Min kæreste og mig mistede vores lille søn i uge 21. med stor sorg.
Vi havde prøvet i lang tid at blive forældre men desværre uden held. Vi fik derfor hjælp til det, og det lykkedes ved første IVF behandling.
Min kæreste blev overstimuleret ved denne behandling, og vores sex liv blev lagt på hylden. Det var også hårdt inden, at når vi skulle dyrke sex, var det mest på bestemte tidspunkter ( Ved ægløsning ) Hvilket gav mig præstations angst. det at man skulle leverer varen på et bestemt tidspunkt. Det var en hård graviditet, og det var en ruchebane uden lige. flere gange troede vi at hun havde aborteret. Men som tiden gik begyndte vi ligesom at tro på det. Indtil en dag hvor hun pludselig begyndte at bløde. så gik det stærkt, og et par dage efter havde vi mistet vores søn. Det har været en utrolig hård oplevelse at komme igennem for os begge 2. Efter denne tid har jeg ikke haft den store sexsuelle lyst.
Min kærste kan ikke forstå at jeg ikke har lyst til det, og bliver frustret over dette. Er det normalt at man kan reagerer på denne måde, og er der noget jeg kan gøre for at få lysten tilbage. Er der nogle steder hvor man kan få mere information om dette. Vi har kontakt til Foreningen for spædbarns død, og fået stor hjælp. Ved dog ikke om de også kan svare på dette. Hilsen fra en frustret far
