Jeg har et problem og jeg tror at jeg har læst mig frem til at det er præstationsangst. I hvert fald kan jeg ikke få rejsning til et reelt samleje. Men jeg kan godt når jeg onanerer og under forspillet. Men for det ikke skulle være nok, har jeg også fået problemer med at tisse offentligt.
Jeg er en dreng på 18 år. Jeg plejede at være glad for piger, og det er jeg i og for sig også stadigvæk, men føler alligevel en vis afstandsfølelse nu.
Jeg er ikke genert over at vise min krop eller min penis men alligevel forsvinder min erektion hver gang min penis nærmer sig fissen.
Jeg er lidt uvis om hvornår det hele egentlig startede, men...
Jeg mødte en pige da jeg var 15-16 år gammel. Hun var et år ældre. Jeg var jomfru, og det var hun ikke. Hun spurgte mig, men jeg ville ikke komme sammen med hende men hun blev i stedet min bedsteveninde (Og er det stadig i dag). Vi havde det godt sammen og sov da også sammen. Og så kunne vi jo ikke holde fingrene for os selv
Vi begyndte at kysse og 'være sammen' dog ikke sex, men med oralsex og handjobs, osv. Det gjorde vi i et par måneder og til sidst spurgte hun mig om vi ikke skulle gøre det (altså sex) og jeg sagde selvfølgelig jo. Jeg hentede et kondom i min pung og da jeg ville tage det på, var erektionen forsvundet. Det gjorde ikke så meget sagde hun. Men jeg var ærgerlig. Efter det fik hun kæreste på og vi stoppede, og blev 'normale' bedstevenner.Nogen tid efter det, fik jeg så selv kæreste på. Hun var jomfru, ligesom mig, og med hende var min penis stiv men stadig kun under forspillet. Hun ville ikke have sex alligevel sagde hun til sidst og vi slog op.
Jeg blev 17 år og fik en ny kæreste. Jeg tror aldrig jeg har været så glad for en pige som med hende. Hun var meget mere seksuelt erfaren end mig og hun ville jo have sex med det samme. Første gang vi prøvede lykkedes det ikke, min penis var stiv, men så blev vi forstyrret af hendes mor og så blev den slap og vi droppede det. Vi prøvede igen og denne gang LYKKEDES det!!
Det var dog ikke ret godt. Jeg fumlede rundt først, og da jeg fik den ind kunne jeg overhovedet ikke mærke noget, jeg begynde bare at føre mit underliv frem og tilbage, men der gik ikke lang tid før men penis alligevel blev slap. Hun sagde godt nok det var godt. Men sørgeligt nok slog vi op lidt efter, over nogle skænderier. Men det at den blev slap inde i hende, slog mig virkelig hårdt. Jeg begyndte at tvivle på mig selv. Og gør det vel stadig!Jeg var sammen med en række piger efter det men alle med samme historie, lige da jeg skulle til at trænge ind, blev min penis slap. Og jeg var knust igen, igen, igen.
Og her står jeg så i dag. Stadig uerfaren. Stadig bange for at opleve det igen.
Jeg har gjort mig mange tanker inden jeg fandt ud af at det er præstationsangst, så som:
om jeg var homoseksuel, eller om jeg var impotent, om jeg dyrkede nok sport, om jeg sov nok, om jeg onanerede for meget osv.
Det synes bare at holde mig fra f.eks. at gå i byen og score en pige, bare af frygt for at hun vil med hjem
Da jeg var yngre scorede jeg piger på stribe og de tider vil jeg jo egentlig gerne have tilbage. Men dengang var det jo heller ikke normalt at have sex, så der tænkte jeg ikke på det.Som sagt kan jeg heller ikke tisse offentligt nu. Ved ikke hvornår det startede, men har vist aldrig rigtig brugt 'pissoir'. Når jeg f.eks. er i byen og får en masse øl er jeg nødt til at vente til toilettet bliver frit. Jeg kan simpelthen ikke tisse ved siden af andre mennesker uanset hvor meget jeg så end skal. Det går bare en knude på mit urinrør.
Håber meget du kan give mig noget vejledning til hvad jeg evt. kunne gøre. Har tænkt på at gå til lægen, men ville prøve det her først, for nægter at tage viagra.
Tak på forhånd.
. En selvopfyldende profeti.