Jeg er meget imponeret over din entusiasme du lægger i alle dine svar på div. spørgsmål. Så her er mit bidrag.
Jeg er en mand (52 år) som er meget sportsaktiv og opfattes som meget frisk og fræk.
Jeg har altid haft let ved at komme i kontakt med kvinder og været meget sexlysten og har også haft en del elskerinder gennem årene.
Som et lyn fra en klar himmel faldt potensen for ca 6 år siden og det blev blot værre jo mere jeg tænkte over det. Jeg prøvede at tage viagra og cialis og gør det stadig. Det hjælper dog kun lidt. Det er ligesom om at jeg "mangler forbindelsen" mellem hjerne og pik og liderligheden er væk. Hvis jeg onanerer, starter det fint, men efter et lille stykke tid bliver jeg for rationel og tænker, hvorfor jeg i det hele taget "gider hive" i dyret

Lige nu har jeg en dejlig veninde som er enhver mands drøm mht sex Hun elsker alt sex og mig og min pik. Men på trods af cialis har jeg meget svært ved at få udløsning. Jeg har ikke fortalt at jeg tager disse midler. Jeg føler også at jeg sagtens kunne undvære sex, på trods af jeg elsker jagten.
Jeg er heller ikke lige typen som går til lægen og fortæller om mine problemer. Som person er jeg en som udstråler at have kontrol over alt, hvilket jeg også har på alle andre områder.
Jeg håber på et godt svar som kan rette op på mine problemer
Mvh