Koprofili = ...

[helle]

Hej Per !

TAK for dit meget hurtige svar om afføring. Selvfølgeligt har jeg fundet betydningen af ordet KOPROFILI. Det forklarer måske, hvorfor min kæreste ikke er særligt interesseret i vores sexliv ??? Han har boet "hjemme" til han var 41 år. Dog har han været i Grønland og arbejde og er kommet hjem efter ti år (2006). I 2004 blev min svigerfar syg og min kærestes værelse måtte inddrages, det skulle nu bruges til plejeværelse med lift o.s.v.. Det var mig som hjalp et flyttefirma med at få værelset ryddet, for kæresten kunne ikke komme hjem og være med.

Vi havde et vældigt sexliv når han var hjemme og det var han 5-6 gange om året min. 3 uger ad gangen. Vi mødte hinanden i Grønland i år 2000. Fandt ud af jeg er den første kvinde han har præsenteret for sine forældre i 2001. Hans begrundelse er han ville ikke præsentere nogen før han vidste, han havde fundet kvinden han ville leve sammen med resten af sit liv. Nu, hvor han er kommet hjem er vores sexliv gået langsomt i stå. Jeg har altid haft et meget åbent og bramfrit sind. Har også foreslået vi skulle prøve at være en kvinde mere i sengen, NEJ det ville han ikke - JEG opfyldte hans behov. Han har ikke haft mere end 3 som han har været i seng med indtil han mødte mig, hvilket jeg godt kunne mærke fra starten. Han var i hvert fald ikke den store tyr i sengen. Han har haft et meget tæt forhold til sin mor og har mistanke om et ødipuskompleks.

Har dog aldrig set ham give sin mor eller far et kram, kun hånden og jeg krammer alle jeg holder af. Han er konfliktsky, men "skændes" gerne på sms og lover gang på gang at nu "skal vi tale sammen om vores forhold". Jeg kan ikke få ham til at erkende "der må ligge et eller andet i hans barndom, som gør han er så konfliktsky. De har bare aldrig haft nogen problemstillinger i familien, siger han Der er far og mor og en storebror som er 3 år ældre og som har afskrevet sine forældre helt. Det er fordi han gik på en fornem privatskole, har nu en meget høj stilling og præget af hele det miljø som han færdes i, "whiskybæltet" og har taget "skade". Det tror jeg nu ikke på, selvom storebroren er noget speciel "også". Vi har prøvet parterapi, men holdt, fordi JEG ikke fik noget ud af det. Han påstod i hvert fald, vi kunne spare de penge, når JEG ikke "lærte" noget. Han lignede en tordensky, da vi kom til hans første "kærlighed" eller "forelskelse" og siger, det er noget meget privat, som han ikke vil dele med nogen. Selv det allerførste kys ville han ikke fortælle om. Han kender til hele mit liv og fortalt ham ALT, og det er ikke småting, jeg har oplevet.

Han kan ikke forstår jeg ikke bare kan stille mig tilfreds med, at han er et meget privat menneske. Efter den laaannggee smøre er mit spørgsmål til dig Per - tror du ligesom jeg, at der er tale om en enorm fortrængning fra sit barndomsliv og har afføringen noget at gøre med Freuds teorier om barnets seksualitet og det er så = med hans adfærd i dag. For tilsynladende er han tilfreds, selvom jeg nægter at have sex i fx. 6 uger. Selv det kan ikke få ham op ad stolen. Jeg burde være gået forlængst, men nu er det nærmest en besættelse for mig at finde ud af hans kringlede jeg.

