
Jeg er en "dreng" på 18 som har en dejlig kæreste som ligesom mig er 18. Vi har været sammen i 7 måneder og har det rigtigt godt sammen. Sex er også som det skal være, med en enkelt undtagelse; hun bliver utroligt hurtigt øm og hun siger det begynder at svie. Dette gælder både når vi tager en quickie (med creme) og når vi ligger og nusser i over en time. Hun siger at det er helt okay, at hun stadig nyder at have sex med mig, og jeg er også selv nogenlunde tilfreds, men savner at være i stand til at give hende orgasme. At jeg bruger min tunge eller finger (ikke inde i hende - så bliver hun øm) er sjældent nok til at få hende helt op og ringe, faktisk er det kun sket én enkelt gang, selvom jeg fra tidligere bekendtskaber har fået meget positiv respons på mit arbejde. Jeg ved at piger sagtens kan nyde sex uden at komme, men jeg har samtidig også lyst til at slå benene væk under hende, til at hun virkelig skal have det godt. Nogen forslag til hvad vi kan gøre?
Det skal desuden nævnes, at hun som jomfru var meget stram, og at det tog os mange måneder, mange forsøg og en masse creme at gennemføre første samleje. Kan der være en rest fra hendes jomfruhinde tilbage som enten skal udvides eller fjernes kirurgisk? Hun er nemlig ret stram, meget strammere end andet jeg har prøvet.
Med venlig hilsen
Inus