
Jeg er en ung kvinde på 19 år og jeg har lige fundet mig en kæreste, som er 20. Jeg er vild med ham, men finder mig selv siddende fast i en situation, hvor der snart må ske noget ellers bliver jeg nødt til at slå op, hvilket jeg meget nødigt vil, for jeg er forelsket!
Jeg føler ikke han tænder på mig og tvivler på om han er forelsket selvom han siger han er vild med mig. Det er ofte mig der skal tage initiativet til når vi skal ses, eller snakke sammen og jeg savner hans opmærksomhed. Når vi har sex tager han ikke trøjen af mig, og ser nok helst at jeg beholder mest muligt på, og der forvirrer mig, for jeg er normalvægtig og køn nok (hvis jeg selv skal sige det

Jeg konfronterede ham og han gik rimeligt meget i forsvarsposition selvom jeg fik det sagt på en ordentlig og ikke-anklagende måde. Han svarede med at han bare ikke altid havde lyst til sex i hverdagene når han havde travlt osv. Herefter forsøgte han at få det til at lyde som om jeg anklagede ham.
Nu er mit spørgsmål om det virkeligt kan passe at en fyr på 20 ikke har lyst til sex fordi han vil sove? Er der fyre der bare ikke tænder på bryster? Mener du hans adfærd er mærkværdig? (Vi har kommet sammen i et par måneder, men det har stået på næsten lige fra start). Han sagde at han ville tænke over det og give mig mere opmærksomhed, kærtegn osv, men jeg synes ikke det er blevet bedre, dog ved jeg at han ER meget stresset med uddannelsen lige i øjeblikket. Skal jeg tage hans ord for gode varer når han siger at det ikke er mig der er problemet?
Jeg har overvejet flere ting i forbindelse med det, både at han er stresset osv, men også at han ikke virker specielt sexuelt erfaren (han holder ikke så længe), er det muligt det bare er usikkerhed?
Måske har han bare en lav libido? Jeg har ikke det indtryk at han ser porno eller onanere, i hvert fald ikke i samme grad som andre unge fyre, og det forbavser mig at "lækker" er et lidt vulgært ord for ham.
I alle fald, hvordan tackler jeg dette? Skal jeg tage det op med ham igen når hans stress køler lidt af, selvom der er fare for han tager det personligt? Skal jeg vise min utilfredshed med hans manglende opmærksomhed og hvordan skal jeg tackle hans nogle gange underligt humørsvingninger (nogle gange føler jeg mig meget i vejen når jeg besøger ham, og han er ret kold)? Eller skal jeg bare være lade som ingenting, være den der tager initiativ og håbe på det er usikkerhed der er problemet og dermed løse det ved at være sikker på min seksualitet, hvilket jeg er, og så håbe på det smitter?
Jeg håber du måske bare kan rede et par tråde ud for mig og hjælpe mig til at forstå ham. Jeg har aldrig været ude for en 20-årig fyr som ikke gider sex og som ikke er interesseret i kvindekroppen (han er i hvert fald ikke i min).
Mvh. en meget fortvivlet paf ung kvinde