Trist

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej

Først så synes jeg, at du skal ringe og snakke med dem rådgivningen:
Telefon: 5536 4000 Mandag: kl 8-18, Tirsdag & onsdag: kl 8–16, Torsdag: kl 8-18, Fredag: kl 8–12.30
og finde ud af, hvordan det er. Få lavet en aftale med dem. De ved jo udmærket godt, at alkoholproblemer dækker over andre problemer. At mange bruger alkohol som en selvmedicinering eller et flugtredskab. Så find ud af, hvad de kan tilbyde dig. Det er ikke noget dine forældre behøver at vide noget om.

Ja det er jo nok en god ide, at du overvejer dit tankemønster, prøv om du kan finde andre mønstre, der vil give dig mere glæde og lyst til kontakt. Det vil sikkert osse have indvirkning på din livsindstilling. Livsindstillinger kan stilles om hele livet igennem.

Og læs så Ebbes gratis kursus om Selvtillid igen, og se om der er noget nyt du kan hente der, måske ved at anvende disse REDSKABER.

Fortæl hvordan det går, og hvad du fik ud af at henvende dig til Rådgivningen om Alkoholmisbrug.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Gæst]

Okay super. Jeg siger rigtig mange tak for snakken.

Det er fedt du har den her site og gider hjælpe folk med deres spørgsmål og problemer

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej

Og godt at du ville spørge. Pøj, pøj og fortæl, hvordan det går.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Gæst]

Hej

Du skriver at jeg skal fortælle hvordan det går. Trods det har jeg det dårlig med at tage din tid, men gør det alligevel. Jeg bliver nød til det.

Jeg er lige startet på gymnasiet igen og jeg har aldrig haft det så slemt.

’Heldigvis’ drak jeg en masse, sammen med en masse andre fra gym efter skole, hvilket selvfølgelig gav mig en masse selvtillid. Men næste dag hvor jeg tog i skole og naturligvis var ædru, var det de samme negative tanker der kræsede rundt i mit hoved.

Nu har jeg ringet og bestilt en tid hos min læge, og så håber jeg bare på at jeg tør indrømme problemerne for hende.

Jeg har læst Ebbes selvtillidskursus igen og skrevet nogen punkter ned til ting jeg har svært ved (pointeret efter nemmest først):

Give udtryk for begejstring – en af mine venner fortalte mig i dag at han kun har set mig begejstret en gang.
Jeg vil gøre det for at vise MINE følelser.

Give komplimenter – ”Jeg bliver så glad når jeg snakker med dig” osv. Igen for at vise mine følelser.

(Jeg kan uden problemer snakke om mine holdninger, men ikke om følelser).

Give udtryk for negative følelser – Sige til en noget lignende ”det her er en rigtig lortedag”. For at indrømme overfor andre at jeg kan have det dårligt.

Spørge om hjælp – Når der er noget jeg ikke kan klare, så spørge en til råds eller bare ”jeg har en del problemer vil du lytte til mig?” Fordi jeg ikke kan klare alt selv.

Sige noget i engelsktimerne - Jeg har været til årsprøve og fik 7, hvilket jeg er godt tilfreds med. Da jeg kom ud efter prøven og ventede på karakteren, troede jeg at jeg fik 00. De sagde også at min nervøsitet hæmmede mig, skønt jeg aldrig før har haft problemer med eksamener/prøver før.
Derfor forsåt jeg heller ikke at jeg ikke tør sige noget i timerne.

Sige noget i spansktimerne – Dette er meget svært da jeg ikke er sammen med gode venner i de timer.

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej

Du skal ikke have det dårligt med at tage min tid, jeg bestemmer jo selv, hvor meget tid jeg vil bruge til at svare på spørgsmål her .

Når du skal snakke med din læge, så kunne du jo f.eks. trykke alt, hvad du og jeg har skrevet her ud og sende det til hende i forvejen, det kunne måske lette det lidt for dig - og for hende.

