Hvad skal jeg gøre?

[Den forvirrede]

Min kæreste og jeg har været sammen i ca. 1½ år og de sidste 4-5 måneder i vores eget hus.
Vi mødte hinanden på en dating-side, hvor vi flirtede, havde det sjovt og kunne afslutte hinandens sætninger.
De første på måneder boede vi hver for sig, indtil vi blev enige om at vi gerne ville bo sammen, og flyttede derfor i en lejlighed.
Kort tid efter vi flyttede i hus, blev vi enige om at hun skulle droppe p-pillerne og starte projekt baby. Vi har nu prøvet i knap et ½ år, desværre uden held. Min kæreste er 35 år, og forstår at hendes chancer for at blive gravid ikke bliver bedre med alderen. Vi besluttede derfor at søge lægelig hjælp, og hun skal snart til den første gynækologiske undersøgelse.

Men i sidste uge brød hun sammen.
Hun fortalte mig at hun troede at vores forhold ville ende, hvis det fortsatte i samme dur. Hun savnede at blive behandlet som en rigtig kvinde. Hun savnede at blive taget med storm en gang i mellem og have mere sex. Hun misundte faktisk sine veninder, hvis mænd ikke kunne få nok. Hun savnede at "afvise" sex, fordi det var for tit.

Hun føler at hendes hverdag var alt for monotom. Der mangler noget nyt og spændende en gang i mellem. Hun sagde, at sådan som det kørte nu, kunne være årsag til at hun kunne lave et sidespring. Ikke at hun ønskede det, men hun mener at vi var på vej derhen.

Det har ikke været hende der har kysset mig godnat eller farvel, kun mig. Det er først gået op for mig her for nyligt.

Hun har ikke nævnt at hun vil gå fra mig, kun at vi har et problem vi gerne skulle have løst.

Jeg har den sidste uges tid lagt mere mærke til hende, kigget mere på hende, for at forsøge at læse hendes signaler. Forsøgt at tage samtaler op.
Efter "bomben" havde vi sex 2-3 gange inden for 2-3 dage. Men nu, selvom jeg har mandet mig op og taget mere initiativ, kan jeg ikke få "fyret op" under hende.

Hun købte for nogle måneder siden, et par frække film og lidt legetøj. Jeg syntes det var et dejligt initiativ, men jeg er desværre alt for blufærdig til at tage initiativ til at sætte en film på eller benytte legetøjet. Jeg syntes altid, at jeg har været lidt blufærdig og tænder måske mest på, at det er kvinden der tager initiativet til sex og "tvinger" mig til det.

Jeg har altid respekteret kvinder, og vil ikke tvinge dem til noget de ikke har lyst til. Det gælder både i sengen, indkøb, fester, madlavning, ja hvad som helst. Jeg gør det kun for hendes skyld, og jeg kan godt lide at gøre ting der gør hende glad.

Hun nævnte også at alt det praktiske i dagligdagen, fungere som det skal. Der intet at sætte en finger på.

I går snakkede vi lidt om det igen. Da jeg de sidste par dage, slet ikke har kunne finde ro i mit hoved. Jeg går og frygter det værste. Selvom hun aldrig har sagt, at hun vil gå fra mig, så føler jeg at lige meget hvad jeg gør, så er det kun med til at udskyde det uundgåelige. Hun sagde, at det ikke til at vide hvad, der vil ske i fremtiden, og at det vi nu skulle igennem var en proces hun ikke vidste hvor lang tid kunne tage.

Jeg spurgte desuden, hvor lang tid hun har følt det er gået ned af bakke. Hvortil hun siger át det er næsten hele den tid vi har været sammen. Og ja jeg blev chokeret!

Hun siger, at hun ikke kan se, hvad hendes "mål" er i fremtiden. Nu har hun både job, hus, kæreste og hvis der kommer børn til. Ja så er der ikke mere for hende og det vil hun ikke nu. Der skal ske mere!

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind!

Hjælp mig venligst. Det er hende jeg vil blive ved med at være sammen med!

Hun siger, at jeg ikke må være en anden for at holde på hende, det ville hun gennemskue med det samme og så bakke ud. Jeg skal endelig være mig selv. Hun siger, at det er så om at hun ikke kender mig 100%, og at jeg ikke kender hende 100%. Jeg har aldrig været en god snakker, men lytter gerne i stedet.

Men hvordan kan jeg ændre noget ved at være mig selv?

Er der virkelig ingen, der kan hjælpe mig eller bare bare skrive et eller andet. Er virkelig desperat...

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Den forvirrede

Det er måske ikke så tosset, at du er ved at "gå ud af dit gode skind", for det lyder som om, at dit skind begrænser dig alt for meget , og det er det, som din kæreste påpeger, at du må kommer ud af hensynsfuldspuppen og baske noget mere med vingerne .

