
Jeg er en meget forvirret kvinde på 29 år. Jeg har to børn sammen med min mand, og det er fint. Jeg har bare et stort problem, min mand går ofte på nettet og kigger på transsexuelle altså mænd med falske bryster men med mandlige kønsdele ... Ja og jeg er forvirret ... jeg er ikke fordomsfuld og synes det er ok at tænde på sit eget køn, men er det så ikke forkert at han bor sammen med mig, for jeg har ikke lyst til at beskæftige mig med den type sex og jeg kan mærke, når vi er sammen sexuelt, at han har lyst til den type sex på den måde at han gerne vil have at jeg skal give ham analsex ... og helt ærligt det kan og vil jeg ikke ... Nu har vi ikke været sexuelt sammen i over et år ... og min lyst til ham er pga. dette blevet meget lille. Jeg tror ikke det er en fase, for han har været sådan i over 12 år, og jeg har nogen gange gjort, hvad han gerne ville have mig til, men jeg er blevet ældre og er blevet klar over, at jeg ødelægger mig selv ved at gøre ting, som han har lyst til, for at gøre ham glad. Ligeledes kan jeg heller ikke dyrke alm. sex med ham, for jeg føler ikke det er det, han vil og jeg får absolut intet ud af at være sammen med ham sexuelt .... Jeg har virkelig brug for et råd...