Ny indenfor SM

[Mig]

Hej

Jeg skriver fordi jeg i går har haft min første rigtige oplevelse med SM, og nu ved jeg slet ikke hvordan jeg skal have det.

Jeg har gennem længere tid haft det sådan at SM tændte mig, men det er først indenfor det sidste års tid at jeg egentlig er begyndt at erkende det overfor mig selv.

Jeg er lige kommet ud af et forhold hvor vi også legede en smule med dominans og bla. købte en pisk, men på en eller anden måde føltes det stadig stille og roligt, da vi tog det som det kom, og begge udforskede det sammen. Desuden er jeg overbevist om at min eks ikke tændte lige så meget på det som jeg og vores dyrt indkøbte pisk havde nok været billigere at leje, hvis man kunne det, i forhold til hvor mange gange den er blevet brugt.

Jeg er vokset op med at den type sex har været totalt tabu. Har tidligere snakket med min mor om emnet, under dække af at snakke om noget vi havde set i en spillefilm, og hun har tydeligt givet udtryk for sin væmmelse overfor denne type sex... altså f.eks. at udsætte sin partner for smerte, tage kvælertag etc. Jeg mener at hendes ordvalg var at det var frygteligt!

Har også været gift i en årrække med en mand, der aldrig fandt ud af at jeg tændte på det (var heller ikke selv afklaret med det på det tidspunkt).

Men nu har jeg så chattet en del på nettet med andre der tænder på det samme, og for et par dage siden stødte jeg så ind i en jeg besluttede mig for at møde. Vi snakkede rigtig godt sammen og det virkede også som om der var sexuel kemi.
Mødet var ikke en date som sådan, for jeg er som nævnt lige kommet ud af et forhold, og er slet ikke klar til et nyt forhold lige nu, hvilket jeg var helt åben omkring.

Vi mødtes et neutralt sted, og det første jeg tænkte da jeg så ham var at han var en af de mænd jeg virkelig tændte af på udseendemæssigt... en jeg aldrig kunne finde på at være sammen med.
Men mødet var jo heller ikke med henblik på andet end venskab og vi havde det hyggeligt - det var rigtig rart at have en at snakke med om alle de tanker og følelser der følger med at opdage den side af sig selv.
Han var, på trods af at han ikke var meget ældre end mig, meget erfaren, og virkede meget tillidsvækkende.

Så selvom jeg virkelig ikke tændte på hans udseende, så endte det med, at han kunne tænde mig med de mindste ord, fordi han vidste præcis hvad jeg tændte på.

Vi skiltes og på vejen hjem tænkte jeg på, at det var en masse spændende ting han kunne have introduceret mig for.
Talte senere på dagen i telefon, og endte med at mødes privat. Det var stadig kun meningen at vi skulle snakke, og han skulle vise mig ting, men det endte med at vi havde sex.

Det var rigtig, rigtig godt! Jeg følte mig tryg og sikker sammen med ham, følte at han tog sig af mig og viste mig tingene på en god måde i et tempo hvor jeg kunne følge med.

Men hele problemet kommer nu! Jeg tændte ikke på hans udseende, tvært imod tændte det mig fuldstændig af, så under en del af sexakten havde jeg faktisk lukkede øjne af samme grund. Alligevel skulle der ingenting til for ham, for at jeg blev blød i knæene, de mindste ord hvisket i mit øre og jeg var solgt.

Så jeg føler mig så splittet. Hvordan kan jeg have haft sex med en mand, der, når jeg kigger på ham, også efter eller under sex, tænder mig så meget af. en mand jeg næsten har det skidt med at tænke på at jeg har haft noget seksuelt at gøre med... og så samtidig blive tændt af ham så let og så hurtigt???

Jeg føler mig som den vildeste kælling, at jeg tænker sådan om ham, men det gør jeg. Han blev ved med at spørge mig om hvordan jeg havde det med ham, vidste godt at jeg ikke tændte på hans udseende, for det havde vi snakket om tidligere på dagen... der er heller ikke tale om at nogen af os har udnyttet den anden - vi havde begge lyst.

Han har behandlet mig så sødt og pænt... blev og tog sig af mig, snakkede med mig om det bagefter og gik først da han var sikker på at jeg var ok.
Hele natten har også gjort mig endnu mere afklaret med, at jeg virkelig TÆNDER på det her med SM, det er ikke bare noget jeg bilder mig ind.

Men jeg har det bare så mærkeligt med det!

Hvordan kunne jeg gøre det?

Hvorfor tænder jeg på det her?

Hvem skal jeg snakke med, der er jo ikke rigtig nogen af ens veninder man kan betro den slags for slt ikke at tale om familien, men jeg har sådan brug for at snakke om det!

Jeg vil virkelig gerne udforske denne her side af mig selv, synes det er rigtig spændende og er blevet endnu mere hooked, men jeg ved ikke rigtig hvordan?

Alle mine fordomme lever i bedste velgående, på trods af at jeg selv falder udenfor dem. F.eks. :
Er alle dem der tænder på SM og f.eks. er medlem af SMil gamle, småfede mænd, der straks vil springe på en ung kvinde som mig, hvis jeg dukker op?

Er der en større del af dem i det miljø, der er psykopater og er det mere farligt, endsige sværere at finde en partner, når det skal være en med samme seksuelle preferance?

Hvis jeg først kommer rigtig ind i det her, og dyrker mere og mere SM sex, vil jeg så nogensinde kunne nyde almindelig sex igen?

