jeg håber på et par råd, da jeg selv er lidt på herrens mark.
jeg har haft en kæreste gennem to år nu. han er 9 år ældre end mig og jeg ved ikke om det er problemet.
for et halvt år siden flyttede vi sammen, det var ikke så vildt for os, for det seneste år har jeg næsten været ude ved ham hver dag, så det var bare mine ting der flyttede ind.
for en måned siden gik vi fra hinanden, efter at vi var begyndt at skændes rigtig meget, til tider over de mest ligegyldige ting. Vi aftalte at det var slut, men vi har snakket sammen hver dag lige siden og vi ses 2-3 gange om ugen, vi ved begge at vi skal have styr på nogle ting, hvis vi skal finde sammen igen. han er en travl mand og han har rigtig svært ved at sige nej, når han bliver spurgt om hjælp og så har han et arbejde med lange arbejdsdage. det gør at han nogle gange har svært ved at overholde sine aftaler og han er rigtig dårligtil at ringe og fortælle mig at han ikke kan nå det, eller at det bliver lidt senere og når det sker, har jeg det med at hidse mig en tand for meget op og når han til sidst ikke tager sin telefon, bliver jeg rigtig ked af det. så bliver han sur over at jeg ikke kan slappe lidt af og vente med at snakke til han kommer hjem og så bliver jeg sur, fordi han ikke kan være bekendt ikke at ringe og så kører det bare derfra. men så snart vi får tid til at snakke om det, kan vi begge godt se at vi har over reageret og undskylder til hinanden. Jeg har sagt til mig selv at hvis det sker igen, så slapper jeg af og når vi så ses, håber jeg da at han selv undskylder. eller bedst af alt at det ikke sker igen.
det var bare et eksempel på nogle af de ting vi kan komme rigtig meget op og skændes over.
Men det jeg tænker mest på lige nu, er at jeg stadig føler så meget for ham og jeg elsker ham mere end jeg nogensinde har gjort med nogen anden. han fortæller mig tit at han elsker mig og sender søde sms'er i løbet af dagen. Han siger at han også stadig elsker mig og føler rigtig meget for mig, men når vi skændes mister han følelser, hvor jeg bare bliver rigtig ked af det, men stadig føler det samme for ham. og i det at jeg ved at han mister følelser for mig, når vi skændes, bliver jeg ekstra ked af det og bange for at han tænker over at det ikke går mellem os.
vi er begge enige om at der altid vil være skænderier i et forhold, men vi skal lære at styre vores, for vi har for mange.
vi vil begge to rigtig gerne arbejde med vores forhold, men der er ingen af os der ved præcis hvad der skal til og hvad den anden har brug for, for at det kan fungere.
han er den jeg vil giftes og have børn med og når vi har det godt sammen, fortæller han mig at jeg også er den for ham.
jeg vil gøre alt for at vi kan få det til at fungere, men jeg ved virkelig ikke hvordan..
jeg har overvejet om vi skulle prøve parterapi, men da jeg kun er 20 og ham 29, så synes jeg at det er lidt for tidligt, i hvert tilfælde for mig.
kan du hjælpe?
på forhånd tak
