske et ret tydeligt billede af vores forhold. Vi går så tit rundt og tror, at vi ved hvad den anden tænker, at vi glemmer og lytte...altså virkelig lytte til den anden. Kun lytte og ikke kommentere med forudindtagede holdninger.

Så vi er da blevet lidt rigere på hinanden.

I forhold til min mand og hans ven i byen.... ja så er det stadig aktuelt. Jeg er stadig der hvor jeg skal forene mig med tanken og det faktum at min mand er intim sammen med en anden.

Jeg håndterer det vidt forskelligt. Nogle gange får han kys og kram inden han smutter, andre gange kan jeg næsten kaste op ud over ham!!!
-Jeg glæder mig virkelig til det finder et næsten kedeligt leje -

Min mand kan blive sur på mig...han syntes jeg overreagerer..... Åhhhh.... når han får sagt det, ja så springer jeg i luften.
Kan føle mig som en løve i et alt for lille bur!

Men jeg prøver af alle kræfter og tale mig selv til ro.... prøver at holde alle de vrede ord inde. Prøver at huske alle hans søde ord.

En anden ting som vi har snakket om... det er sms beskeder.
Jeg har prøvet at sige stille og roligt til min mand at de der tidlige morgen hilsner og de sene aften beskeder.... ja de driver mig til vanvid.
Måske er det fordi jeg er jaloux.... det er muligt. Men jeg tænker bare at min mand ku være lidt mere diskret i sine sms aktiviteter med sin elsker.

Det var vidst alt for nu... en tidlig søndag morgen

Hej Gift med bi

Tak for beretningen, spændende udvikling - held og lykke med det.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per.

Har egentlig lyst til at fortælle om hvordan det går:

Jeg prøvede at slå koldt vand i blodet....Det med at sætte mere fokus på jobbet... det kommer naturligt i disse måneder(der er altid ekstrem meget at lave) Og det har da hjulpet:-)

Jeg har været meget træt og når jeg så endelig ramte sengen... ja så ku jeg ikke sove!!!! -Men det går bedre -

Vi har fået snakket og snakket.....Faktisk så meget at vi begge vidst blev lidt træt af at snakke om os;-)

Så pludselig kom min mand og sagde at jeg kunne finde mig en elsker...hmmm....en aften jeg var alene hjemme....ja så fandt jeg en chatside. Og der var da en sød mand.

Snakkede med min mand og så blev han lidt bleg og vel også jaloux!

Så gik der lidt tid med at snakke om det..... og så pludselig for en 14 dage siden begyndte vi at snakke om at vi nok skulle finde en 3.mand til sengen:-)

Og det kan vi begge affinde os med....eller i hvert fald har vi snakket om det, oprettet en profil og fundet 2 mulige mænd.

Nu skal vi finde en dag hvor børnene ikke er hjemme og så skal vi have herre besøg. Jeg glæder mig. Syntes det er vildt spændende og virkelig frækt:-)

Så status er: Jeg har ikke været sammen med andre og har heller ikke lyst til solo projekter. Min mand har stadig sine bekendtskaber i byen...alene....og som du skrev så finder alt et naturligt leje...heldigvis.

Jeg ved nu, at jeg kan leve med denne side hos min mand og jeg stoler på ham når han siger at det er mig han vil bo sammen med og at det andet er frække oplevelser... som han engang imellem opsøger. Det kan stadig gøre ondt men så siger jeg til min mand at det gør lidt ondt og så ved jeg at han lytter og han virker forstående.....og jeg ved den følelse går over igen:-)

Nu er vi begge spændte på om vi kan være sammen med en 3. mand....jeg er spændt på hvordan jeg reagerer når jeg ser min mand "live" med en anden mand:-) Og samtidig får jeg kriller i maven af at tænke på at jeg og en anden skal kæle for min mand og kriller når jeg tænker på at jeg skal forkæles af 2 lystige mænd;-)

Så måske viser det sig, at det hele løser sig selv og jeg ender med at være en heldig kvinde gift med en mand der er til begge køn:-)

Hej Gift med bi

Det er klart, at det er en svær periode for jer begge. En voldsom brydningstid. Han har lukket op for nogle sluser. Du vil helst lukke dem - og samtidig give ham frihed.