Vil jeg være tilfreds med et forhold til en mand der ikke tænder på det?

Mit hoved er ved at sprænges af spørgsmål, og jeg har ingen at stille dem til

Mvh.
Masochisten

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Mig

Du skal jo ikke have det på nogen bestemt måde, du har det vel som du har det .

Det er jo sådan at det på dansk hedder "at få lyst", altså at lysten kommer til én og ikke nødvendigvis er noget man styrer selv.
Det de fleste godt kan lide ved sm og dominans er spørgsmålet om ansvaret, den dominerede kan lege, at hun/han ikke har ansvaret for lysten, og for hvad der sker med én, og det er jo på den måde polariteten til "mors væmmelse/forbud". Det forbudte er jo noget der kilder mennesker . Den dominerende får så lov at lege, at han/hun bestemmer over den anden.

Dine mange spørgsmål vil du få afklaret efterhånden, som du prøver dig frem.

Du kunne jo f.eks. låne Maria Marcus' bøger: DEN FRYGTELIGE SANDHED - EN BRUGS-BOG OM KVINDER OG MASOKISME, JEG ELSKER DET, PORNOGRAFISK ROMAN og KYS PRINSEN, EN ERFARINGSBOG på biblioteket.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Gæst]

Hej igen, og tak for svaret!
(selvom der var en del du ikke svarede på)

Jeg har i mellemtiden snakket med en veninde og min far om hvordan jeg har det, og den fordømmelse jeg forventede udeblev totalt - i stedet var de meget forstående og i venindens tilfælde nysgerrige.

Jeg er på trods af at jeg ikke tændte på hans udseende, fortsat med at se den mand jeg mødte på nettet.

Vi har det faktisk rigtig rart sammen, og der er absolut gensidig tiltrækning imellem os. Han er god til at bringe SM ind på en stille og rolig måde, der ikke overskrider mine grænser (tvært imod) og det er rart... men det er ikke kun det. Jeg har fået rigtig varme følelser for ham. Kort sagt, så har jeg det sådan, at jeg nyder hans selskab, nyder at snakke med ham, holde om ham, have sex med ham... ja alt hvad vi gør sammen er bare dejligt. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at det faktisk ville være rigtig rart hvis vi endte sammen... for der er en masse ting der passer rigtig godt.

Men samtidig så er det så mærkeligt... for jeg føler ikke at jeg er forelsket i ham. Følelsen af at være det kommer en sjælden gang imellem, men for det meste er den der ikke.

kan det have noget at gøre med´min "holdning" til hans udseende (jeg har det klart bedre med det nu end tidligere)?

Eller er det fordi jeg slet ikke er parat til at blive forelsket endnu? (jeg har lige brudt med en kæreste gennem længere tid, og har stadig en masse følelser for ham)

Jeg er også så bange for, at de følelser jeg har for ham (for der kommer flere for hver gang vi ses eller snakker sammen) bare er kommet fordi jeg i den grad har behov for den bekræftelse han giver mig, og for den tryghed det giver mig. Men jeg kan jo VIRKELIG godt lide ham og tænder meget på at være sammen med ham og alt det der.
Jeg tænker på ham det meste af tiden, bruger ham i mine seksuelle fantasier, glæder mig til at se ham, eller bare høre hans stemme.

kort sagt, så er jeg skrup forvirret
han er heldigvis så sød, at han siger at han ikke har travlt, vi tager tingene som de kommer, og når jeg er klar til et forhold, så har vi et forhold, men ikke før.

Jeg ved bare ikke rigtig hvordan jeg egentlig føler... det er alt for forvirrende det hele.

Kan man godt (ubevidst) forhindre sig selv i at blive forelsket, fordi man stadig ikke er færdig med et tidligere forhold?

Hvis jeg ikke har de følelser for ham nu, hvad er det så jeg føler? Og kan jeg nogensinde komme til at føle en forelskelse?

Og hvorfor kan jeg tænde på en mand hvis udseende tænder mig af?

Jeg håber du vil svare på det jeg spørger om

Mvh. Masochisten

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Mig

Nu er der jo mange andre gode grunde til at kunne lide andre mennesker og at blive intime med dem end netop forelskelse - som jo i grunden blot er en momentan sindsyge (psykose), der skal drive os i armene på en anden . Forelskelse hænger sammen med nivoet af proteinet NGF *) . Der er intet, der tyder på, at forhold, der bygger på forelskelse, nødvendigvis er bedre eller holder længere end rationelt indgåede forhold. I vores kultur er der en tendens til at hæve forelskelse op på et nivo, den egentlig ikke fortjener .Kontaktannonceforhold er jo et godt eksempel på fornuftige forhold. Og stærke følelser kan sagtens opstå hen ad vejen.

Hvis du ikke føler, at du er forelsket i ham, ja så kan du måske føle ømhed, mærke atrå, begær, interesse, kammeratskab, venskab, kærlighed, solidaritet, omsorg osv., som efter min mening i længden er vigtigere end en eller anden forbigående forelskelse (som normalt holder 6-12 måneder).

*) Link: Romantic love 'lasts just a year'

Du kan tænde på ham, fordi der er meget andet end udseende og forelskelse, der tænder vores seksualitet f.eks. duftstoffer, hænders udseende, adfærd, fantasier.

Du skal være velkommen til at skrive igen.