[b]Hej cs[/b]

Det er en trist beretning, og det gør mig ondt for jer, at I mistede jeres søn. Jeg håber, at I/du kommer gennem sorgen sammen og genvinder håbet.

Det er velkendt, at sorg meget nemt kan gå ud over den seksuelle lyst for en tid. Det er der ikke noget usædvanligt i.

Det er osse meget velkendt, at [i][b]børneproduktion[/b][/i] i den grad kan gå ud over parret seksuelle lyst og samlivet som sådan. Seksualiteten er pludselig ikke længere en [b]lyst[/b], men bliver netop en [b]produktion[/b]. Nogen gange er det som hos jer manden, der mister lysten, fordi sex bliver at aflevere sæd på det rette tidspunkt, og andre gange er det kvinden, der mister lysten bl.a. pga. af de store kropslige og følelsesmæssige svingninger, der kan komme som følge af hormoner, håb, venten, skuffelse, opgivelse osv.

Ofte glemmer parret at være ordentlige [b]kærester[/b] for hinanden, og projektet med at få et barn fylder det hele. Jeg har snakket med mange par om lignende problemer, så dit/jeres problem er så langt fra noget særsyn.

Nogen gange kan det være en god ide at få en snak med en veluddannet psykoterapeut dels for at få løst nogen af de problemer, der uvægerligt kan opstå, og dels for at få lettet hjerte og sind i et neutralt forum.

:idea: Inden I evt. vælger en psykoterapeut, så kig lige på denne side om [b][url=http://www.psyx.dk/valg.htm]Valg af psykoterapeut, sexolog eller psykolog[/url][/b].

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Til Per Holm Knudsen

Min kæreste og mig mistede vores lille søn i uge 21. med stor sorg.

Vi havde prøvet i lang tid at blive forældre men desværre uden held. Vi fik derfor hjælp til det, og det lykkedes ved første IVF behandling.
Min kæreste blev overstimuleret ved denne behandling, og vores sex liv blev lagt på hylden. Det var også hårdt inden, at når vi skulle dyrke sex, var det mest på bestemte tidspunkter ( Ved ægløsning ) Hvilket gav mig præstations angst. det at man skulle leverer varen på et bestemt tidspunkt. Det var en hård graviditet, og det var en ruchebane uden lige. flere gange troede vi at hun havde aborteret. Men som tiden gik begyndte vi ligesom at tro på det. Indtil en dag hvor hun pludselig begyndte at bløde. så gik det stærkt, og et par dage efter havde vi mistet vores søn. Det har været en utrolig hård oplevelse at komme igennem for os begge 2. Efter denne tid har jeg ikke haft den store sexsuelle lyst.
Min kærste kan ikke forstå at jeg ikke har lyst til det, og bliver frustret over dette. Er det normalt at man kan reagerer på denne måde, og er der noget jeg kan gøre for at få lysten tilbage. Er der nogle steder hvor man kan få mere information om dette. Vi har kontakt til Foreningen for spædbarns død, og fået stor hjælp. Ved dog ikke om de også kan svare på dette. Hilsen fra en frustret far :cry: