Manglende sexlyst

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG LYST
Besvar
Den fortvivlede

Manglende sexlyst

Indlæg af Den fortvivlede »

Hej Per håber du kan hjælpe mig.

Jeg er en mand på 25 der har en kæreste der er 10 år ældre en mig. Vi har været sammen i godt otte måneder. Problemet er at hun har meget stor sexlyst og det har jeg ikke. Jeg holder rigtig meget af hende men føler ikke rigtig jeg slår til rent seksuelt. Jeg oplever ofte impotens, når vi har sex at penis falder kort tid efter vi er gået i gang. Hun siger at det ikke gør noget men jeg ved at det gør det. Hvis hun for eksempel tager mig i skridtet føler jeg ikke noget andet end presset til sex. Hun har sagt at de fyre hun tidligere har haft ikke har haft problemer og hun har fået god sex og der aldrig har været problemer med dem. Jeg har prøvet Viagra og de hjælper men følelsen og orgasmen udebliver, jeg føler at jeg bliver nød til at dyrke sex med hende for at holde på hende. Jeg ved ikke om det mere er et tryghedsforhold end sex sådan føler jeg det. Lysten til sex har før været der, da jeg var alene, men er som sagt forsvundet nu, jeg får ikke længere morgenrejsninger samt hede drømme og jeg oplever ikke længere orgasmer som før i tiden det gælder også når jeg onanere selv, jeg har snakket med min læge om rejsningsproblemerne og han sagde at det sikkert skyldes præstationsangst, fordi jeg var usikker på mig selv.

Hvis det er sandt så forstår jeg ikke hvorfor jeg ikke kan opnå den samme tilfredsstillelse når jeg onanere selv som før i tiden.

Håber du kan hjælpe mig :-)

Den fortvivlede
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5560
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Manglede sexlyst

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Den fortvivlede

Der kan være flere årsager og først og fremmest hælder jeg lige som din læge til præstationsangst, men så er spørgsmålet jo, hvad er så årsagen til din præstationsangst?

Du beskriver manglende lyst og manglende morgenrejsning og det handler jo næppe om psyken (præstationsangst), du taler osse om nedsat følsomhed og vanskeligheder ved at få orgasme - selv ved onani.

Jeg går ud fra, at du ikke få psykofarmaka, idet de nemt kan give de beskrevne symptomer. Derimod ville jeg måske nok tænke på, om du kan have fået Prostatitis (blærehalskirtelbetændelse). Prostatitis giver nemlig bl.a. de symptomer, som du beskriver, og når potensen svigter (som følge af prostatitis), ja så får man selvfølgelig nemt præstationsangst.

Så i stedet for at bruge Viagra - hvordan har du skaffet dig dem? - så bed din læge om at blive grundigt undersøgt for Prostatitis - om ikke andet for at udelukke den mulighed.

:idea: Læs mere i PSYKE & SEX om Prostatitis.

NB! Husk at tobak og spiritus osse kan give problemer med potensen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG LYST"