Du har tilsyneladende til gode at vise noget mere af din aggressivitet. Aggression kommer af græsk og betyder "at gå frem mod". Din nuværende strategi er at sidde og vente på, at hun gør noget, måske fordi du så er sikker på, at du ikke træder hende over tæerne. Din kæreste ønsker, at du træder hende over tæerne og viser, at du tør gå til hende, med din lyst, dit begær, dine meninger, dine ønsker, dine krav til hende.

Og det kan du godt lære. Det kræver selvfølgelig, at du tør tage de konfrontationer, der skal til med din kæreste (og livet), men det betyder osse, at hun så kan mærke dig. Der er jo forskel på at slå på træstamme og så en dyne .

Din kæreste er åbenbart en oplevelseskvinde, og det kræver jo, at du tør opleve med hende, både på det indre og ydre plan. Og det er da rigtig godt, at hun ikke kender dig 100%, så er der da heldigvis stadig gode overraskelser for hende med dig . (Vi skal nu ikke kende hinanden 100%, vi har alle brug for private rum, der ikke rager den anden!)

Og hvad gør du så? Du er i en alder, hvor det kan være rigtig godt at deltage i nogen personlighedsudviklende kurser/grupper, evt. gå i noget individuel terapi, ikke for at rette fejl, men for at give dig noget mere personligt livsrum til at baske med vingerne i .

Inden du vælger et kursus eller en psykoterapeut, så kig lige på denne side om VALG AF PSYKOTERAPEUT, SEXOLOG ELLER PSYKOLOG.

Stop desperationen! Brug din kærestes udmelding som en kærkommen anledning til at gå på opdagelse i dig selv og din endnu uopdagede ressourcer. Det lyder til at være en god og gæv kæreste du har fundet dig, tillykke med hende - og ud og bid livet i låret.

Du kan f.eks. starte med at læse nogen bøger om Assertionstræning.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Den forvirrede]

Jeg har forsøgt at udvikle mig. Både med at læse nogle bøger og skrive mine tanker ned. Har skrevet et brev til min kæreste at jeg elsker hende overalt på jorden, og jeg altid vil være parat til at hjælpe hende.
I går sagde hun at hun stadig ikke vidste hvad hun ville, og at det jeg gjorde ikke ville ændre noget. Det var hende der skulle tage en beslutning.
Jeg har snakket med mine forældre. De syntes begge godt om min kæreste, og har derfor tilbudt at hjælpe økonomisk til noget parterapi.
Hun er desværre afvisende overfor det, og mener det er spild af penge.
I mine ører lyder det som at hun allerede inderst inde har taget beslutning. Tror kun hun holder det tilbage, fordi der er så mange ting der skal på plads bagefter. Et hus der skal sælges, men pga. ombygning vil vi begge gå derfra med en stor gæld. Møbler der skal deles, husdyr osv.
Jeg vil stadig gerne tilbringe resten af mit liv med hende. Men at hun ikke lader mig/andre hjælpe hende frustrere mig. Jeg kan kun sidde på bænken og kigge på. Jeg tror inderst inde at det ville gøre det nemmere at selv gøre det forbi. Så lever jeg ikke længere i den usikkerhed. Men det er jo så forbandet hårdt at gå fra en man elsker.
Jeg føler at jeg har gjort noget forkert, og hun ikke tillader at jeg lærer af mine fejl og forbedrer mig. Jeg føler jeg har fået een chance og brændt den, og nu er der ikke mulighed for at få en ny.

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Den forvirrede

Ja det er jo muligt, at hun har taget en beslutning om at finde et passende tidspunkt at slutte jeres forhold på. Du kunne måske prøve at gøre noget af det, hun har efterlyst - at træde i karakter - og sige til hende, at du ikke oplever, at det er muligt at komme videre med hende, og at du derfor synes, at I skal afvikle jeres forhold. Sig at du holder af hende, og at du godt ved at det ikke er nok til at bære et forhold, og at I derfor må skilles.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Den forvirrede]

Der var ikke meget at gøre. I går eftermiddags fik vi en snak som endte ud i at hun slog op. (Jeg havde faktisk sat mig for at slutte forholdet, hvis hun ikke havde kommet til en beslutning inden ugens udløb. Jeg ville ikke kunne klare at gå i uvished så længe, det tærer meget på ens psyke.)
Men da jeg havde det i tankerne den sidste uges tid, så kom det egentligt ikke som et chock. Jeg tog det meget pænt syntes jeg selv.
Vi fik også klaret det meste af bodelingen i samme omgang. Men hvad der skal ske med hus osv. ved vi ikke før vi har været i banken. Jeg håber jeg kan sidde i huset alene. Men nu må vi se...

Men tak for din tålmodighed, Per.

Jeg håber andre kan få glæde af dine gode råd.

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Den forvirrede

Held og lykke med skilsmissen så, det lyder som om det i længden er bedst for jer begge to.

TABSPROCESSEN
SKILSMISSENS FASER
SKILSMISSETIPS

Du skal være velkommen til at skrive igen.