Nu efter at have læst stort set alle indlæg her i forummet, hvoraf mange har samme problematik som min mand og jeg, men alligevel ikke helt ... bliver jeg nødt til at høre din mening og gerne dit råd!
For ca et år siden begyndte vores sexliv at ændre sig - fra 2-4 gange om ugen til nu ca 2-4 gange om måneden. Vi er ellers fuldstændig kompatible på det sexuelle område og er helt åbne over for hinanden omkring onani, fantasier osv og har super lækker sex, NÅR vi har sex. Kort sagt, vores sexdrive var lige stort både før vi mødte hinanden og i vores to første år sammen.
Det startede da jeg efter et par ¨døde¨ uger, undrende påpeger over for min mand, at vi nu var 2 uger bagefter
DET SKULLE JEG IKKE HAVE GJORT - men lærte vist ikke af fejlen første gang, for har igen senere forsøgt, at forklare ham, at jeg savner sex og nærvær med ham! Han tog det desværre som en kritik og ikke som en oplysning om, at jeg savnede ham fysisk. Hans svar var/er, det ikke ligefrem øger hans lyst, at jeg påpeger dette. (Her skal det siges, at der var en del stress pga hans daværende arbejde) Jeg blev lidt nervøs omkring dét, at påpege mine lyster og blev en smule akavet, når jeg endelig tog mig sammen og forsøgte at forføre ham (- sådan er det desværre nok stadig). Naturligvis virker det så ikke ... og han afviser mig tit. Vi har talt om, at uanset hvordan han takker nej/afviser mig, er jeg meget dårlig til at acceptere dette og bliver meget ked af det. Dette har nu resulteret i, at han dårligt kan holde ud, jeg nusser ham i hverdagen (på mere erogene steder så som feks røv), opfordrer til et fælles bad osv, som ¨kunne¨ tolkes som invitation til sex. Han føler et enormt pres! Og han afviser IKKE lige pænt længere ... og jeg er mere ked af det nu end førhen (skal så også lige fortælle, at jeg nu er gravid i 30. uge med vore begges ønskebarn - så hormoner er der nok af 
)I aftes kulminerede det så helt, og vi fik en lang snak om det hele igen, og for første gang, tror jeg, forstod han, at det ikke kun drejer sig om liderlighed men også om savnet jeg føler, usikkerheden og ikke mindst frygten for, hvordan vi skal opretholde et forhold som halter så slemt sexuelt! For vi ved begge, at det ikke burde være sådan mellem os - men vi kan ikke finde¨LØSNINGEN¨. Vi er begge opsat på at løse problemet og komme igennem krisen sammen. Hvad kan du råde os til - har du en opskrift som kan få lysten tilbage og presset til at forsvinde??
Mange håbefulde hilsner M.Guld
Glemte at fortælle, at jeg er 31 år og min mand er 28 år. Jeg har en søn på 6 år fra et tidligere forhold - de forguder hinanden, han bor her hos os, er hos sin far hver 2. weekend!
Tillige vil jeg tilføje, at jeg tror på, at ¨jo længere snor man giver hinanden, jo mere sikker er man på, at den anden kommer hjem igen¨ - altså vi tilbageholder ikke hinanden og er så fri som et familieliv nu tillader. Min mand spiller musik ca 2 aftener om ugen - min hobby er at læse.
. I har hver især 100% ansvar for at forholdet fungerer tilfredsstillende for jer.
Vi er begge så opsatte på, at det skal virke og glade for at kunne se en ende på problemet. Jeg tænker, at det nok ikke er ude af verden om en måned...men vil hjælpe, på sigt, til at få det til at fungerer optimalt igen.