Jeg skriver til dig, da jeg er usikker på nogen ting og fortvivlet. For ca. 1 mdr siden, da jeg var ved lægen, fortalte jeg hende, at jeg havde kvalme, og at det føltes som om, jeg var gravid, men var på p-piller, og trods det havde jeg taget to test, da jeg kunne mærke noget var galt. De var negative, men tog til lægen, da jeg havde overbevidst mig selv om, at grunden til jeg havde det, som jeg havde det, og ikke havde fået min mens. var pga. stress. Jeg læser på lærerseminariet, arbejder, træner og er lige gået/flyttet fra min kæreste, som jeg har boet sammen med i 3 år, så jeg har været udsat for en del stress, og tilmed været helt nede i et stort sort hul.
Da de scannede mig, kunne de intet se, men en test ved dem viste, jeg var gravid. Så jeg kom på sygehuset allerede dagen efter til scanning (de ku intet se), så jeg fik taget blodprøver, da mit stof i kroppen ikke var fordoblet, mente de barnet lå uden for livmoderen (havde taget medicin da jeg havde været syg, anede jo ikke jeg var gravid), så jeg har haft det meget dårligt med det, at jeg kunne have skadet barnet, men efter flere gange besøg på sygehuset fandt de ud af, at barnet lå rigtigt, men de kunne ikke sige om, det var skadet så tidligt. Jeg har aldrig været så fortvivlet, sku jeg nu stå alene med et barn, og i forvejen var jeg helt nede. Jeg havde alderen, var i gang med uddannelsen, og kunne nemt få et års pause, men hvad nu hvis jeg aldrig kom op af det sorte hul, og hvad hvis barnet havde taget skade, og hvad med min ex hvad ville han sige.
Ja alle de spørgsmål rejste sig, jeg kom til scanninger på sygehuset, og det var meget hårdt for mig at se barnet, (de lod mig jo se med på skærmen, da vi i starten kun sku finde ud af, om det lå rigtig eller ej, vi havde ikke snakket om abort der) men jeg sagde til dem, at jeg var nødt til og få en abort, selvom det ville knuse mit hjerte. En uge før aborten, fik jeg eksem/sår på min kind, min læge vidste/ved ikke, hvad det er, og var i tvivl om jeg kunne komme i fuld narkose, så jeg fik Roxithromycin og Fucidin-hydrocortison, hvilket gav mig endnu flere smerte i min mave. Det forsvandt ikke, men i onsdags d. 27.02.08 fik jeg en abort.
Jeg havde/har mange smerter nok både pga aborten og pga. de piller og den creme, min læge havde givet recept til. Siden i onsdags har jeg været ked af det, har været helt nede, enten ligger jeg i min seng, ellers sidder jeg bare og stirrer, imens tårerne triller ned af mine kinder. Jeg valgte barnet fra, da det kunne have taget skade samt, at jeg var nervøs for, at jeg om 6 mdr stadig ikke var kommet op af det sorte hul, nu ligger jeg og tænke på, hvad nu hvis.... Jeg var ved lægen igen i fredags, da jeg havde smerte i maven, denne gang fik jeg besked på at bruge Fucidin-hydrocortison og fik nogen nye piller, der hedde Dicillin dicloxacilin. Men når jeg tager dem, bliver jeg meget dårlig, jeg er svimmel og min krop ryster, jeg har kvalme og græder hele tiden...
Kan det være de nye piller, som gør det og kan det være en form for en dep. jeg har fået? Jeg er desværre den type, der ikke vil til psykolog, da jeg ikke bryder mig om jeg snakke med fremmede folk personligt, da jeg føler det ubehageligt, og ikke føler det nytter noget...
Har du nogen råd til mig? Jeg er meget stresset for tiden, på mandag skal jeg på min praktik skole, hvor jeg bliver bedømt af min underviser, praktiklærer og medstuderende, det er afgørende for, om jeg går videre eller ej, men er nervøs for min krop ryster, og jeg ikke kan gennemføre det. Burde nok få en lægeerklæring på det og blive hjemme, men er der kun i 3 uger, og var der ikke onsdag-fredag pga aborten, hvilket de selvfølgelig har fået på lægeerklæring, men har man for meget fravær, skal jeg gå det hele om, og det vil jeg heller ikke... Føler mig virkelig fortabt... Hvad kan jeg gøre, for og komme videre
//Tina (20år)
Det er forståeligt at du har det skidt lige nu.
Inden du vælger en psykolog, så kig lige på denne side om