I alle kriser, der vil vores hjerne og tanker køre for fulde omdrejninger, frygt for fremtiden, ensomheden trænger sig på osv.

Hvis du kunne se det som en proces, som på et tidspunkt vil lande igen, så kunne du måske skrue fornuften til. Prøve at koncentrere dig om dagligdags ting, dit arbejde, jeres børn, det liv du har ud over din mand. Snak med fortrolige for at komme af med nogen af tankerne.

Det vil næppe hjælpe jer at snakke om afslutning af forholdet nu. Lad din mand finde ud af, hvad han vil. Når han ved det, så kan du tage stilling til, om du osse vil det.

Pøj, pøj. Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per.

Jeg har prøvet at være åben og ikke kommentere, give plads og vise forståelse..... men jeg er blevet mødt med mere bedrag.

Min mand kom ikke hjem den anden dag. Han siger han var for fuld!

Vi har snakket meget om at han skal vise mig tålmodighed og ikke bare gøre hvad han vil.
Jeg har sagt til ham, at jeg ikke kan forholde mig til at han sover sammen med den anden mand. Han siger, at han ikke ved om den anden mand ser andre men at han også er ligeglad, for han elsker ham ikke på den måde. Han er bare en der forstår ham rigtig godt og alle de problemer han har.

Nu her til aften er han kørt og han kommer hjem i morgen tidlig.

Jeg sagde at jeg ikke var ok med det og sagde lige ud til ham, at han er ved at miste mig... og vi var endt der hvor jeg og børnene er nummer 2.
Jeg sagde at jeg føler mig ensom-

Svar fra ham: Jeg føler mig også ensom og jeg har brug for en at snakke med der forstår mig.

Så nu sidder han og kan græde ud hos en han holder meget af og jeg... jeg sidder alene.

Jeg kan ikke holde til meget mere.
Jeg elsker ham, det gør jeg virkelig. Men jeg kan ikke kende mig selv mere. Jeg har i den grad ikke forbindelse til mig.

Mit højeste ønske er virkelig at få det til at fungere... men han gør det stort set umuligt.

Han sagde at han helst vil være her... men jeg tænker at det er det han helst ville ønske at han mente.

Jeg bad ham om at pakke en taske og tage væk i et par uger..... og så sku han komme tilbage og melde ud hvor hans hjerte lå.

Ikke at han ikke kan fjolle rundt med mænd.... men al det der med at sove dernede.... det er sgu ikke ok.

Jeg kan mærke, at der er noget der trykker ham.... men han åbner sig ikke for mig. Jeg har bedt om ærlighed... da det her er svært nok i forvejen. Men jeg tror ikke han er i stand til at give mig den ærlighed.

Jeg sidder og stor tuder... for tanken om at vi er slut, at det var det... det gør pisse ondt..... men jeg vil altså elskes helt, jeg ved at jeg fortjener alt.

Jeg ville ønske han ku give mig det... men hans usikkerhed, hans manglende nærvær (også når han er her), giver mig ingen anledning til at tro, at det her nok skal ku fungere.

Mine tanker flyver rundt: vores børn skal deles. Åhhh al det besværlige med skilte forældre, jul, fødselsdage.... det magter jeg bare heller ikke. Og jeg frygter mine børns sorg over at mor og far skal skilles.

Jeg er færdig, kan ikke hænge sammen.

Nå det blev vidst en lidt rodet affære....

Hjernen er gået i tomgang og jeg føler mig tom!!

... så det være være ordene for denne gang

Hej

Ja, tanker har det jo med at køre afsted, når noget nyt og omvæltende sker, og det stopper jo igen, når den nye situation bliver det almindelige.

God ide at få lavet klare aftaler med ham om beskyttelse mod sygdomme.

Den omstændighed, at en mand mest er til mænd behøver ikke at føre til forelskelse m.m.

Du må tage den dag for dag og så se, hvor det bringer jer hen.

Held og lykke med det. Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej igen.