Hvordan har I det med at snakke om følelser i dit hjem? Det at snakke om følelser er jo som så meget andet noget man skal lære, f.eks. at få et sprog for følelserne, lære at identificere dem osv.

Skal det forstås sådan, at du vil klare alt selv og, at du derfor ikke bryder dig om at spørge om hjælp? Er du i grunden lidt perfektionistisk?

Fortæl hvordan det gik hos din læge.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Gæst]

Jeg synes ikke rigtig vi snakker om følelser i mit hjem. Kan heller ikke huske at min far nogensinde har givet mig et kys eller kram, hvis det er sådan noget du tænker på. Men det har min mor.

Jeg bryder mig ikke om at kigge folk i øjnene, hvilket vel også er noget man lære som lille af sine forældre.

Nej jeg kan ikke klare alt selv, men det vil jeg så frygtelig gerne.

Perfektionist er jeg blevet kaldt flere gange. Engang var jeg meget perfektionistisk, men jeg mener selv at jeg ikke er det i så høj grad mere, men når jeg arbejder med noget der er interessant, lige fra skolearbejde til det kreative jeg beskæftiger mig med, så yder jeg 100%

Det gik rigtig godt hos lægen. Jeg skal snakke med hende nogle gange til og måske videre til en psykolog. Og jeg ser frem til næste gang, jeg tænker det ikke længere som en skam at indrømme mine problemer. I hvert fald for hende, at indrømme det over for andre kan jeg ikke endnu, men jeg kan jo håbe på at det kommer.
Jeg var i øvrigt besvimet for kort tid siden. Rederne og hospitalslægen mente det var dehydrering, men min læge siger at det nok har været pga. mine problemer.

Jeg tager det vi har skrevet med næste gang.

Og endnu engang tak. Jeg tror ikke jeg havde opsøgt min læge uden din hjælp

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej

Tillykke med at du tog modet til dig og fik snakket med din læge, og fik den erfaring, at det ikke er så slemt at få snakket om problemerne, ja faktisk kan det hjælpe .

Det at have svært ved at kigge andre i øjnene kan have mange årsager, alt fra kulturen i hjemmet til tidlige eksistentielle problemer, hvad årsagen til din ulyst er, kender jeg dig ikke godt nok til at kunne sige.

Perfektionisme er en måde at gøre livet rigtig svært for sig selv på, så godt at du har slækket på det.

Ja dine problemer kan udmærket være årsagen til din besvimmelse - og det kan dehydrering nu osse være.

Og tak fordi du skriver om, hvordan det går dig - bliv ved med det .

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Gæst]

Jeg er nok rimelig meget tilbage til samme udgangspunkt som før.

Min læge fik ordnet det så jeg kunne få gratis psykologhjælp (hvilket vel ikke er helt efter bogen). Jeg kontaktede så en psykolog, men der var tre måneders ventetid så besluttede mig for at finde en ny. Det fik jeg så aldrig gjort og efter en måned gælder henvisningen jo ikke længere.

Skammen er for stor til at jeg kan gå til min læge igen og bede hende om at give mig endnu en henvisning.

Er der en måde hvorpå jeg kan få gratis psykologhjælp udenom min læge?

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej

Du må bide hovedet af al skam og se at komme til din læge igen. Hun bliver ikke vred, og jeg er sikker på, at hun gerne vil give dig en ny henvisning. Husk det er jo hendes arbejde at hjælpe andre mennesker, det er faktisk det, hun lever af .

Så lad være med at krybe uden om - og fortæl hvordan det gik.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[Gæst]

Vil bare sige dig rigtig mange tak for din støtte. Den har været uundværlig.

Har været tre gange til noget gratis ungdomsrådgivning, og de vil senere i forløbet hjælpe mig videre til evt. behandling.

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej

Tak for tilbagemeldingen, dejligt at høre, det er jo sådan noget, der gør det værd at drive denne side.

Du skal være velkommen til at skrive igen.