Swingere

[Happy]

Hej Per

Nu har jeg/vi gennem nogen tid læst en del omkring swingere og swingerlivet i medierne. Jeg har tænkt, snakket og debatteret med venner og bekendte om det - Simpelthen fordi det er moderne og oppe i medierne.

Det er ikke noget jeg har lyst til af flere årsager. Eksempelvis er det over min personlige grænse at have sex mens en anden/andre ser på. Ligeledes er det over min grænse at have sex med en kvinde sammen med en anden mand.

Jeg forstår godt man kan have lyst til at swinge mens man er single, samt at man kan swinge med en partner man ikke er forelsket i, eller elsker - Men jeg og de jeg har talt med forstår ikke hvordan man kan swinge med en man er forelsket i, eller elsker.

Vi har også talt lidt om forelskelsens, kærlighedens og jalousiens styrker og om den seksuelle drivkrafts styrke - Jeg/vi mener umiddelbart den seksuelle drivkraft må være den svageste og det tilføjer blot til den manglende forståelse - Det er naturligvis alle stærke kræfter, men hvilken af disse mener du besidder de stærkeste kræfter ?

Et par typiske udsagn og sådan som jeg selv føler og tænker - Jeg vil ikke dele min partner - Hvis man kan blive ophidset af at se den man er forelsket i/elsker dyrke sex med andre, så må man have en brist eller være drevet af seksuelle perversioner/fetichismer.

Om det at dyrke swingersex med den man har kærest, er en perversion, en fetichisme, en anderledes (måske forkert) sexkobling eller "blot" en stærk drivende lyst aner jeg/vi ikke - Hvad mener du det er og hvordan mener du man kan finde nydelse i at se den man har kærest være seksuelt sammen med en anden/andre ?

Venlig hilsen
Happy og venner.

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Happy og venner

Jeg tror, at i grunden er det eneste nye, at vi nu på "danglish" kalder det for "swingere" - tidligere hed det bare gruppesex. Og sex mellem flere personer end to er formentligt lige så gammel en fornøjelse som menneskers seksualitet.

Nu er det jo meget forskelligt fra menneske til menneske, hvad der tænder, og hvilken livsindstilling og livsfilosofi man har. Polygami findes jo i adskillige samfund, og polyandri findes osse visse steder. Det monogame forhold har nok altid haft trange kår, det kan bl.a. ses af den megen lovgivning om utroskab, der findes og har fandtes. Den menneskelige natur er ikke monogam, hvis den havde været det, så var kønssygdommene ikke blevet spredt så hurtigt, som de gør.

Forelskelse er jo naturens påfund for at få os til i en eller anden grad af sindssyge at kaste os over hinanden og parre os, det giver børn, og menneskeheden går videre. Det reguleres af bl.a. af et proteinnivo, der hedder NGF (nerve growth factors).

Kærlighed er derimod en kulturel foreteelse. Jeg plejer at kalde kærlighed for fantasier, der gør os glade. Og hvis man spørger folk, hvad de i grunden mener med kærlighed, så viser det sig ofte at være en samlebetegnelse for en hel masse andet - og ofte noget ret forskelligt. Og det kan i sig selv give anledning til mange misforståelser og uoverensstemmelser.

Seksualitet er derimod en drift, der skal sikre artens overlevelse, den er et biologisk fænomen.

Den måde vi organiserer vores seksuelle relationer er meget kulturelt bestemt - tænk blot på Mitterand og Bill Clinton, der var der en væsentlig kulturel forskel.

Så gruppesex er blot en naturligt forekommende seksualadfærd blandt mennesker, der måske nok strider mod visses kulturelle forestillinger. Og så er spørgsmålet vel, hvad kom først natur eller kultur?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Happy]

Hej Per

Tak for dit svar. Det er rigtigt spændende alt det her og dit svar har fået mig til at læse og tænke yderligere. Måske det her ligefrem kan udvikle sig til en lille interesse

Jeg/vi ved godt at mennesket af natur ikke er monogamt.

Jeg kan godt lide dine beskrivelser af seksual driften, forelskelsen og kærlighed - Og dem er jeg for så vidt enige i.

Man kan måske sige at naturen opfandt forelskelsen fordi den var vigtig for yngelplejen, samt at kærligheden fulgte efter fordi vi udviklede hjernen...

Jeg forstår godt at seksualdriften er et biologisk fænomen, men mener du ikke at især forelskelsen er en stærk drivende kraft. Kærligheden og jalousi er det vel på sin vis også, eller kan blive det.

Kulturen, den personlige livsindstilling og livsfilisofi kan vel ikke ændre forelskelsens og kærlighedens dybeste væsen. Med væsen mener jeg at forelskelsen gør eksklusiv - Det er vel det den skal og dens væsen... Eller for at sige det på en anden måde, så er det sådan jeg/vi føler den. Mine venner/bekendte og jeg selv forstå ikke hvordan man kan finde nydelse i at se den man er forelsket i, eller elsker have sex med en anden.