Tak for endnu et svar

Det med at det er storsindet af mig, at give ham mulighed for at udleve sine lyster.... valget var: Lær at acceptere det eller vores forhold er slut.
Det er nok lidt firkantet stillet op men ikke desto mindre var det det jeg hørte!
Den udmelding borede sig ind i mig, da han jo klart havde valgt at mænd, ja det kan han ikke leve uden men mig og børnene vil han være i stand til at undvære!
Det vil være hårdt for ham at miste os men han er ikke i stand til at leve uden mænd.

Nu er han jo så heldig, at jeg er indstillet på, at det her kan da ikke være så slemt. Det burde vi da ku finde os tilrette med.
Han søger meget min accept og jeg kan se på ham, at når jeg fortæller om det der gør ondt på mig og alle mine forvirrede tanker, gør det ondt på ham.
Det piner ham at han er sådan... så det handler nok lige så meget om at han skal acceptere den han er.
Men jeg vil være ærlig tilbage. Vil ikke sige at alt er fjong, når jeg spekulerer mig gul og grøn

Utro.... jo det har han været. Han har været sammen med mænd inden han åbnede sig for mig. Skuffelsen over at han ikke var i stand til at åbne sig for mig... ja den gør sgu lidt ondt. Jeg har på intet tidspunkt sagt noget negativt om ham og hans lyster.

Jeg har det underligt med, at vi har ubeskyttet sex....men syntes det er ærgeligt at vi skal til at beskytte os fordi han er sammen med andre.

Jeg tænker meget på de smittefarer der er ved, at han er sammen med andre...jeg vil sgu blive lidt stram i betrækket hvis han slæber noget med hjem. Så han skal forbi lægen
Jeg har sagt til ham, at jeg som minimum forventer at han bruger kondom og at han holder munden væk fra en med forkølelses sår og pikke der ser underlige ud..... Det må da være til at respektere!!

Han har fortalt, at denne ene mand kun er til mænd.... Puha... en ny ting som forvirrer mig. Jeg tænker: Denne ene mand vil måske forelske sig i min mand. De sms'er en del og jeg aner et glimt i øjet når den anden mand bliver omtalt.
Jeg lægger muligvis for meget i det...... og ville ønske jeg kunne slukke for min tankevirksomhed

Jeg håber at min mand er ærlig, for sig selv og for mig.
At han ikke tænker, at det går ikke at han flytter sammen med en mand, for han kan ikke fortælle sin familie at han er til mænd.

Han siger at han ikke kan se sig selv leve med en anden mand, gå tur på gaden osv.

Jeg må prøve at stole lidt på ham. For tiden gør jeg mit bedste

Nå det må være nok for nu

Jeg overvejer at læse den bog du anbefalede... den kan jo ikke skade

Knus

Hej

Det er da meget forståeligt, at du har brug for tid og rum til at fordøje de nye strømninger i jeres forhold. Og jeg synes, at det er storsindet af dig, at du giver ham muligheder for at udleve sider af sin seksualitet, som jo betyder noget for ham. Nej, ingen kan være alt for en anden, den form for omnipotens er der selvfølgelig en del der går rundt og har, men de ser så verden gennem det filter. Og får sig ikke sjældent en overraskelse. F.eks. er utroskab mere almindeligt end ikke-utroskab. Eller med andre ord: utroskab er det normale.

Nu er der jo ikke tale om utroskab i jeres tilfælde, netop pga. rummelighed og åbenhed.

Jeg kan sagtens forestille mig, at din mand har meget at snakke med den anden mand om, så tag det roligt. Hans nyvundne glæde i forhold til dig er måske den energi, der er frigivet ved ikke at skulle gå og holde sig tilbage længere. Og en glæde over dit storsind.

Og jeg synes, at du skal holde fast i din lyst og ikke lade ham definere den. I har begge samme interesse - nemlig mænd. Og sådan er det!

Et lille tip: Med til sikker sex kunne måske være, at du beder ham lade sig vacinere for Hepatitis B, det er en sygdom der bl.a. smitter ved blod, sæd, spyt. På den måde beskytter han sig selv - og dig. Det kan f.eks. klares her: Danske Lægers Vaccinations Service.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej igen.

Glemte lige at sige tak for svar.... Rigtig dejligt

Hej.

