Angst

[Anonym1]

Endnu en trættende lille teenager dreng! - Som ikke har det så godt

Og det har jeg ikke for den sindsyge angst jeg har overfor ikke at se godt ud hele tiden. Hvis jeg er i tvivl om jeg ser ordentlig ud og er sammen med andre mennesker ( især piger! ) bliver jeg ofte urolig, sveder, huden i ansigtet strammer og jeg kan slet ikke koncentrerer mig overhovedet!

Jeg synes faktisk ikke jeg ser slem ud overhovedet når jeg kigger mig i spejlet og ellers har "shinet mig lidt op". Faktisk er det eneste som irriterer mig ved mit udseende min acne. Min acne er ikke vildt ekstrem, men jeg bruger sgu da fan'me! også meget tid på at gå og smører dem hele tiden og bade regelmæssigt. ( Smører med clindoxyl )

Jeg føler at jeg bliver nødt til at ligne en million når jeg er sammen med nogen jeg gerne vil gøre et godt indtryk på, men jeg går bare alt for meget op i det og det kan jeg godt selv se.

Jeg spørger ikke efter et mirakel middel der kan fjerne alt acne, eller sådan noget men at du kan hjælpe mig med en måde at tackle mit problem. Kan du det?
Derudover skrive lidt om hvad jeg bør undgå og hvad jeg bør gøre for at forbedre min acne. Der er selvfølgelig mange forskellige meninger om hvad er godt og dårligt, men der er jo også facts som at UV-stråler og ja, medikamenter mod den slags hjælper, mens lavfedtholdige mælkeprodukter forværrer det. Men hvad ellers?

Apropos UV-Stråler har jeg lovet mig selv at tage mindst en en halv times sol om dagen i tiden efter skole og før forældrene kommer hjem, da en brun lækker hud bare er den vildeste optur for mig! Længe leve sommeren! Har allerede overholdt min egen aftale i dag og i går
Men er der forholdsregler når man solbader, eller tips til at opnå den pæneste hudfarve. Fx om man skal tage lang tid i et stræk eller hellere over flere stræk.

Derudover vil jeg spørge om det kan passe at jeg har svært ved at blive brun fra taljen og ned til anklen og hvis ja, hvordan det kan være? Er pigmenten anderledes der? forklar, forklar

Tak på forhånd og med venlig hilsen

Forresten: Jeg er 14 år og hvis jeg ikke nævnte det. En dreng.

[Anonym1]

Oh! Lige en ting mere.

Det er svært at forklare så direkte, men under den tilstand jeg nævnte hvor jeg bliver urolig, sveder osv. synes jeg at jeg får en paranoid tilgang til tingene. Vi er ikke ude i ekstremer, overhovedet ikke, og ved ikke om du forstår hvad jeg mener for jeg har svært ved at forklare hvad jeg mener helt konkret.

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Anonym1

Vi har jo før været inde på dit problem med din angst og din hudfarve - se dit indlæg Problem med hudfarve.

Hvad handler din frygt i grunden om? Hvad er det du er bange for vil ske - ikke vil ske?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Anonym1]

Jeg "tror" at det handler om at jeg bliver paranoid når jeg ikke er klar over hvordan jeg ser ud pt. eller tror jeg ser grim ud el. at jeg rent faktisk synes jeg ser grim ud pt. og når jeg som sagt bliver paranoid tænker jeg at dem jeg er sammen med tænker at jeg ser grim ud.

Det er måske noget hysterisk for jeg ser udemærket ud og er populær blandt pigerne.

-----

Endvidere tror du ikke at du kunne besvare mine spørgsmål om acne?

-----

Har du noget viden indenfor dihydroxyacetone? Så vidt jeg har læst mig til reagerer det med huden nøjagtig på samme måde mht. brunhed som UV stråling gør og den danner det samme stof ( melanin ) som UV stråler for huden til. Kan det virkelig være rigtigt ?

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Anonym1

Hvad er det du frygter, hvis du ikke er så pæn, som du synes, du skal være?

Jeg er jo hverken læge eller hudlæge, så min viden om acne behandling er trods alt begrænset - men her er et par links til sider om acne
Bumser - Sådan kommer du dem til livs (NetDoktor.dk)
Akne (Acne vulgaris, almindelig akne) (sundhedsguiden.dk)

Jeg har ingen viden om dihydroxyacetone (ingrediens i selvbrunere), men du kan sikkert finde noget om det her hos Miljøstyrelsen om Selvbrunere.

I øvrigt går jeg ind for, at man undgår den slags helt unødvendige kemikalier på kroppen, men jeg er måske lidt for økologisk .

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Anonym1]

Det svarede jeg da lige på

Okay, men altså når jeg "ikke er så pænt som jeg synes at jeg skal være" så tænker jeg at andre tænker grimt om mig, og at de smågriner af mig. Derfor synes jeg at jeg bliver "paranoid".

