Altså nej. En helt sikkert dejlig kvinde som er fyldt med lidenskab og lyst, som må tage til takke med noget, som du bedre kan klare selv med et massage-apperat. Man kan vælge at vente og vente, mens livet passere forbi og håbe på, at det man venter på en dag sker. Vi har en tendens til, at leve som om vi lever evigt. En dag er livet så væk og man ventede forgæves. (Til næste år vil vi prøve en trekant og skod, så bliver man kørt over af en bil i morgen)
Ærlig talt find dig en anden eller en elsker.

Du fortjener at blive elsket så natbordet vælter.

OJ&Konen

Hej krebsepige

Hvis nu det var din bedste veninde, der havde skrevet dit indlæg, hvad ville du så råde hende til?

Han lyder til at være en rigtig god ven, men til gengæld ikke hverken en kæreste eller elsker der er værd at samle på - hvis du vil høre min mening uden omsvøb. Behold ham som ven og find dig en ordentlig kæreste.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

Kære Per
I juni spurgte jeg dig til råds og fik svaret, at jeg kunne glæde min kæreste ved tålmodighed og at vise ham andet end 'husmandsfacon'...
Det har jeg så prøvet, sagt at jeg syntes, at oralsex var noget ganske naturligt, hvortil han næsten råbte: Jeg synes, det er noget af det mest ulækre.. Så......DET og andre små julelege kan jeg ikke lære ham. Han gør kun, hvad HAN synes og spørger aldrig, om jeg kunne tænke andet. Ingen tvivl om, at han føler, han er en god elsker -og det er han faktisk ikke. Det hele tager inkl. forspil, som han dog er rimelig god til efter min anvisning, et kvarter til ½ time og højst 1 gang om ugen...
Han er sød og kærlig i hverdagen, men vi er ofte trætte efter lange arbejdsdage. Han har dog ingen problemer med erektionen, men 'gider' bare ikke mere. Vil hellere snakke 1 time, når vi er kommet i seng..Han synes, det vigtigste er et godt kammeratskab, hvor jeg synes, det er nødvendigt i et parforhold med mere sex, lidt mere spillen op, flirteri o.s.v. Den slags er han slet ikke til. Mit lækre silkenattøj er ham komplet ligegyldigt, så det er gemt væk.
Han sover her 3 dage om ugen efter arbejde -og bygger så sit hus om 50 km. herfra. Det er næsten en 'byggeplads', så jeg vil nødig være derude, hvilket han ikke forstår. HAN glæder sig selvfølgelig til at få huset færdigt, men han regner med, det vil tage et lille år endnu, hvor han er derude fra lørdag morgen til mandag aften.
Er jeg urimelig i mine forventninger. Jeg kan ikke bruge ordet 'krav', for det ville være nonsens at stille krav desangående, da han KUN gør, som han selv ønsker. Vi skal ikke bo i huset sammen, men selvfølgelig være der periodisk. Måske derfor har jeg heller ikke den samme interesse, da jeg er meget glad for mit eget hus.
Jeg er næsten en gang om ugen, når han kører ud i sit hus, totalt i oprør. Kan slet ikke styre enten min ked-hed eller arrigskab over, at han kører fra mig, og vi sidder hver for sig både lørdag og søndag aften. Han siger, han kommer for sent i gang med arbejdet, hvis han kører de 50 km. til mig for en lørdag aften!!! DET synes jeg, er mere end egoistisk, men måske har du en anden mening om den sag??
Skal vi skilles, inden mit humør går helt i kulkælderen, som det allerede alt for ofte er p.g.a. ham, eller vil du foreslå en form for terapi?
Vi er enige om, at vi swinger fint sammen socialt (med MINE venner, for han har ingen..), kan tale om mange gode emner -og nyder musik sammen i stor stil, når der ellers er lidt tid. HAN virker -og siger, at han er meget glad for forholdet, hvorimod jeg ofte er utilfreds -uden dog at kunne tage mig sammen til at slutte, fordi jeg jo inderst inde også synes godt om ham.. Hvad gør jeg???

Hej krebse(pige?) (Se indlæggene i FRA BARN TIL VOKSEN)

Nu er der såmen ikke noget usædvanligt i, at en mand på 60 år er tilfreds med 2 orgasmer om ugen, osse for en del mænd falder lysten med den stigende alder og ændringerne i hormonerne.

Der er vel næppe andet at gøre end at have stor tålmodighed med ham og i stedet for at synes, at der er noget galt med din kæreste, så tænke at han har noget til gode, som du tålmodigt kan vise ham

Vi er et par på godt 60, der begge har haft skiftende partnere/kærester gennem mange år efter 15-20-årige ægteskaber bag os.
Mine parforhold (kvindens) har næsten altid været meget givende seksuelt, hvorimod jeg nu efter ½ års bekendtskab opdager, at min kæreste er en ren 'novice' - og hans tidl. kærester ligeså.
Vi blev stormende forelskede (mødtes på Nettet..) - forlovede os hurtigt- og alt så rosenrødt ud. Mange fælles interesser, god humor, ca. lige velbegavede, gode økonomier etc. etc.
De første par måneder elskede vi ofte, og min kæreste havde ingen problemer med erektion. Dog fik han kun udløsning (ret voldsom) 1-2 gange om ugen, hvilket ikke generede ham -og hvad han var vant til.
Han kæler for mig med fingrene - men aldrig oralsex, som jeg forsigtigt har foreslået, ligesom jeg en enkelt gang har fået 'lov' til at give ham oralsex, hvilket han nød, men med ordene, at han hellere ville almindeligt = husmandsfacon...
Efter et par måneders kæresteri, vendte hans voksne søns depression tilbage og var slemt 2-3 måneder, indtil Fontex nu har hjulpet ham godt, og han er nu velfungerende. Depressionen havde stået på et par år med stærk medicin. Han har været alene med sønnnen, som har været udenlandsdansker et par år i godt job -og altså hidtil klaret sig fint.
Der er stødt andre (bolig)problemer til, som min kæreste spekulerer en del på, og selvfølglig påvirker den slags problemer da også mig.
Han forsøger virkelig at være sød og sjov som førhen, men sexuelt går den altså ikke.
Jeg kan da godt klare det et par måneder mere, men jeg er alvorlig bange for, at sex simpelthen ikke siger ham mere, end at det er fint for ham højst 1 gang om ugen - og af ca 1 kvarters varighed..
Jeg HAR påtalt det - sagt, at det er frustrerende for mig, og jeg føler mig tom og uden sexliv med det kvarter 1 gang om ugen.
Ind i mellem bruger jeg et massageapparat til klitorisorgasme, når jeg er alene hjemme, men har det faktisk ikke så godt med det, da jeg véd, han vil føle sig tilsidesat.. Han er slet ikke VANT til andet end husmandsfacon.
Hvordan griber jeg dette an, for jeg vil jo gerne beholde manden - og savner altså også noget i mit fremtidige liv, kan jeg mærke..
Og så MIG, der altid har sagt, at jeg skulle have en mand, der vil elske mig i skoven, når jeg bliver 80