Tak for fordi du tog dig tid til at læse mit lange indlæg Helle

NB!
Hej Per. Tænker du vil undre dig over når jeg skriver "har haft et tæt forhold til sin mor". Det var i begyndelsen af vort forhold, og jeg var blevet præsenteret for forældrene, at moderen kunne ringe fx. kl. 22.30 og sige hun var dårlig, svimmel og i den dur. Straks tog han det næste tog og kørte 8o km for at konstatere, moderen ikke fejlede noget, men var mægtig tilpas. Det hørte dælme ingen steder hjemme, at hun ringede og han kom. Hvis han fortsatte med dette kunne han blive derhjemme og glemme alt om mig. Han kunne godt se, at hun brugte sygdom som en slags afpresning for nu, havde han opholdt sig længe nok hos mig. Moderen har da også accepteret "at den går ikke mere Granberg".
Har også lagt mærke til nu, hvor moderen er blevet lettere dement, skælder han ud på hende ved den mindst givende lejlighed. Der er altså noget galt ???!!!

Helle

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Helle

Nu handler indlægget jo ikke så meget om netop koprofili, men langt mere om en lidt kringlet og måske umoden mands liv og levnet. En mand som af ukendte grunde havde svært ved at give slip på sin mor og far, og som moren jo har været vant til gennem et langt liv at have inden for en vis rækkevidde.

Men Helle, hvad får du ud af, at "det nærmest er en besættelse for mig at finde ud af hans kringlede jeg" - du får ikke engang betaling for det ? Du ved tilsyneladende godt, at du er langt bedre stillet med en mand, der dels har din erfaring, dels en mindre belastet fortid og dels langt større villighed til det psykologiske fællesskab. Han har sikkert sine rigtigt gode grunde til at være privat, og man skal jo ikke nødvendigvis kratte i alt. Nogen mennesker har godt af ikke at få ødelagt deres forsvarsværker og deres privathed.

Du skal være velkommen til at skrive igen.

[helle.]

Hej Per !

Tusinde TAK for dine hurtige svar, for jeg har brugt/bruger meget energi med at analysere, tolke, gætte og har det svært med, at min kæreste ikke er til at lukke op og vi kan opnå en fortrolighed sammen. Det er kun gået den ene vej, fra mig til ham. Når jeg ser på dit svar, vil det aldrig ændre sig. Han har ikke tænkt sig at sætte sig ned over en kop te og lukke op for godteposen.

Nu skal jeg "bare" ud af min besættelse Det bliver nok lidt hårdt, men jeg vil lave en liste med det positive og det negative i vores forhold og allerede nu kan jeg se det bliver den negative liste, som kommer til at fylde mest. Til gengæld ved jeg, at mine forventninger, tålmodighed og venten på han skulle komme til Dk slet slet slet ikke er blevet indfriet.

Troede det ville hjælpe når vi fik mere stabilitet i dagligdagen. Har indset at hans forsvarsmekanismer ligger så dybt, at for ham er der tale om OVERLEVELSE, så han udad til kan være den "velfungerende mand" med en kvinde som ikke vil acceptere, at vores forhold er en stor gættekonkurrence for mit vedkommende. Indse "min besøgstid" er kommet og heldigvis har han en lejlighed,som jeg bad ham finde efter vi havde boet sammen et stykke tid p.g.a. mit temperament kogte over, når han gik i sig selv og lod som ingenting. Så han skal ikke til at finde noget at bo i.

Lidt barsk erkendelse for mig, men SKAL videre i livet og min tidshorisont er ikke længere som en på 2o år. Venner kan vi ikke en gang være, for jeg vil altid tænke på, hvad er der sket i hans liv, at han har været tvunget til disse forsvarsmekanismer for at overleve. Sikkert en form for skam, som han ikke vil have bearbejdet, sikkert fordi han føler det er flovt, det han har oplevet/gennemlevet i sin barndom og teenageår.

Takker for nu
Helle

[PER HOLM KNUDSEN]

Hej Helle

Først, bliv i tråden, når det er det samme emne. Som du kan se, har jeg flyttet dit indlæg her op!

Ja det er nok godt, at du kommer videre med dit liv og ikke forsætter dine gættekonkurrencer . Du kan evt. bruge dette AFKLARINGSSKEMA til at få lidt overblik.

Held og lykke med det .

Du skal være velkommen til at skrive igen.