Der er swingere der siger/påstår at de swinger med den de er forelsket i og/eller elsker og det er netop det jeg/vi ikke kan forstå at andre kan og hvordan de kan ?

Jeg/vi ville slet ikke kunne håndtere det. Rent instinktivt ville jeg antageligvis føle jalousi, vrede og blive ked af det - Det er vel netop jalousiens væsen og det den skal gøre. Vække vores kropslige beredskab...

NGF (nerve growth factors) - Det måtte jeg lige Google . Måske jeg ikke forstår din pointe med NGF, men er din pointe at mennesker der kan swinge med den den de er forelsket i eller elsker, at de måske er lidt "følelseskolde" fordi de ikke har en normal koncentration af NGF eller receptorer ?. Måske de ikke kan blive romantisk forelskede og elske ?

I al venlighed - Det lyder ikke pænt, men det er blot derhenad at jeg/vi tænker, og mener med at de måske har en slags brist af en eller anden art.

Måske der er nogle swingere der læser det her, som måske kan hjælpe med forståelsen, og til forståelse.

Forelskelsen og kærligheden er jo opstået via vores menneskelige evolution. Tror du forelskelsen og kærligheden kan og/eller vil forsvinde igen - Tror du forelskelsen og kærligheden er under afvikling ?.

Venlig hilsen

Happy og venner.

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Happy

Vi er vist ikke helt enige om kærligheden, når du beskriver "kærligheden" som en drift. Efter min mening er kærligheden en fantasi, en forestilling. Så efter min opfattelse findes der ikke noget, der hedder "kærlighedens dybeste væsen".

Hvis du f.eks. opfatter det at elske et andet menneske på en anden måde, så var det måske forståeligt "at de swinger med den de er forelsket i og/eller elsker". Det at elske et andet menneske er jo ikke noget absolut eller bestemt. For mig er det at elske et andet menneske, når jeg ikke kan lade være med at sige. "Jeg elsker dig!" Så det er en øjeblikkelig følelse - lige som at nyse .

NGF (nerve growth factors) kan du læse om her: FORELSKELSE
Romantic love 'lasts just a year' (bbc)

Forelskelse er en kortvarig fysiologisk/psykologisk proces. Nu er der jo ikke nogen direkte sammenhæng mellem sex, og det man kalder kærlighed. Det ene følger ikke af det andet og omvendt. Man kan sagtens have glimrende sex uden at føle hverken forelskelse eller kærlighed, lige som man jo sagtens kan føle stor kærlighed uden at have sex. Det har intet med følelseskulde at gøre.

Forelskelse vil næppe forsvinde, det er jo en fysiologisk proces, "kærligheden" vil derimod sikkert skifte og tage farve af den til enhver tid herskende kultur.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Camilla77]

Hej Happy,

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at du også har en meget standardiseret forestilling om, hvordan andre "sunde" mennesker nødvendigvis må agere, og hvis de har det anderledes, så må de have brister og være syge.

Jeg er en af dem, der ikke nødvendigvis ville have et problem med at lave 3-kanter mv. med en partner. Det skyldes primært, at jeg ikke ser sex og kærlighed som det samme.

Jeg kan have fantastisk sex med en fyr, som jeg grundlæggende ikke er dybt forelsket i som menneske eller føler stor kærlighed for... og jeg kan elske en fyr, hvor vi seksuelt bare ikke er verdens bedste match.

Hvis man virkelig har et forhold baseret på kærlighed eller forelskelse, så har sex med en anden partner utrolig svært ved at true det forhold, fordi det netop er fysisk og en drift, mens kærlighed omfatter involvering, kendskab og interesse i hinanden.

Der kan endda være en vis frihed i at have sex med mennesker, som man ikke skal forholde sig til dagen efter, kende til deres gode/dårlige dage osv. Det betyder ikke, at jeg på nogen måde ville miste en elsket relation, men det dækker ikke de samme behov for mig.

Jeg må dog også indrømme, at jeg under forelskelse slet ikke er interesseret i at være sammen med andre, men når forholdet er blevet ældre, så kunne jeg sagtens finde på det. Og kærlighed kan også bestå i at "sætte hinanden fri" til at opsøge nydelse og leve livet med de fælles kompromis'er, man kan finde.

Til gengæld har jeg mødt en del fyre, der ikke evner dette gensidigt. Måske fordi de selv ved, at de godt kan skelne mellem sex/følelser, mens det for de fleste kvinder er tæt koblet, så kvinder ofte får følelser for dem, som de har sex med. Jeg opfatter ikke mig selv som behæftet med en "brist" men jeg har måske en mere frisindet seksualitet

Camilla