[b]Hej yellow[/b]

Der jo et gammelt ordsprog der siger, at når spritten kommer ind går forstanden ud, så det handler vel på det helt enkle plan om ikke at drikke dig fuld, når du ikke kan styre dit temperament i en tilstand uden sans og samling :1:.

Noget andet handler jo så om din grundlæggende usikkerhed på din kæreste, og der bliver du nok nødt til at leve med, at din kærestes seksualitet måske er mere rummelig end din - der kan være plads og lyst til både kvinder og mænd. Uanset hvad, så rummer verden er masse muligheder som vores partnere kan falde for, og hvorfor skulle de dog det, hvis [b]vi[/b] sørger for, at de har det godt hos os - en betragtning som dr. Phil osse udtrykker på en lidt anden måde.

Kan I snakke sammen om problemerne i [b]ædru[/b] tilstand? Gør det [b]aldrig[/b], når I er fulde!!!

Og ja nogen gange kan mennesker finde på at slå hinanden, jeg er osse blevet slået på af samlevere og omvendt, jeg er ikke fundamentalist på det område. Hvis man ellers er enige om, at det er i orden, at man kan komme til at slå hinanden, så er det ikke noget større problem - ord kan slå endnu hårdere. Hvis man [b]ikke[/b] er enige om, at det er ok, så skal man selvfølgelig [b]ikke[/b] gøre det. Hvis det kan trøste dig, så var der engang en kvinde, jeg havde i gruppeterapi, som kom og var vældig brødebetynget, hun havde slået sin kæreste. I stedet for at gøre det til et stort problem, spurgte jeg de 12 andre i gruppen, hvor mange der på et tidspunkt havde slået sin partner, det var vi 11 ud af 13, der havde gjort. Det lettede en del på hendes humør :1:. Og når jeg ellers har spurgt i forsamlinger om det samme emne, har langt over 3/4 slået på en partner, de, der ikke har slået, er med andre ord unormale :2:. Når jeg siger slå på hinanden, handler det selvfølgelig [b]ikke[/b] om mishandling!!!

Hvis man ellers er motiveret for det og tænker, at [b][url=http://www.psyx.dk/parterapi01.htm]PARTERAPI[/url][/b] kunne gavne, så er det jo ofte en både kreativ og berigende måde at tilhøre sit parforhold nye handlemuligheder og ny forståelse. Og ellers er der jo osse den mulighed, at du selv kunne få nogen samtaler. :idea: Inden du/I vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om [b][url=http://www.psyx.dk/valg.htm]Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog[/url][/b].

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Hej Per.

Jeg er 31 år. Er sammen med min kæreste som er 28. Vi er begge kvinder. Jeg har altid været lesbisk. Da jeg mødte min kæreste for 2 år siden, var hun heteroseksuel. Vi så hinanden som veninder og blev først rigtige kærester for 1 år siden. I perioden inden var hun sammen med flere mænd fordi hun troede det var den vej hun skulle.

Jeg har følt mænd som en stor trussel og gør det stadig til dels, især når vi er i byen og er fulde og jeg føler hun meget søger mænds opmærksomhed. Det er sikkert min usikkerhed der tager over og skaber denne usle jalousi.

Desværre når vi bliver så fulde, er vi ikke så gode til at tackle hinanden. Hun søger ind i sig selv og jeg vil tale. Det gik helt over gevind her i weekenden. Jeg begyndte at tæske på hende ovenpå dynen :( Jeg er så ulykkelig over det og bange for mig selv. Ved ikke hvad der gør jeg bliver så hysterisk og magtesløs. Måske føler jeg hun ikke tager mig seriøst, når hun bare vender mig ryggen. Men fuldstændig vanvittigt at det skal udløse et slagsmål.

Hun er selvfølgelig meget præget af det, men mest for at det skal ske igen. Det er sket før og jeg siger selvfølgelig hver gang at det ikke sker igen. Måske skal jeg bare ikke drikke mig for sans og samling. For så mister jeg min evne til at tænke rationelt og har svært ved at styre mit hysteri.

Jeg er ved at læse Dr. Phils bog du anbefaler herinde. Den er virkelig god er kommet halvvejs. Håber den vil hjælpe i første omgang. Kunne godt tænke mig dine råd... og spørge om du tror det er nødvendigt med parterapi med vores broget fortid.