Min kæreste skal (måske) omskæres

Her kan du komme med spørgsmål, svar og kommentarer om MÆND OG FORHUD
Besvar
magi
Ny bruger
Indlæg: 1
Tilmeldt: 16. apr 2008 16:44

Min kæreste skal (måske) omskæres

Indlæg af magi »

Hej !

Omkring juletid mødte jeg min nuværende kæreste. Jeg vidste allerede fra starten at han havde problemer med for snæver forhud, og det viste sig tydelig første gang vi prøvede at være sammen, da han hele tiden blev slap/stiv/slap/stiv - fordi det gjorde ondt, når den blev stiv (stakkel :( ). Han havde allerede arrangeret en omskæring og det blev så fortaget kort efter, eller - det vil sige kun halvt omskåret for de lod det ½ af forhuden blive.

Det tog længe før det helede, og det blev ved med at være irriteret. Det har så vist sig, at ET eller andet er gået galt. Det resterende forhud er blevet "slap" og vil ikke blive over hoved - men bliver ved med at sidde i en rynket "klump" under hoved. Han har været ved læge, der kun kunne sige, at det havde han aldrig set før og det eneste, han kunne gøre var at tilbyde at fjerne resten af forhuden, så det ville blive en hel omskæring.
Som det er nu kan vi godt have sex - og han kan godt komme ved det. Penis bliver let irritable dog. Mest hvis han skal sidde ned længe, fordi huden så bliver klemt, da den ikke glider på plads, ellers har han ikke problemer med det.

Nu er det jo så, at han skal beslutte om han vil omskæres helt eller ej.
Han vil vel miste endnu mere følelse, end han allerede har ved en fuld omskæring?

Desuden er vi nervøse for, hvordan det sexuelle vil blive. Vil han stadig være i stand til at komme? Jeg har selv et følsomt underliv og kan ikke blive ved længe - måske 10 min så bliver jeg øm.

Er der nogle specielle ting, man kan gøre for at det bliver bedre for en omskåret? Om nogle stillinger er bedre end andre eller om der er ting, man skal huske/være opmærksom på?

Hvad vil du/I råde til? At beholde den halve omskæring eller fjerne det hele?

På forhånd tak for hjælpen :)
circum
Tilmeldt bruger
Indlæg: 17
Tilmeldt: 20. maj 2006 11:32

Han kan lige så godt få fjernet resten af forhuden

Indlæg af circum »

Det er ret almindeligt at mænd går med tilbagetrukket forhud, særligt når den er halveret eller kort fra naturens side. Så ruller den automatisk tilbage, så man "næsten" ser omskåret ud. Men rynkerne er der dog.

Jeg har været helt omskåret i 6½ år og kan kun anbefale, at din kæreste får fjernet resten af forhuden, da den åbenbart generer ham. Der er ingen ulemper ved at være omskåret. Mange tror, at man mister meget af følsomheden i den blottede glans, men det passer ikke. Smørelse er en godt ting ved handjob. :D :D
Brugeravatar
PER HOLM KNUDSEN
Site Admin
Indlæg: 5553
Tilmeldt: 24. apr 2006 15:16

Svar: Min kæreste skal (måske) omskæres

Indlæg af PER HOLM KNUDSEN »

Hej magi

Det lyder som om, at det er en god ide at få fjernet den generende forhud. Jeg tror ikke, at det vil gå synderligt ud over hans følsomhed eller lystfølelse. Og pas på, at bekymringerne i sig selv ikke gør det svært for jer. I skal nok finde stillinger, som I har glæde af sammen.

Du skal være velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen

PER HOLM KNUDSEN
PSYKOTERAPEUT & SEXOLOG
SEXOLOGISK KLINIK - MIDTJYLLAND
Tommesensvej 2
DK 8450 Hammel
Mobil (+45) 53 63 20 03
http://psyx.dk
Besvar

Tilbage til "MÆND OG FORHUD"