[Anonym1]

-I dag:

I de sidste par dage har mine forældre haft lidt travlt og dermed ikke vasket tøj så i dag blev jeg nødt til at tage noget forholdsvis gammelt tøj på som jeg ikke er særlig glad for og ikke synes er pænt. Derudover kom jeg også for sent op så jeg havde ikke rigtig tid til at "shine mig op". ( Ens hår kommer til at se farligt ud efter en nat. )

Jeg kommer så i skole og første time forløber pænt selvom jeg føler mig enormt skidt til pas med mit udseende. I næste time bliver JEG af alle udvalgt til at skulle fremlægge den novelle vi har læst til i dag. Dvs. at alle fra klassen sidder med deres blikke rettet mod mig. ( Kan det blive værre ) Jeg har det virkelig dårligt med det og kan overhovedet ikke koncentrere mig. Til mit held er der en anden elev der skal overtage efter lidt tid og jeg spørger min lærer om jeg kan få lov til at gå på toilettet ( Få et pusterum. ) På vej derned kan jeg godt mærke at jeg skal brække mig og skynder mig resten af vejen. Jeg når ned på toilettet i tide, låser døren og brækker mig ned i toilettet. Jeg tager en lille pause, drikker noget vand og går derefter tilbage til mit klasselokale. Jeg har det vildt skidt resten af dagen, men har heldigvis allerede fri kl 13:00

- Skyndte mig bare at skrive det. Undskyld den kluntede formulering og eventuelle stavefejl.

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Anonym1

Nej du svarede mig nu ikke, du skrev bare, at du blev paranoid, men det siger ikke noget om hvad det i grunden er, som du frygter, hvis du ikke ser solbrændt og pæn ud!

Hvad forestiller du dig vil ske, hvis du ikke er pæn og solbrændt og har helt rent tøj på?

Jeg synes det lyder som om, at du lider af tvangstanker. Har du mulighed for at komme til at snakke med en børnepsykolog eller en børnepsykiater?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Anonym1]

Hvad forestiller du dig vil ske, hvis du ikke er pæn og solbrændt og har helt rent tøj på?

At andre tænker grimt om mig.

Jeg synes det lyder som om, at du lider af tvangstanker. Har du mulighed for at komme til at snakke med en børnepsykolog eller en børnepsykiater?

Nej, nej og atter nej! Det kan jeg slet ikke acceptere at skulle gå til psykolog. Jeg formulerede også mig selv forkert. Det lød lidt som at jeg var bange for uvasket tøj. Men jeg havde ikke uvasket tøj på, men mit "gode" tøj var til vask og jeg måtte tage noget tøj på som jeg ikke kunne lide. ( Det var rent nok. )

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Anonym1

1) Hvad ville være grimme tanker? Hvis de tænker noget grimt om dig, hvad frygter du så vil ske?
(Tankerne er jo inde i deres hoveder.)

2) Jeg tænker ikke så meget på det "gamle tøj", men mere på din, skal vi sige, ret overdrevne optagethed af dit udseende, der kan give dig så voldsomme reaktioner, som du beskrev (Jeg når ned på toilettet i tide, låser døren og brækker mig ned i toilettet.).
Hvad tænker du, frygter du, der vil kunne ske hos en børnepsykolog/psykiater?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Anonym1]

1) Ingen ting. ( Jeg har det lidt lige sådan når jeg skal udføre fysiske aktiviteter som fodbold osv. Jeg bliver voldsomt nervøs når der også er piger til stede. Der har jeg de samme tanker, men jeg beroligerer mig selv ved at tænke at de da er komplet ligeglade med hvad enten jeg er god eller dårlig til fodbold og at jeg er lige så god som så mange andre. )

2) Psykologer er for syge mennesker. Jeg er ikke syg. Jeg vil ikke være anderledes.

Jeg mener.. min historie var sand nok, men måske skyldtes opkast og at jeg havde det ekstremt dårligt noget jeg havde spist? Jeg mener.. Det er vel muligt! Det skal også nævnes at jeg ikke får det sådan klart de fleste dage. Vil skyde på en 10% jeg får det sådan.

[Anonym1]

10% Jeg får det "sådan". Sådan er ikke opkast osv. Sådan er bare at jeg har det dårligt på den ene eller anden måde på den nævnte måde og af de nævnte årsager. Jeg har kun skulle kaste op 1 gang.

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Anonym1

1) Hvad forestiller du dig, at pigerne tænker - og hvad ville katastrofen være hvis de tænkte sådan?

2) Psykologer er ikke for syge mennesker, psykologer og psykoterapeuter er for de overskudsmennesker, der vælger at få det bedre med deres liv, de mennesker der tør se i øjnene, at ingen af os er perfekte .

Angst kan meget nemt fremkalde opkast, kvalme, nervøsitet osv.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Anonym1]

1) Jeg har virkelig ingen anelse, og det er også nøjagtig det jeg beroliger mig selv med. At der ikke er nogen grund til at de ikke skulle være bedøvende ligeglade og kan lide mig lige så godt når jeg ikke ser godt ud som når jeg ser godt ud. Jeg synes faktisk lidt at jeg er pigernes ven og har ikke noget problem med piger så længe jeg har den selvtillid som jeg mister i de perioder jeg ikke kan lide mit udseende. Altså. Jeg kan SAGTENS undgå denne angst ved bare at være tilfreds med det jeg har på og det har jeg også fin mulighed for. Men de dage hvor tingene ikke køre ( som er meget få dage ) så bryder jeg bare helt sammen. Jeg bliver anspændt, nervøs osv.

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Anonym1

De dage hvor du er helt nede, hvad tænker du så om dit udseende? Prøv at formulere det.

Du skal være velkommen til at skrive igen.