Mit problem er følgende: Jeg skal snart giftes med den dejligste mand på jord. Vi har været sammen snart 6 år, men vores sexliv er langt fra optimalt. Vi er sammen ca. en gang hver anden måned, og det er ikke altid min kæreste han kommer, tit bliver han slap midt i det hele.
Jeg ved, han bliver pinlig/ked af det, og selvom jeg prøver at forklare, at det er ok og at det nok skal gå, så bliver jeg alligevel så ked af det, for hvad nu hvis det er pga mig?
Han har aldrig haft den store selvtillid, så måske kan det også være det? Men jeg fortæller ham tit, at han er dejlig og lækker og de gange det lykkedes i sengen, så er det også godt. Men jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre?
Jeg har prøvet frækt undertøj i lange baner, vi har spillet spil og hygget os, og jeg prøver at tage initiativet, for han gør det ikke mere

Jeg elsker ham virkelig og hvis det skal være et liv uden sex, så finder vi en løsning, men jeg savner sådan nærværet.
Og det ved jeg, han også gør, og han har flere gange sagt, at det nok skal gå i orden.
Han vil ikke til parterapi, for han mener, at der bare skal tid til, men nu har jeg ventet i 3 år, og jeg tror ikke længere, at det går i orden af sig selv.
Så HJÆLP!!! Er der ikke nogle mænd derude, der kan give mig nogle gode råd? Gør jeg det helt forkert? Skal jeg prøve at presse ham eller vil det bare gå den gale vej? Eller skal jeg fortælle ham alle mine tanker? Hvad mener I?
Kærlig hilsen
en meget forelsket pige, der savner samværet med sin mand.