Lyst er bevaret, bare ikke til partneren

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG LYST
Besvar
Tvivleren

Lyst er bevaret, bare ikke til partneren

Indlæg af Tvivleren »

Hej Per,

Jeg er en 30-årig mand, som lever sammen med min kæreste gennem snart 3 år. Det sidste års tid har vi boet sammen. Vi har det godt sammen, men sexlivet halter gevaldigt. Som det ser ud, er det hos mig årsagen ligger. Lige nu er vi nede på sex engang hver 2-3 mdr. Lysten til at dyrke sex med kæresten er der bare ikke. Jeg tænder på porno og onanerer i gennemsnit 3-4 ugentligt. Den manglende lyst til kæresten har eksisteret det sidste 1½ år. Jeg har haft en meget stresset tilværelse det sidste års tid, med deadlines osv. i forbindelse med mit studie. Men faktum er, at jeg jo sagtens kan få den op og stå når jeg ser porno.

I vores forhold har der på et tidspunkt været en pause, hvor jeg så en del til en anden pige. Der var sex ikke noget problem. På en måde savner jeg også den anden pige (men det kunne vel godt skyldes at sex fungerede?). Jeg har ingen kontakt til denne anden pige længere. Hun hader mig åbenbart som pesten. Jeg aner godt nok ikke hvorfor, og er en anelse fortvivlet over det.

Nu har kæresten og jeg talt om at få barn, og jeg vil også gerne have børn også med hende, men jeg frygter bare at jeg kan se tilbage om 5 år og tænke, hvorfor gjorde vi også det?? Jeg har lyst til at have et sexliv igen. Spørgsmålet er bare om jeg bliver nødt til at se tingene i øjnene og sige løbet er kørt for hende og mig?

Har du nogen gode ideer til hvordan jeg kommer videre herfra?

Andre som har erfaring med samme problem, må meget gerne byde ind.

På forhånd tak for svar :D

Tvivleren
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Lyst er bevaret, bare ikke til partneren

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Tvivleren

Hvad siger din kæreste til jeres sexfrekvens? Hvad kunne det være hos din kæreste, der gør, at du ikke tænder på hende, altså ud over, at I er flyttet sammen og derfor ikke længere har så stor afstand i forholdet? Hvad er der ved den anden kvinde, som du tænder seksuelt på? Som det er lige nu, så er det nok en god ide, at udsætte det med barnet lidt.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Tvivleren

Indlæg af Tvivleren »

Hej Per,

kæresten er meget træt af situationen!

Vi har også begge i spøg sagt at vi må ud og finde en anden, på sin vis lidt afvæbnende for situationen og dog.

Til dagligt har vi det godt sammen, men når vi snakker økonomi kan vi heller ikke blive enige om noget. Eksempelvis ønsker hun ikke at bidrage rent økonomisk til en bil (vi tjener begge en god løn), fordi hun synes det er for dyrt og så er hun heller ikke sikker på hun vil købe noget sammen med mig - en lidt uholdbar situation synes jeg. Men samtidig vil hun gerne have en slags bil der f.eks. er 20% dyrere end hvad mit budget er til, dog uden hun vil bidrage til det.

Ja, er nu ikke sikker på hvad der er i vejen. Men normalt tænder jeg en del på slanke trænede piger. Min kæreste gider ikke træne og så har hun også en lidt stor bag. Ved godt det er politisk ukorrekt osv. - for ved godt det er personen bag som man skal se på. Jeg føler da også jeg elsker hende.

Mht. den anden. Sexen var vild (der var ingen hæmninger) og god - måske fordi det var nyt (har jeg tæntkt, om det kunne være derfor). Og udover det så synes jeg også hun svarede mere til den fysiske type pige jeg tænder på og så var hun både ambitøs og dygtig.

Mvh.
Tvivleren
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5455
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar 2: Lyst er bevaret, bare ikke til partneren

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej Tvivleren

Som jeg forstår, så har du valgt en kvinde, som du ikke rigtigt tænder på, og det er jo ikke så smart. Kærlighed er slet ikke ensbetyndende med seksuel lyst, hvad du har erfaret. Ja nogen gange kan alt for meget kærlighed endog være ødelæggende for den seksuelle lyst :1:.

Hvis nu din gud kom og sagde: "Hej Tvivler, desværre er der kun ét valg tilbage i dit liv - du kan vælge mellem din kæreste eller du kan vælge anden kvinde." Hvad ville du så vælge?

Manglende lyst er ikke sjældent en måde vores krop siger: Nej på, når vi ikke gør det med hovedet/munden.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG LYST"