Kære Pernille
Det er sørme rigtig mange triste begivenheder, at skulle bære alene, så jeg kan bestemt godt forstå, at du ikke er glad for tiden.
Først og fremmest bliver du nok nødt til at forstå, at selv om din mor er ked af det hele lige som dig, så er det hende, der er
den voksne og hende, der skal tage sig af dig og dine problemer og ikke omvendt.
Har I fået noget hjælp fra psykolog, læge eller andre? Er du blevet tilbudt hjælp?
Du har jo mistet rigtig meget på kort tid. Din far, der er død. Dit barndomshjem, som du følte dig tryg i. Din mor, som er optaget af sin sorg. Dine allernærmeste venner er langt væk. Og du er nødt til at skille dig af med dit barn, fordi du er for ung til at få det nu.
Det
er rigtig meget på én gang.
Kender du
Unge & Sorg, måske er der mulighed for, at du kan få hjælp den vej. Klik på
Unge & Sorg.
Du skal være velkommen til at skrive igen Pernille.