Angst i skolen

[mig]

Hey

Jeg har et problem i skolen, at når jeg bedes om at læse højt op for klassen, bliver jeg så nervøs, at jeg begynder at ryste over hele kroppen og sveder helt vildt. Sådan har jeg det også, når jeg skal lægge frem for klassen. Bliver helt forvirret og ukoncentreret og ved ikke, hvad jeg skal sige! Alt stopper fuldstændig op for mig. Jeg har ikke altid haft det sådan, ved ikke hvorfor det er kommet?
Nu, hvor de mundtlige eksaminer begynder, vil jeg få tabletter fra min læge, for at nedsætte nervøsiteten. Vil bare ikke bruge dem i dagligdagen, for jeg tror, at jeg kan ændre mig sådan, at jeg kan styre min nervøsitet?
Håber, at du kan hjælpe mig med mit problem. Har brug for et svar nu
vh
mig

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej mig

Måske skulle vi kalde din angst for frygt eller måske forventningsangst. Det handler formenligt om, at du gør dig nogen tanker om, hvad der ville kunne ske, hvis du læser højt, hvis du skal fremlægge noget.

Hvad er din værste fantasi om, hvad der kunne ske, når du læser op eller skal fremlægge? Hvor gammel er du?

Måske kunne du få lidt ud af at læse Ebbes side om At tale frit uden frygt

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Gæst]

Tak for linket:)
Jeg har læst det hele igennem, og føler mig bekendt i situationerne som bliver beskrevet! Men når jeg skal læse højt op og lægge frem, siger jeg også altid til mig selv, at der ikke vil ske noget, hvis jeg laver fejl. Jeg laver fejl ligesom alle andre, og jeg ved godt, at jeg er lige så dygtig som de andre. Men der sker et eller andet i mig, som gør, at jeg pludselig bliver nervøs og har lyst til at løbe væk fra alting. Det sker som oftes, hvis jeg ikke er helt sikker i tingene, som jeg skal sige. Men det sker altid når jeg skal læse op. Ved ikke, hvad det er, som jeg frygter så meget. Jeg føler mig ikke så tryg i klassen, måske er det noget med det at gøre. Jeg er heller ikke så god til at stole på mig selv.
Som sagt i det første indlæg, er det ikke så længe siden denne forfærdelige frygt er kommet. Tror ikke, at jeg var så nervøs før jul. Ved ikke hvorfor jeg pludselig er blevet sådan!
Jeg er 18 år, og går i 1.g.

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej mig

Er du en han eller en hun? Er du perfektionist?
Der er vel sket det nye for dig, at du er startet i en ny klasse (1. g). Hvordan er nivoet for stræben i din klasse? Er der nogen du konkurrerer med i klassen? Bliver I pacet af jeres lærere? Hvad skete der før jul?

Det der sker inden i dig, det er blot fysiske reaktioner på en forventet trussel. Din krop kommer blot i en alarmtilstand, man kan sige, at den melder en falsk alarm.

Prøv at kigge på de forskellige links her i dette forum om Angst.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Gæst]

Jeg er en hun og ja, man kan godt sige, at jeg er lidt perfektionistisk. Jeg vil gerne gøre alt perfekt for alle, men jeg har ikke noget imod personer, som kommer med kritik til mig. Jeg kan godt tåle at blive rettet af andre
Niveauet i kassen er ikke noget særligt. Mere end halvdelen er der, bare for at være der. Nogle gange sidder de og laver kommentarer til dem, der siger noget. Man kan godt sige, at den mindre del, der stræber, konkurrerer meget. Men det er ikke sådan, at vi bliver pacet af lærerne, i hvert fald ikke bevidst.
Jeg ved ikke, hvad der er sket før jul. Måske kender jeg klassen bedre, og ved at der sidder mennesker der bagtaler andre. Eller er det bare noget jeg bilder mig ind. Jeg tænker alt for meget om, hvad andre tænker!

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej mig

Jeg tænkte nok, at du er en hun og, at du er lidt perfektionistisk. Perfektionisme er en pestilens, og af samme årsag så laver japanerne altid med vilje en fejl i deres perfekte haver .

Søgen efter perfektionisme vil alene give dit liv mangel på indhold og skabe ramme om tomhed.
Kinesisk talemåde

Hvad var det værste de andre kunne tænke om dig? Og hvorfor?

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[mig]

ja det er sandt nok Men jeg vil ikke være en perfektionist.. kender nogen der er det, og de er ret irriterende..

Det værste andre kunne tænke om mig er, at jeg er overlegen og at jeg synes jeg er bedre end dem! jeg vil ikke være en sådan en, og sådan er jeg heller ik.. det synes jeg i hvert fald ikke! jeg er ældst i klassen, og der er mange der ser op til mig.. når jeg laver fejl, så føler jeg sådan, at alle lægger mærke til det... hvis det var en anden person der lavede en fejl, så ville de ikk lægge mærke til det..

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej mig

Så må du jo ændre dine tanker! Du kunne osse tænke, at hvis jeg skal være et godt eksempel, som den ældste i klassen, så kan jeg vise, at jeg godt tør lave fejl. Uden fejltagelser er der ingen fremskridt. Og du kan tænke, ja selvfølgelig lægger de da mærke til mig, jeg skiller mig jo faktisk en smule ud ved at være den ældste. Og andre skiller sig ud ved at være den tykkeste, tyndeste, højeste, mindste osv.

Du skal være velkommen til at skrive igen.