Har mødt en rigtig sød fyr, som jeg gerne vil lære bedre at kende - dvs. vi har allerede snakket en del sammen og har snakket så godt, at vi allerede har delt intime hemmeligheder med hinanden... Også på baggrund af, at vi begge havde en følelse af at kunne stole på den anden.
Og det kan vi.
Jeg har så fået at vide, at han er til latex, gummi, regntøj og støvler. Ikke noget problem, jeg er rimeligt "open-minded", så man skal ikke fordømme andre, og jeg så det ikke som noget problem.
Det første, der "chokerede" mig lidt var, da han viste mig nogle støvler, som han havde (de var magen til mine egne).... Godt - jamen det var jo blot en del af alt ovenstående, som tændte ham... Fair nok. Han er stadig en sød fyr, og når den tid ville komme, hvor vi skulle indvi den fetich i vores forhold, så var jeg også åbensindet nok til det.
MEN: Selvom han siger, at han også elsker alm. sex (vi har ikke engang haft sex endnu...), så fornemmer jeg gennem vores samtaler og hans fremvisning af udstyr/påklædning (regntøj) og hints til mig om at iføre mig mine støvler, når jeg skal besøge ham, at det fylder NOGET mere, end han først har givet udtryk for.... Eller opfatter jeg det forkert, er det bare fordi han endelig har fundet een, som ikke synes, at det er "forkert"....???
Tankerne stormer rundt i hovedet på mig, for jeg havde forestillet mig, at nu vidste jeg om hans fetich, så kunne vi lære hinanden at kende stille og roligt, og så tage det med, når det faldt naturligt, ikke, at jeg skulle have det presset ned over hovedet med det samme.... (det er temmeligt nyt - vores forhold).
Og ja - det føles som eet stort pres, for jeg kan godt acceptere en fetich, men fordi jeg selv er lidt genert/hæmmet i forhold til sex (synes sex er godt og lækkert, men er MEGET genert
), så ville jeg fx ikke kunne acceptere, at han gik i støvler/lak/gummi hver 2. dag, når jeg kom hjem... ("hjem" vi bor ikke sammen, men jeg forestiller mig lige en hverdag 2 år ude i fremtiden, for heller nu end om 1 år).Og fordi jeg ikke helt forstår, hvad det er der tænder ham (har ikke haft erfaring med lak/gummi tidligere), så kan jeg ikke - endnu (og måske) - dele hans begejstring.
Hvordan forholder jeg mig lige til det her (eller mig selv i forhold til det her - det er vist mere mig, som skal have afklaret noget - og jeg vil som skrevet heller ransage mig selv nu end vente til om 1 år - så gør det ikke så ondt, hvis jeg finder ud af, at det ikke skal føre videre)
??Jeg glemte lige at nævne, at jeg er 31 år, har 2 børn. "Han" er 29, ingen børn.
Jeg var sammen med min eks-mand fra jeg var 16 til jeg var 28, indtil vi blev skilt for 3 år siden.
På forhånd tak
Guldklumpen
.