Jeg har læst mange af disse tråde om kærlighed og andres problemer med det, og det er vel på tide, at jeg selv kommer ud med noget.
Flashback: (kan være lidt kedeligt men hvis man vil forstå problemet 100%)
Men det hele startede i starten af Sommerferien, med at jeg chattede i et "internationalt" chatprogram på nettet som jeg syntes var fedt, dog var de fleste fra USA or øst Asien som så resulterede i at når jeg står op, går de i seng (suk). Så derfor indledte jeg en undersøgelse på selve programmet på, hvor mange danskere der var, slog en post op og ventede, og ventede... og ventede, jeg begyndte at give langsomt op indtil en dag, der var en der spurgte mig om jeg var Dansker, og da jeg var rimelig nede den dag psykisk pga. skilsmisse med forældrene, afviste jeg hende rimelig groft. Som jeg dog også fortrød senere på ugen. (Det skal så også lige siges at jeg boede på sjælland på det her tidspunkt) så jeg kontaktede hende og vi snakkede lidt, og det begyndte langsomt at lyse lidt op for mig (hun er da meget sød) hun havde et billede af sig selv i sin såkaldte Profil (Syntes ikke det var så attraktivt) men da jeg selv ikke selv synes, jeg er den kønneste dreng i verden (Under vægtig!) så jeg tænker lidt mere på det indre end ydre. Men vi snakkede i nogle uger og det skole tid igen, jeg skulle starte på HTX og hende 10. Klasse. og det resulterede i, at jeg også stoppede på det Chat program fuldstændigt (vi fik udvekslet numre end da). Efter en uge på skolen ville jeg se hende i virkeligheden for alvor (tage tyren ved hornene), da jeg havde fået lidt for stærke følser for hende, så vi aftalte en weekend hvor vi skulle være sammen hjemme hos hende. Det var da også meget dejligt at møde hende, men et nyt problem kom op... hendes mor... jeg måtte åbenbart ikke sove hos hende den aften, så jeg blev nød til at tage rimelig tidligt hjem, det var lidt irriterende, men da jeg nu boede her på Sjælland syntes jeg ikke det var det enorme problem, endtil skilsmissen brød ud, og vi skulle flytte til Fyn... årh shit tænkte jeg, nu kommer vi da aldrig til at se hinanden igen. Og her sidder jeg. tænker på hende konstant. Ved ikke hvad jeg skal gøre
Mit Problem er så, at jeg vildt gerne vil se hende, men Uddannelse, Tiden ripper mig op totalt! Jeg kan kun være sammen med hende i weekenden, og jeg må ikke sove hos hende og lige omvendt, så det udvikler sig til et lille problem her. Er der ikke noget jeg kan gøre for at berolige hendes moder en smule?
Jeg har spurgt hende, jeg er forelsket i, om, hvorfor vi ikke må sove sammen, men hun siger det er pga. "Hendes mor ikke kender mig godt nok", og det er ikke pga. sex da det er muligt 24/7 ... og det er dog heller ikke det jeg har tænkt mig allerede da jeg er lidt genert og har heller ikke brudt den grænse endnu.Hva skal jeg gøre? >_< Distance er noget pjok!
Du skal være velkommen til at spørge om et eller andet hvis det hjælper dit svar.
Tak!
Hilsen SjællenderenFraFyn.
PS. Sorry for stavefejl, men jeg er lidt træt og usammenhængende lige fortiden.
.