Orgasme og sorg?

[Gæst]

Hej jeg starter med at undskylde det lange brev, men kan ikke rigtig forkorte det.

Jeg har haft den mest forunderlig, skræmmende dog fascinerende seksuelle oplevelse nogensinde. Og Jeg har brug for at fortælle om det. Jeg håber du kan forstå, og måske forklare den.

Jeg dyrker for tiden ikke partner sex. Men er god til at klare det selv. Og i dag var en helt speciel dag. Jeg har før haft oplevelsen af, at sammen med orgasmen, der kom sorgen.

Og derfor har jeg i perioder ikke turde elske med mig selv. Fordi jeg ikke havde mulighed for at gemme mit ustabile sind. Og fordi den sorg udmatter mig, i meget lang tid efter.

Orgasmen er for mig en konkret måde at styre mit sind på. Den skal lade mig op, så jeg kan bevare glæden til mit liv og min krop.
Det har hverken noget med romantik eller kærlighed at gøre. Men er et bevidst redskab som jeg benytter.

Selvfølgelig savner jeg da at blive rørt, begæret og kysset. Men det kan jeg desværre ikke få. Så jeg opfylder selv mine behov.
Jeg har læst at det med sorg, var fordi af man var nede i "følelsesland" og at der derfor kunne smutte nogle ekstra følelser med. Og det har hjulpet mig til at forstå. Og enkelte gange har jeg ligesom stoppet op undervejs, for at slippe sorgen og derved ende ud med både glæde og tilfredsstillelse.

Faktisk troede jeg at jeg havde fået styr på problemet Men altså i dag, midt i det hele, kom sorgen. Stor vild og brusende, total overraskende. Jeg skreg, græd og hulkede. Helt ude af kontrol. Tankerne fik til sidst overtaget og her er så det fascinerende. Der var ingen smerte forbundet, og udmattelsen var blevet til en form for stilhed... Sorgen var ikke sort, nærmest himmelblå..... Og jeg har en stærk fornemmelse af at jeg reagerede på en tidligere oplevelse. At der indeni mig er et punkt, som ved berøring kan aktivere meget gamle oplevelser eller minder. Det føltes som om noget "brød igennem mig, hvor der ikke var et hul. Men min tanke var "gennemhullet som en si". Måske gav jeg slip på en sorg, siden jeg ikke følte smerte? For smerte er det ord jeg binder sammen med sorg? Jeg føler at jeg haft en helt unik oplevelse. Fundet døren til mit indre som en spirituel gave?

Men hvad kan jeg bruge det til?

Sorgen er ikke det jeg opsøger. Og jeg frygter da, at det skulle ske igen, som noget jeg ikke kan få kontrol over. Og det skal jeg altså have! Det var jo som om jeg brød sammen og gik i stykker....

Men et eller andet ( stilheden og den blå farve) gør oplevelsen smuk trods alt. Og jeg har i hvert fald ikke en utilfredsstillet sexlyst tilbage. Til gengæld går der nok også lang tid før jeg tør lege igen.

Håber du har et råd? En forklaring eller bare en reaktion på min oplevelse. Hvad tænker du det drejede sig om?
Vil min underbevidsthed fortælle mig noget??? Sker det igen? Var det afslutningen eller starten på noget. Jeg er totalt forvirret...

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej

Måske handler det slet ikke om sorg? Måske handler det snarere om berørthed? Man kan sagtens blive så berørt, at man græder. Måske berørte du dig selv i mere end en forstand.

Og nogen gang skal man blot lade det være ved det, det var. Du har opøvet en god evne til at berøre dig selv, og glæd dig over den.

Du skal være velkommen til at skrive igen.