Åhh... ja lidt gammeldags i tankegangen er jeg jo nok Jeg gør dog mit bedste for at være åben og forene mig med tanken om at min mand er seksuelt sammen med en anden mand.

Det endte med at gå lidt i hårknude for mig... han kom sent hjem og der blev al for meget tid til at jeg kunne tænke på alt det han lavede... plus en uro sneg sig ind på mig. Tænk hvis der var sket ham noget... tænk hvis ham han sku mødes med kun var ude på at gøre ham ondt.

Nå men vi har fået snakket lidt sammen i dag. Jeg bad om forståelse for at jeg lige skal kunne følge med... ment på den måde at det måske ikke behøver være 9 timers besøg han lægger ud med. Jeg kan forstå, at det er en længsel/lyst der altid har ligget i ham og at han først nu, som 33 årig, agerer på den lyst. Jeg kan forstå at det er nyt og spændende....

Han er meget optaget af denne ene mand som han åbenbart har haft kontakt til i et stykke tid. Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig.... måske nok at det var tilfældige mænd, nogle han ikke sku involveres i, udover sex. Men på den anden side vil jeg godt have at han er i sikre hænder....

Er jeg urimelig når jeg stille beder ham om, at jeg lige skal nå med i tankerne? Jeg har ikke sagt, at han ikke skal se nogen, bare bedt ham om at give mig rum for at vænne mig til det hele.... og at han derfor ikke behøver være væk i 9 timer i starten. Det gjorde mig sgu lidt småskør.

Min mand blev skuffet og sagde, at jeg selv havde sagt at det var ok, at han sku afsted og at han var forvirret over min meget anderledes holdning. Han sagde også at han ville være ok hvis jeg var sammen med andre kvinder... den sammenligning kan jeg ikke bruge til noget da jeg ikke tænder på kvinder. I samme omgang sagde han at nok ville have det lidt dårligt med hvis jeg var sammen med en mand. Ja det er åbenlyst ikke kun mig der er forvirret.

Min mand skal snart af sted igen... i løbet af ugen. Han siger han har lige så meget brug for at snakke, at det ikke kun er sex.

Jeg ved ikke noget.... Vil gerne have det til at fungere. Elsker ham og vores liv sammen. Men syntes at vi, hvis vi skal opnå/bevare samlivet, må snakke sammen, være åbne og respektere hinanden.

Jeg er i lige så meget vildrede.... skal vænne mig til tanken om at min mand har brug for mere end mig, at han er vild med pik, at jeg aldrig vil være nok.

Vi har kendt hinanden i 9 år. Ikke kun lykkelige 9 år. 9 år med udfordringer.... men parforhold er jo nok en evig udfordring. Men måske kan dette være en slags forløsning.

Jeg har lyst til at snakke med andre om det.... men kan ikke helt finde et forum.
Det er nok også meget godt at høre råd fra en mand... så jeg ikke bliver lullet ind i kvinders mening om sex og samliv

Jeg prøver at skyde mine tanker væk om, at hans kærlige ord og berøring, bare er for at dulme hans skyld og skam. Det er ham selv der bruger disse vendinger.
Altså skyld og skam.
Han virker nærmest nyforelsket i mig og jeg kan ikke helt finde rundt i det alt sammen.
Måske skal jeg bare læne mig tilbage og nyde det er godt i nuet. Jeg får bare alle mulige dumme tanker.

Men hvem ved i virkeligheden hvor jeg er om 10 år... det vil tiden jo vise.

Jeg vil prøve at håbe, at vi er sammen, har det godt sammen med vores 2 børn.

Det er noget andet. Min mand har snakket om hvorvidt vi skal sige noget til nogen.... jeg har personligt ikke brug for at der er nogen der ved det. Det er vores sexliv/privatliv. Tror at han syntes det samme.

