Forelsket og rådvild

[Nina]

Hej Per

Jeg har læst en del af dine svar herinde og tænkte at du måske kunne hjælpe mig lidt på vej...

Jeg er i en lidt vanskelig situation. Min kæreste og jeg har en krise i forholdet. Vi har været sammen i mange år, men den sidste tid er jeg blevet opmærksom på nogle ting, som egentlig altid har været galt i forholdet. Vi får hjælp til det nu. Har fundet en rigtig god terapeut og vi går der sammen.

Men: Der er en ting der spænder voldsomt ben for mig, og som gør at jeg har meget svært ved at forholde mig til at arbejde på vores forhold, og svært ved at holde fokus på det.
Jeg er blevet forelsket i en anden mand. Han er imidlertid også i et fast forhold, så derfor har jeg intet sagt til ham, eller på anden måde vist ham, hvad jeg føler. Så min fornemmelse er, at han har ingen anelse. Han tror vi "bare" er gode venner. Jeg har måske troet at det nok bare var et "crush" og at det snart ville gå over igen. Men det går ikke over - det bliver mere og mere.

Jeg har det sådan at hvis han nu også har følelser for mig, så ville da være ærgeligt, hvis ingen af os gjorde/sagde noget! På den anden side er jeg også bange for at ødelægge det venskab vi har. Jeg vil nemlig gerne beholde ham som ven uanset hvad der ellers kunne blive.
Vi har det altid hyggeligt når vi ses. Så lige for tiden svinger jeg meget mellem at være helt vildt glad og lykkelig over at kende ham, og så til at savne ham helt vildt. Det er så svært med den der grænse jeg ikke må overskride, når vi er sammen. Og også svært ikke at få lov at udtrykke alle de stærke følelser for ham.

Jeg synes ikke det er fedt at begynde at lægge an på ham sådan direkte, for jeg vil ikke give indtryk af at lægge op til utroskab. Og jeg ville nok heller ikke være interesseret i noget seksuelt hvis ikke jeg fik lov at "beholde" ham. Det ville måske bare gøre savnet endnu værre. Så ville jeg nok have det bedre med simpelthen bare at sige til ham hvad jeg føler for ham.

Men er der en måde, jeg måske kunne finde ud af om han er interesseret, UDEN at lægge hovedet på blokken og afsløre "alt". ??
Jeg har hørt at mænd godt kan være rimelig tungnemme hvad den slags små tegn angår - at de helst skal have det skåret ud i pap. Men selvfølgelig er mænd forskellige...

Hvordan kan jeg vise det?
Skal jeg sige det? Og hvornår?

Nu ved jeg jo godt at du ikke kan fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Og at moral altid er et individuelt spørgsmål.
Men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, så jeg tænkte du måske havde et tip?
Eller hvad ville du selv gøre i den situation?

Nina

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Nina

Det er selvfølgelig ikke den nemmeste situation, men mon ikke det bedste var at sige det direkte til din ven, ansigt til ansigt, uden nogen forførelsesspil. Blot lægge kortene direkte på bordet. På den måde får du jo klarhed over, om han har tilsvarende interesse i dig eller ej.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Nina]

Ja, det er også det jeg har tænkt...

For jeg kan alligevel heller ikke tyde hans tegn - hvis der er nogen....
Jeg tror uanset hvad, ville jeg nok lægge det ind under kategorien ønsketænkning - og ikke blive stort klogere

Og jeg ville ikke have lyst til at han opfattede mig uærlig - altså at jeg siger at jeg er hans ven og så gør noget andet.

Hm... så må jeg jo bare se hvornår der kommer et egnet tidspunkt. Og samle lidt mod

Tak for dit svar!

Nina

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Nina

Held og lykke med det, og du skal være velkommen til at fortælle, hvordan det så gik .

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Nina]

Hej igen

Nå, men som sagt så gjort. Jeg sagde det til ham... Det er et par uger siden nu. Det var faktisk sværere end jeg havde troet. Både det at finde ordene og rent faktisk sige dem... Og så - ja, det som jeg jo nok havde prøvet at forberede mig selv på - han er ikke interesseret. Manden er jo optaget, for fanden, hvad havde du regnet med? - kunne jeg så spørge mig selv...

Men han var rigtig sød, og var også ked af at han skulle være årsag til at jeg blev ked af det... Vi snakkede en del om det og var enige om at vi stadig ville være venner.
Men jeg er da i tvivl om jeg kan finde ud af det. For det er sgu hårdt det her.... Måske skal jeg ikke se ham alt for meget lige nu. Så må jeg håbe det går over med tiden. Han er i hvert fald en god ven, som jeg nødig ville undvære. Uanset hvad.

Men tak for dit råd. Det er vist meget godt at have fået et svar. Selv om det er hårdt. Så kan jeg bedre se på de andre ting i mit liv. Fx. hvad der sker mellem min kæreste og mig.

Nina

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Nina

Tak for tilbagemeldingen. Og held og lykke fremover med din kæreste - og din ven.

Du skal være velkommen til at skrive igen.