Jeg er en ung kvinde på 20 år, som er sammen med min dejlige kæreste på 28 år, jeg har et barn fra tidligere forhold, hvor jeg ikke har kontakt til faderen mere, han ønsker os ikke. Min kæreste og jegs forhold har været lidt knasende, i starten af forholdet så jeg en besked han havde skrevet mens han havde været på skiferie med sine kammerater, hvor der stod "er liderlig og har lyst til sex"? jeg blev rasende, men tilgav ham. han sagde dog at sådan skrev de bare til hinanden, men selv den dag idag 9 mdr. efter stoler jeg ikke på det. Hans x-kæreste har ringet til ham 2 gange, hvor første gang de snakkede så sødt til hinanden, selvom han er pist på hende fordi hun bollede udenom
og den gang sagde jeg til ham at jeg ønsker ikke de skal snakke sammen mere, deres forhold er overstået. Slut prut. Han nævnte heller ikke at han havde fået ny kæreste. 14-3 uger efter ser jeg så på hans tlf, at han har snakket med hende igen i 20 min, og jeg bliver rasende igen. og han siger hun snakkede bare om sit nye arbejde? yea right i 20 min??... Den tror jeg heller ikke på, desværre. og det er ting jeg stadig går og tænker utrolig meget på. et par dage efter finder jeg et brev fra hende, som hun godt nok havde skrevet til ham lige inden de gik fra hinanden, hvor jeg bad ham smide det ud (vi bor sammen) og sagde jeg ikke gad have det i mit hjem. et par dage efter ser jeg at han har fjernet brevet, men får en følelse af at han har gemt det, og ganske rigtigt i sit penge skab. der falder himlen ned over mig, mine tanker går på, er han slet ikke færdig med hende, plus jeg også finder nogle billeder senere hen, som han ikke vidste jeg havde fundet, men har smidt dem ud. Det er nu gået hen og blevet så slemt at jeg er bange for hvad jeg kan finde på? gøre mig selv ondt eller derimod ham?! jeg er virkelig vred indeni, og kan ikke styre min vrede mere. hver gang han laver lidt fis med en, flipper jeg helt ud, jeg misforstår alt (siger han) og vi kan slet ikke have en ordenlig samtale uden jeg bliver sur og råber og skriger. jeg har aldrig været sådan før, har været jaloux men slet ikke på denne måde.
jeg går stadig på barsel, og kender INGEN i denne by vi bor i. anden en ham og en af hans kammerat og så mine forældre. så det er nok også lidt ensomt for mig, men er helt sikker på at det ikke skyldes ensomhed.
Jeg kan prøve at forklare hvad det er jeg tænker på når denne jalousi kommer op.
Når jeg høre min kæreste komme hjem fra arbejde (bilens lyd) tæller jeg sekunderne fra han slukker motoren, til han er inde igen, fordi jeg tror han lige ringer til "hende" for at sige han er hjemme nu, og hun ikke skal skrive mere. eller også skal han lige slette nogle beskeder, og ind og udgående opkald. Jeg kigger på hans hår er uldet, og han opføre sig mærkeligt, og han dufter anderledes. jeg tror jeg kigger hans tlf igennem mindst 30 gange på en dag for at være sikker. når han har fri fra arbejde, og han laver noget herhjemme,og jeg skal ned og handle så skynder jeg mig at handle ind, fordi hva vis han ringer til "hende" eller os så tager det mig hundred år og en sommer om at handle fordi jeg spekulere på hvad han laver, hvem han snakker med og hva de snakker om? og så glemmer jeg helt at "handle" ind. Jeg har haft en masse tanker om, vis jeg døde, ville han så efter en måned finde en ny og ville jeg bare værre glemt, og er der overhoved nogen der ville savne mig! jeg er nået dertil hvor jeg ved jeg skal have hjælp, ellers ender det galt. Jeg har en stedfar som har været næsten ligeså jaloux som jeg, han bankede min mor 2 gange hvor jeg så på, det er mange år siden, men den sidder stadig på nethinden. og jeg ønsker ikke at komme så langt ud, jeg tror ikke jeg ville være stærk nok til at kunne gøre min kæreste noget, og inderst inde er jeg heller ikke bange for det. men er bange for at jeg bliver så jaloux at jeg gør mig selv ondt!.
De tanker her, kører konstant, uden at lyve, så det eneste tidspunkt jeg ikke tænker på det er når jeg laver mad eller sover. ellers kører den rundt.
Håber virkelig der er nogle der kan hjælpe mig, give nogle råd til hvad man kan gøre, for han fortjener det jo ikke, hvertfald ikke så slemt. han har dummet sig. JA. Men det kører for langt ud.
MVH. Den uskyldige.
