af PSJ » 6. jun 2006 11:24
Jeg er en kvinde på 40 år, jeg er gift med en dejlig mand på 50, og har to dejlige piger på hhv. 10 år og 6 mdr.
MEN min lyst mangler desværre. jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden min mand - jeg elsker ham virkeligt, men når vi kommer til aften hænger jeg næsten ikke sammen mere og lysten er total væk. Min mand er selvfølgelig ked af det, og mener at det er vores aldersforskel der har indhentet os, men jeg føler slet ikke han har ret. Jeg ser ham ikke som en gammel mand (som han selv betegner det). Han er sund og stærk og ikke andet end en stor dreng af sind.
Jeg ved godt at en graviditet/fødsel kan sætte lysten lidt på stand by, men problemet begyndte længe før jeg blev gravid med den sidste. Jeg har ofte kunnet kikke på ham og tænke at det gerne måtte være nu, men af mere praktiske årsager må sådan noget jo vente til der er ro i huset, og så er lysten væk. Vi kan sidde og hygge os med et spil kort og et glas rødvin, og jeg kan tænke at jeg har jordens dejligste mand, men når tid er - ja så er lysten forsvundet igen.
Han er god til at sige, at han elsker mig, og fortælle hvor dejlig han synes jeg er - alt det som man som kvinde elsker at høre - men jeg har så svært ved at tro på det og acceptere det, da jeg er født med sygdommen "Dysplasia epifysia multiplex" og slet ikke føler mig perfekt. Men som han siger, så har jeg altid haft den sygdom, og trods det, har vi virkelig haft et dejligt sexliv før i tiden.
Det eneste jeg kan sige, og det har jeg også fortalt ham, er, at jeg mangler at få et "uforpligtende" kram eller et kys i ny og næ.
Jeg skal lige fortælle, at jeg har fået konstateret gigt i nakke, højre skulder, lend, hofter, knæ, fodled og i begge tommeltotter. Kan det have sin indvirken? Det er klart, at min bevægelighed ikke er i top, så hverdagen kan være lidt tungere end normalt, men hvorfor skulle jeg miste lysten???
Jeg er virkelig i vildrede, og meget ked af det. Kunne jeg evt. få et par ord med på vejen..........
Jeg er en kvinde på 40 år, jeg er gift med en dejlig mand på 50, og har to dejlige piger på hhv. 10 år og 6 mdr.
MEN min lyst mangler desværre. jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden min mand - jeg elsker ham virkeligt, men når vi kommer til aften hænger jeg næsten ikke sammen mere og lysten er total væk. Min mand er selvfølgelig ked af det, og mener at det er vores aldersforskel der har indhentet os, men jeg føler slet ikke han har ret. Jeg ser ham ikke som en gammel mand (som han selv betegner det). Han er sund og stærk og ikke andet end en stor dreng af sind.
Jeg ved godt at en graviditet/fødsel kan sætte lysten lidt på stand by, men problemet begyndte længe før jeg blev gravid med den sidste. Jeg har ofte kunnet kikke på ham og tænke at det gerne måtte være nu, men af mere praktiske årsager må sådan noget jo vente til der er ro i huset, og så er lysten væk. Vi kan sidde og hygge os med et spil kort og et glas rødvin, og jeg kan tænke at jeg har jordens dejligste mand, men når tid er - ja så er lysten forsvundet igen.
Han er god til at sige, at han elsker mig, og fortælle hvor dejlig han synes jeg er - alt det som man som kvinde elsker at høre - men jeg har så svært ved at tro på det og acceptere det, da jeg er født med sygdommen "Dysplasia epifysia multiplex" og slet ikke føler mig perfekt. Men som han siger, så har jeg altid haft den sygdom, og trods det, har vi virkelig haft et dejligt sexliv før i tiden.
Det eneste jeg kan sige, og det har jeg også fortalt ham, er, at jeg mangler at få et "uforpligtende" kram eller et kys i ny og næ.
Jeg skal lige fortælle, at jeg har fået konstateret gigt i nakke, højre skulder, lend, hofter, knæ, fodled og i begge tommeltotter. Kan det have sin indvirken? Det er klart, at min bevægelighed ikke er i top, så hverdagen kan være lidt tungere end normalt, men hvorfor skulle jeg miste lysten???
Jeg er virkelig i vildrede, og meget ked af det. Kunne jeg evt. få et par ord med på vejen..........