Nå jeg vil stoppe kan nok blive ved. Men det hjælper alt sammen i min verden af forståelse og rummelighed

Knus fra mig som er gift med en multiseksuel

Hej "bi" kone

Personligt bruger jeg ikke en skelnen mellem hetero-, bi-, homoseksuel. Jeg tror, at lyst er langt mere kompleks og ikke så entydigt, som disse definitioner fra slutningen af 18hundredetallet udsiger. Jeg tror, at det er langt mere korrekt at beskrive os mennesker som multiseksuelle, altså at vi har mulighed for at tænde på meget forskelligt herunder osse på vores eget køn.

Det er afhængigt af biologi og det er afhængigt af kultur. Andre kulturer tænker på lyst og seksualitet på helt andre måder end vi gør, således har nogen sydamerikanske samfund helt op til 10 forskellige køn . (Jvfn. Allan A. Lund: I seng med romerne. Køn og sex i det antikke Rom. Museum Tusculanums forlag. En interessant bog der er værd at læse, hvis man vil have rykket ved sin kulturbundne vanetænkning.)



Ja en klassisk forskel mellem mange mænd og kvinder - muligvis kulturbunden - er kvinders tendens til at lægge samhørighedsfølelser og -længsler ind i et samvær, mens mænd sagtens kan nøjes med at være fokuseret på selve handlingen. Der af jeres forskel på opfattelsen af kys - og deres betydning. For dig har det betydning, for ham er det en oplevelse.

Du kunne jo lufte for din mand, at du (som mange andre) synes, at det kunne være ophidsende med 2 mænd omkring dig, måske det kunne være noget for ham osse.

Held og lykke med jeres åbenhed. Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej.

Så har min mand afprøvet sin bi side.... jeg tabte lige underkæben, da han lidt klodset fik det sagt!!!! (Det er et par år siden han fortalte at han havde denne fantasi/lyst.)

Han er gået fra at være enormt lukket omkring sine aktiviteter til at dele ud af info..... Jeg har måske også selv spurgt om noget som jeg nok ikke havde nytte af at vide.

Jeg er af natur fordomsfri og syntes man skal gå efter lykken... Livet skal leves og seksuel frustration er ikke sjov og den suger kraften ud af en!!!

Men jeg sidder med en klump i halsen.... Han er nu af sted på sit første planlagte møde (planlagt i den forstand at jeg ved, at han er af sted)
Vi har snakket meget om vores forhold.... umiddelbart vil vi begge blive sammen. Han var dog ikke sikker på om han "kun" er bi og det udsagn gør mig forvirret, usikker og frustreret.
Jeg har sagt at det skal han finde ud af, for jeg gider ikke at være front figur for ham... altså hvis vi er sammen tror vores familier at alt er ok.

Efter lidt debat og diverse tanker siger han at han nok er bi. Jeg må selvfølgelig stole på ham... men usikkerheden nager mig.

En anden ting der forvirrer mig er, at jeg er gået lidt i hårdknude over at han en dag fortalte, at han havde kysset med nogle af dem han har været sammen med. Den tanke har jeg svært ved at slå ud af hovedet og måske er jeg slet ikke så fordomsfri alligevel.

Min mand siger, at det ikke betyder noget specielt for ham. Det med at kysse er en del af sexen..... Jeg må prøve at stole på ham.... Han har sagt at jeg kan have elskere. Hvis jeg bare gider fortælle ham hvis jeg gør noget. Jeg kan bare ikke kun have sex med en eller anden tilfældig... det hænger ikke sammen i mit hovedet. Jeg ville udvikle følelser for en anden mand.... Og jeg har mine tvivl om hvor vidt han ville syntes det var ok hvis jeg havde gjort det.
Men det er måske forskellen på kvinder og mænd???

Det skal dog siges, at vi efter sandheden er kommet frem, har haft mere sex på 2 uger end vi har haft de sidste par år til sammen!!! Så det kommer også mig til gode at han endelig har udlevet sin fantasi... hvem ved... måske kan jeg engang få udlevet min fantasi om 2 mænd!!!!

Det er svært at finde nogen at snakke med det her om... det er ikke lige veninde snak... i hvert fald ikke med mine veninder. Jeg har bare brug for at komme ud med mine tanker... Er der andre der er i samme situation og godt kan acceptere/eller prøver at acceptere sin mands biseksualitet??? Så vil jeg meget gerne høre fra jer.

Knus fra en lidt usikker bi kone