Jeg er en ung mand på 21 år som døjer med noget af et problem, jeg kan simpelthen ikke få pikken stiv når det gælder. Kort sagt så ryger potens så snart alt tøjet ryger af, jeg føler mig stadig tændt men en masse nervøsitet flyver rundt i hovedet på mig.
Jeg har ikke noget problem når jeg er alene, men så snart jeg er sammen med en pige så er problemet der. Problemet har været der med alle 5 piger jeg har forsøgt at være sammen med, det gælder både piger jeg lige har mødt samt piger jeg har datet i flere måneder.

Pigernes reaktioner har været meget blandet, nogen har været forstående mens andre har taget deres tøj og bedt mig om at følge dem hjem - fordi de ikke troede jeg tændte på dem.
Jeg ser det som et stort problem som har stået på i snart 6 år, de seneste 2 år har dog været slemme, eftersom jeg helt er stoppet med aktivt at prøve at score piger.
Men hvad gør man?
Går man op til lægen og beder om at få noget terapi?
Beder man ham om at udskrive en recept på nogen potenspiller?
En ting er sikkert dog, jeg føler mig ikke klar til at blotlægge hele mit sexliv - eller mangel på samme - overfor en terapeut.
Føler lidt at der bare skal én succesoplevelse til så derfor lokker pillerne mere lige nu.
Har du hørt om der før er blevet udskrevet potenspiller til mænd i 20 års alderen?